Juleafslutning i DcH Bording

Sidste lørdag var Chinook og jeg til juleafslutning i DcH Bording. Selv om det regnede vandret var det et par hyggelige timer, hvor vi startede med en 'benhård' individuel konkurrence med 4 poster. Posterne var meget forskellige, så teoretisk set havde alle ekvipager en vinderchance. Første post var træning i slalom, hvor målet var at hunden skulle gå slalom gennem fire porte. Jeg valgte at Chinook skulle gå efter håndtarget (= følge min hånd) gennem slalomportene og mens vi trænede gik det nogenlunde. Anden post var en juletipskupon med 13 jule- og hundespørgsmål. Tredje post var et lidt større arrangement, der startede med en lang tunnel fra agility, skarpt forfulgt af over-under-over tre spring fra agility i en lidt utraditionel opstilling. Til slut var der hjemkald gennem alverdens fristelser, bestående af bamser, pølser osv. Ved tunnellen fik Lonni, som var den skrappe dommer, lov til at holde Chinook, mens jeg kaldte på hende fra den anden ende og det gik fint. Over-under-over gik også fint, selv om vi muligvis havde en forsigtig nedrivning på vejen. Ved hjemkaldet brugte jeg igen Lonni til at holde Chinook, for at være nogenlunde sikker på succes og det viste sig at være en god plan, for Chinook kom direkte 'hjem' uden udflugter. Ved fjerde post var der 4 kegler, hvor stod en tallerken med leverpostej under den ene af dem. Hunden skulle markere keglen med leverpostej. Vi gik om i vindsiden og jeg fik Chinook til at snuse til alle fire kegler, inden vi bestemte os. Det var det ikke noget problem at finde den rigtige kegle (måske hjalp Therese) og det var lige til højrebenet at belønningen var leverpostej :o) Inden vi sluttede den udendørs afdeling, skulle vi lige vise dommerne, hvor gode vi var til at gå slalom som vi havde øvet ved post 1. Det ikke så godt for os.
Så blev vovserne sat i bilerne og vi rykkede ind i klubhuset, hvor der var Gløgg og æbleskiver. Efter afslutning af julehyggekonkurrencen, blev årets hundefører og træner kåret. Formanden uddelte roser til forskellige personer, der i årets løb havde gjort sig særligt bemærket og til sidst fik alle trænere en julegave som tak deres indsats. Fin ide at påskønne den frivillige indsats i et større forum.

Månedens indlæg

Udover de daglige gåture og træning, så har Frida og jeg været på andetræk i starten af måneden, hvor vejret var alt for godt, så vi måtte 'nøjes' med en dejlig aften ved Karup Å sammen med Steen og Bekka.
I november kom også dagen, hvor sol, måne og stjerner stod rigtigt, og vi endelig kunne få alles kalendere til at passe, så Frida og jeg har, sammen med Chivas og Martin, været på fasanjagt på Sjælland. Frida arbejde supergodt med at få fugle på vingerne, men til gengæld kneb det med apporteringerne. Hun blev eye-wiped flere gange af de rutinerede hunde, der bare var kanondygtige. Samtidig hjalp det heller ikke på apporteringsstatistikken, at jeg var hamrende dårlig til at at ramme de hurtige fasaner.

Alt i alt var det en forrygende dag med massere af fugle og et godt koncept, hvor der var både hundeførere og skytter på to hold. Dette betød at alle kom til at stå for og alle kom til at drive, hvilket igen betød at Frida ikke skulle arbejde så meget, som hun nemt kommer til på de jagter, hvor hundefolket driver alle såter. Så da dagen var gået havde den gamle dame ikke så ondt, som jeg nok havde frygtet.

Træningen med Chinook skrider stille og roligt fremad. Det er slut med hvalpeholdet i DcH, da hun allerede er blevet for gammel til den slags. Ja, som tiden dog flyver, når har det sjovt. Inden hvalpeholdet stoppede nåede vi at gå et DcH-spor, der er meget forskelligt fra de schweiss-spor jeg kender. Vi bruger stadig meget tid på basis-øvelser med frivillig adfærd, men der der er da så småt kommet kommandoer på et par ting, så de kan bruges, når det er nødvendigt :o)

Vi er også begyndt at sætte nogle af elementerne sammen i kæder. Nogle af kæderne er mest for sjov og indlæringens skyld, mens andre, f.eks. apportering, er meget mere alvorlige.  Som det kan ses på billederne øver vi 'samle op og holde fast' på alt muligt og her går det lidt blandet. Dummyer og rådyrben er fine, mens fugle ikke ligefrem bliver samlet spontant op endnu. Sidstnævnte gælder dog ikke, hvis Frida er i nærheden :o)

Så gik det galt igen...

Oktober er fløjet afsted i høj fart, så det er vist passende at komme med et kort indlæg her i månedens sidste time.

Vi startede oktober med at passe Karla i næsten 14 dage. Karla er en af mine kollegers fine hvide golden retriever, der er super dygtig til at være hyggelig. Hun er også en smule reserveret over for andre hunde, men efter en uges tid tøede hun da en smule op og legede lidt med Chinook.
I starten af oktober havde de sorte fornøjelsen af at være fotomodeller i et par fotosessions med temaet "Gundog", som Leif havde fundet på. Det var specielt hårdt for Chinook at sidde stille i lang tid ad gangen. Leif var vanen tro ikke tilfreds med billederne, men jeg mener nu at de er ganske fine, så der er lige et par stykker her:

Den 17. var jeg en tur i Bording og kigge på hjemmebedømmelse (klubmesterskab) i DcH. Ikke fordi jeg lige umiddelbart har planer om at stille til prøver i DcH, men det er nu lettere at forstå en prøves indhold ved at kigge på den i stedet for at gennemlæse et reglement. Når man samtidig har nogle flinke mennesker til at forklare det hele, så bliver det til en hyggelig dag.

Vi har selvfølgelig også brugt en masse tid på træning, både hjemme, hvor mit fokus sidst på måneden har været på lineføring, sit (og bliv) samt kommando på "plads" manøvren, hos Brown Hunt, hvor den største udfordring er at arbejde og vente tæt på andre hunde, der også er i lømmelalderen og ved DcH i Bording, hvor vi bla. har øvet baglænskædning på sit-bliv, spor og hjemkald med dut på hånd. Øvelserne i DcH lyder måske lidt langhåret, men der mening med galskaben :o)

Sporhunde

I fredags havde jeg planlagt at begge vovser skulle gå et spor, men ak og ve, da jeg kom hjem fra arbejde, kunne jeg konstater at jeg er temmelig rusten mht. sportræning, for jeg havde ganske vist taget blod op af fryseren, men jeg havde glemt hjorteklove til færtskoene. Herefter var der to muligheder: Tage klove op af fryseren og vente til de var tøet op eller lave spor uden færtsko. Da jeg mener at spor skal lægges med færtsko, var der der egentlig ikke noget valg, så indledningsvis blev sportræning udsat til lørdag. Hen ad eftermiddagen var klovene dog tøet så meget op, at jeg besluttede at både lægge og gå spor fredag, da jeg egentlig havde et stramt program lørdag. Mens jeg lagde spor til Frida lagde jeg, til min store overraskelse, mærke til at solen nærmede sig horisonten med stor fart og at jeg nu egentlig blev lidt presset, for jeg skulle jo gerne nå at gå med begge hunde inden det blev mørkt. Dette gjorde at jeg besluttede at Chinook's spor skulle være lige på og hårdt i stedet for et pædagogisk opbygget tilvænningsspor med godbidder for hver 20 cm, så det endte med 2 * 100 meter /1 time lagt med færtsko og rigeligt med schwiess (blod).
Chinook markerede sporstart rigtig fint og brugte så en del tid på at snuse til ALT, hvad der nu måtte lugte godt, så det var her at jeg blev lidt bekymret for at jeg havde strammet skruen for hårdt. Heldigvis havde jeg lavet et "sårleje" med godbidder ganske kort efter start og her gik der et lys op for den bette og resten af sporet blev gået uden nævneværdige udflugter. Hun var lidt på vagt over for skindet, der markerede sporslut, men det gik hurtigt over, da hun fik sin velfortjente belønning (en lille bøtte kattemad). Det andet spor gik også fint og selv om jeg godt kunne ane lidt træthed til sidst, kom Chinook frem til skindet og kattemaden uden problemer. Så for Chinook's vedkommende endte fredagens sportrænning med at jeg kunne konstatere at firmwaren virker helt efter hensigten, samtidig med at jeg lovede mig selv at de næste spor hun får skal være med mange flere godbidder jævnt fordelt, for at sikre mere fasthed i sporet.
Frida gik herefter et fint 400 meter spor i solnedgangen, hvor jeg bilder mig selv ind at jeg sagtens kunne se de gange, hvor hun gik af sporet og fulgte frisk fært fra råvildt. Hun fandt skindet uden større slinger i valsen.
På trods af min glemsomhed endte det med at være en fin spordag :o)

Saltvandsbadning

Så har Chinook også været ude at svømme i det store hav. I forbindelse med at Line havde fået narret mig til at hente hende i Aarhus, tog vi en tur forbi stranden ved Ballehage Strand (Ja, jeg vidste heller ikke at det hedder sådan, men nu skulle jeg jo finde det på Google Maps). Vejret var perfekt til en sådan en førstegangoplevelse, for solen skinnede og bølgerne havde en tilpas størrelse.
Det var sjovt at se de første gange, hvor Chinook blev løftet fra bunden af bølgerne, så hun pludselig skulle svømme.
Vi fik hilst på et par andre hunde, der også benyttede sig af at hunde må være løse på stranden efter 1. september og så måtte vi også en tur ud på badebroen og øve lidt "ro på post", bare fordi vi kunne. Selv om der var optræk til lidt piveri et par gange, var det overordnede indtryk at Chinook tog hele oplevelsen i stiv pote.

Andetræk med Frida

I går var Frida og jeg på andetræk og selv om jeg ikke skød noget, var det en dejlig aften ved Karup Å.
Jeg har vist nævnt det et par gange før, men lad mig endnu en gang slå fast, at i min optik er andetræk den bedste form for jagt, man kan dyrke sammen med sin retriever :o)

Praktisk platform :o)

I forbindelse med den ugentlige vejning, der normalt foregår ved at jeg første vejer hund og mig sammen, hvorefter jeg vejer mig selv og ved hjælp af lidt simpel regning finder jeg herefter hundens vægt [ (mand+hund)-mand=hund ]. 
Da første trin var vel gennemført i går, satte jeg Chinook ned og inden jeg havde fået talt til to, satte hun sig lige så fint på vægten og så kunne jeg jo springe det komplicerede regnestykker over og aflæse hendes vægt med det samme.

Jow jow, platformstræning kan skam bruges i praksis :o)

Gæsteblog-indlæg af hundepasseren fra Aarhus

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at hygge med to sorte hjemme i Karup, mens far var på bukkejagt i Sverige.

Lørdag til søndag var de på besøg hos Chivas, Lea og min mor. Her afhentede jeg dem, da jeg kom hjem efter en spejder-weekend i Odense. De havde opført sig ordentligt og gensynsglæden var stor. Vi var alle ret trætte, så vi slappede bare af og hyggede os, da vi kom hjem.

Mandag gik med hygge, lidt klikkertræning og en gåtur ud til Viborgvej i myldretiden. Chinook tog det hele i stiv pote, både min debut med klikkertræning og turen ud til den store farlige vej. Hun er blevet ret sej til at gå i snor – hun trækker ikke og går heller ikke så meget bag ved længere. Men hun vil stadig helst gå på højre side

Tirsdag gik turen til Aarhus, nærmere bestemt Tilst, hvor vi besøgte min gode veninde og hendes datter Freja på 7 måneder og deres lille 2 kg papillon Mille på 2 år. Det første møde mellem de to hunde var helt efter bogen med lidt knurren, som endte ud i en god omgang leg. Freja og Chinook mødte også hinanden. Chinook snuste og slikkede lidt på fingrene og Freja sendte hende et stort smil tilbage, så igen helt efter bogen.
Det var dejligt vejr, så vi tilbragte dagen i haven, hvor vi spiste lækker frokost, hyggede og hundene fik lov til at lege. En gang i mellem blev det lidt for meget for Mille, som så blev lukket indenfor. Chinook hyggede bare videre i haven med et par tyggeben. Efter Frejas middagslur blev hun sat ned på gulvet, så Chinook kunne møde hende sådan rigtigt. Igen gik det bare super fint med smil og grin fra Freja og Chinook virkede interesseret i det lille menneske og alligevel ret uimponeret.
Freja har en sansegynge til at hænge i stuen og det var tydeligt at Chinook havde set sådan en før i sit barndomshjem, for hun prøvede med det samme at kravle op i den   Derudover mødte hun for første gang glat parketgulv. Hun skulle lige vænne sig til, at det kan man ikke bare løbe stærkt på, hvilket resulterede i nogle sjove opbremsninger til stor underholdning for Mette og jeg. Efter en hyggelig dag kørte vi hjem til Karup igen, hvor Chinook nærmest skulle vækkes da vi kom hjem. Frida var glad for at se os (og måske sulten) og virkede til at have nydt roen i huset.  Om aftenen var hundene alene hjemme, da jeg skulle til fødselsdag i Daugbjerg.

Onsdag tog vi det igen stille og roligt. Vejret var ret varmt, men vi fik da klikkertrænet et par omgange og ellers bare hygget og slappet af.

Torsdag gik Chinook og jeg en tur ned for at miljøtræne lidt ved starten af Karup Å-løbet, som blev skudt i gang foran biblioteket. Igen var hun super sej til at gå i snor og tog det meste i stiv pote. Hun var ikke så glad for de andre hunde vi så dernede, men vi gik bare lidt væk og så var hun helt tryg igen. Vi var dernede i ca. 20 minutter og så gik vi hjem igen.  Senere på aftenen kom far hjem igen, og gensynsglæden var igen stor. Der er ikke nogen tvivl om hvem der betyder noget i hundenes liv

I løbet af ugen havde jeg min debut med klikkertræning, og jeg har stadig meget at lære. Men vi lavede en del kontaktøvelser af forskellig karakter, dut på hånd, godbid gemt i hånd og en smule sit-øvelser. Jeg er ligesom far, meget imponeret over hvor meget man kan få hunden til med klik, pølser og ingen kommandoer. Derudover er jeg imponeret over at Chinook bare kaster sig ud i det, selvom det er en anden fører bag klikkeren. Det er skrap lille hvalp, som elsker at blive trænet, så træningen er en stor fornøjelse. 

Alt i alt har det været en rigtig hyggelig uge med de to sorte, som selvom de afbrød min nattesøvn, er de dejligste hunde jeg kender og jeg glæder mig allerede til om to uger, når jeg skal hjem og hygge med dem igen

Chinooks første rigtige svømmetur mm.

Jeg havde for en gang skyld besluttet mig for at træne med én hund ad gangen, hvilket jeg desværre ofte undlader af bekvemmelighedsårsager. Resultatet udeblev ikke, for stik mod al forventning sprang Chinook i vandet og svømmede uden at jeg nåede at gøre brug af den dummy, som jeg ellers havde med til at lokke lidt med. Selv om jeg kun havde min telefon med ville jeg jo gerne have et par billeder af denne "milepæl", så dummyen kom alligevel i brug et passende antal gange, hvor det lille kræ racede  i vandet i høj fart.

Chinook stod lidt vel højt i tændingen, så det blev ikke til fine afleveringer, som vi ellers har fået os klikket frem til, men da dagens træningsmål var at komme ud at svømme, måtte det være sådan. Efter svømmeturen kom jeg et øjeblik i tvivl om hvorvidt Chinook er farveægte, for håndklædet blev meget tæt på sort, da jeg tørrede hende :o)
Chinook blev puttet i bilen, hvorefter Frida fik en række markeringer på vandet, hvor hun lige skulle genopfriske det der med at aflevere, inden hun rystede sig. Det endte nu også vældigt fint for den gamle, så alt i alt var det en god lille eftermiddagstur til Hald sø.
Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, men sådan går det når man træner alene og kun har medbragt en telefon. 
I de forgangne uger har vi naturligvis trænet videre og det mest spændende på den front er nok at vi har kombineret dut m. frys med hold dummy, så vi nu er tæt på en god aflevering. Jeg har også været til træning i DcH for første gang, som var uden hund.
Det væsentligste siden sidst er helt sikkert at de sorte har overnattet  en enkelt nat  hos Chivas og Line har været forbi resten af ugen for at passe hunde, mens jeg var på bukkejagt i Sverige, hvor jeg iøvrigt ikke fik skudt en buk, men til gengæld så en masse dåvildt. Jeg er overbevist om at det har været dejligt at være hund, mens jeg var væk, for Line har både lavet klikker- og miljøtræning, så selv om vi ikke har været til træning hos hverken Brown Hunt eller DcH er Chinook blevet aktiveret og Frida har fået lidt tiltrængt ro :o)

Chinook 13 uger

Så er det blevet tid til opdatering, mest omkring Chinooks gøren og laden.
Som jeg skrev for små 14 dage siden er ferien forbi og hundene er nu alene hjemme hele dagen. Efter de første to dage, hvor der, som forventet, var et par småuheld på gulvet, var der måske en tendens til at Chinook havde del flere uheld indendørs, også når jeg var hjemme. Jeg besluttede derfor at forsøge at køre hjem og lufte vapperne i frokostpausen, når det var muligt, hvilket det heldigvis har været lige siden. Min rationale bag denne beslutning, har været at jo mindre der bliver tisset indendørs, jo sikrere bliver renligheden. Selv om det nok er et meget spinkelt statistisk grundlag, så ser det foreløbig ud til at min hypotese holder. Ellers er der blevet gnavet lidt i tapetet, når jeg har været på arbejde, men det var også forventet.
Vi har brugt en masse tid på klikkertræning og for de indviede kan jeg fortælle at jeg har endelig har fået løst et problem jeg havde med baljeøvelsen. Vi har også trænet sit, udsendelse til target, hold fast, dut til hånd og dut til hånd med frys. Det bliver spændende, når vil skal kæde nogle af disse elementer sammen.  Vi har også trænet en lille smule "gå i snor", hvor fokus har været på at gå, uden træk i snoren.
I mandags var vi hos dyrlægen for at blive vaccineret. Helt tilfældigt passede det med at Frida skulle til helårligt eftersyn, så det var jo fint. Et besøg hos Center Dyreklinik starter altid med at hoppe på vægten lige inden for døren og bare fordi det var Chinook's første besøg, skulle dette ikke springes over. Desværre mente begge hunde at de skulle vejes på samme tid og da jeg havde stambøgerne med i den ene hånd, manglede jeg ligesom en ledig hånd til at styre slagets gang, så det var ærlig talt lettere kaotisk inden den obligatoriske vejning var vel overstået. Mens Frida blev undersøgt og vaccineret fik Chinook lov til at undersøge klinikken og hun var noget mere modig end jeg havde forventet. Da Chinook skulle undersøges kunne man ikke rigtig se at vi har øvet os i almindelig håndtering, for hun havde travlt med alverdens ting. Heldigvis har dyrlægen og veterinærsygeplejersken prøvet den slags før, så ved hjælp af godbidder og almindeligt håndelag, blev hun undersøgt og vaccineret. Ja,Chinook opdagede vist ikke at hun blev vaccineret. Da hæve/sænkebordet var kørt ned igen, satte begge hunde sig op på det og kiggede på dyrlægen, mens han udfyldte papir. Måske kom der flere godbidder :o) Det er dejligt at komme et sted, hvor hundene bliver håndteret på den gode måde, så de er både glade og trygge.
Da vi skal starte med at træne i Bording om onsdagen fra næste uge, var det sidste chance for at komme en tur forbi den lokale flugtskydningsbane i denne uge, så der måtte vi ud. Denne gang drak jeg en kop kaffe ved klubhuset, hvilket betød at vi var der i længere tid, mødte flere mennesker og var tættere på skydningen. Chinook tog hele oplevelsen i stiv pote.

Foto: Pernille Lillevang

I går var det så endelig blevet tid til første hvalpetræning hos Kennel Brown Hunt og jeg var spændt på, hvordan Chinook ville tage mødet med de andre hvalpe og alle deres flinke mennesker. Det er min opfattelse at hun var forholdsvis uimponeret af de andre hunde. Jeg bilder dog mig selv ind at hun rigtig gerne ville "tale" med Cougar, når vi kom tæt nok på. Utroligt hvad ét møde kan gøre. Under træningen skiftes vi til at "være på" og kigge. De hunde der ikke var i gang, ventede i bilerne. Et godt koncept, der gør at hundene holder fokus når de så er i gang. Vi startede med at lave kontaktøvelser og her var det lige før at jeg kom til kort, for den slags har vi ikke brugt meget tid på, da vi, efter min vurdering, har fint kontakt. Vi blev dog hurtigt hjulpet på vej endda med distraktion. Så skulle hundene på place board, hvilket til forveksling ligner det stykke gulvtæppe vi bruger hjemme, så det gik ret smertefrit. Dernæst lavede vi en kontaktøvelse mens jeg bevægede mig baglæns og det er helt sikkert noget vi skal bruge lidt tid på hjemme i haven. Så var det blevet tid til baljeøvelsen, som for vores vedkommende er blevet til stenøvelsen, da baljen er blevet udskiftet. Vi sluttede med en hyggeøvelse, hvor hvalpene skulle/sidde ligge hos deres fører og slappe af. På trods af at det er noget vi gør dagligt, måtte jeg erkende at det kneb lidt for Chinook med at falde helt til ro i de uvante omgivelser. Træningen sluttede med kaffe og hvalpesnak, hvor vi kom vidt omkring.

Boganmeldelse

Da Chinook og jeg for nogen tid siden var i Bording og klikkertræne, var Pia så venlig at låne mig bogen “Klikkertræning for din hund” fra Canis af Morten Egtved og Cecilie Køste.
På hjemmesiden hvor bogen kan købes står der:
Bogen giver dig en grundig introduktion til teorien bag klikkertræning og du lærer at forstå hvorfor hunden reagere som den gør. Ligeledes lærer du her hemmelighederne for at blive en "supertræner".
Bogen er opdelt i to overordnede dele, en teoretisk del og en del med praktiske øvelser.
Teorien bliver gennemgået på en humoristisk og let tilgængelig måde, ikke kedeligt og tørt. En god detalje er at alle teorikapitler slutter  med en opsummering, hvor det væsentlige fremhæves. (meget lærebogsagtigt). Efter min mening er der lidt for mange gentagelser af, hvor fantastisk klikkertræning er i forhold til alt andet hundetræning og selv om forfatterne flere gange anerkender at der kan trænes på andre måder, så kommer de til at lyde lidt frelste undervejs, men da det er pakket humoristisk ind går det an ;o).
I næstsidste kapitel, som fylder omkring halvdelen af bogen, er der en lang række forslag til praktiske øvelser med forklaringer til hvad øvelsen kan bruges til, opstilling af delmål og en masse gode træningstips.
Slutteligt er der et kapitel om forfatternes egne hunde gennem tiden, hvor man som læser får et fint indtryk af forfatterne og deres tilgang til hundeverdenen.

“Klikkertræning for din hund” en rigtig god bog, der lever op til reklamen og giver et super godt indblik i klikkerteori og praktiske øvelser for begyndere. Hvorvidt jeg bliver en supertræner af at have læst bogen må fremtiden vise ;o)
På trods af den til tider lidt frelste attitude vil jeg vil helt sikkert anbefale bogen, hvis du ønsker at blive klogere på klikkertræning og måske endda starte med det.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 poter.

Så er ferien slut :o(

Ved at kigge på indlægget om fløjtetrænig, har den kvikke læser  måske lagt to og to sammen og kommet frem til at vi har haft en lille hundekomsammen med Lis og Leif, hvilket er fuldstændig rigtigt regnet ud. Forrige lørdag mødtes vi nemlig med nogle udvalgte glade tollere, Gitte, Lis og Leif i Haunstrup. Vi lavede lidt apporteringsøvelser med både dummyer og en gråand, som Lis havde medbragt til formålet. Gitte demonstrerede på fornemmeste vis, hvordan en klikkertrænet hund i løbet af ganske kort tid endte med at lave en superfin markering og opsamling af en and. Frida fik også hentet anden et par gange, så det var ikke så ringe. Chinook var med på en kigger og brugte det meste af tiden på at se sød ud, hvilket Leif har dokumenteret på allerbedste vis. Se nogle flere af Leif's fantastiske billeder HER.
Efter træningen i Haunstrup var vi til middag i Wildmountain, hvor der udover den vanlige meget kloge hundesnak også blev tid til at kigge på lidt klikkertræning med Chinook. Jeg var/er meget i tvivl om vi gør det rigtigt, men klikkertanterne beroligede mig med at Chinook er SÅ dygtig, hvilket jo må betyde at alle fejl kommer fra min ende af snoren (hvilket jeg egentlig godt vidste)

Siden sidst har Chinook også haft fornøjelsen af at møde Chivas. Jeg må tilstå at jeg havde frygtet dette besøg en lille smule, da Chivas er en stor glad og kærlig hanhund, der ikke helt er klar over sin egne størrelse, så i mit indre skrækscenarie så jeg en ivrig kæmpehund tumle rundt med min stakkels lille hvalp i bar iver. Heldigvis gjorde Chivas alle mine bekymringer til skamme, da han tog besøget meget roligt. Om det skyldes hans mangel på erfaring med hvalpe eller om der et eller sted inde i hans store brede hoved rent faktisk er lidt situationsfornemmelse, finder vi nok aldrig ud af, men fint gik det i hvert fald.

Ellers har begge de sorte fået den sidste del af ferien til gå med at være hund. Dvs. tøffe rundt i haven, spise æbler og sove lidt i ny og næ. Frida har sågar afholdt lektion i impulskontrol for Chinook, hvilket fremgår af billedet til højre. "Lektionen" endte med at duen fløj uden at hundene gjorde noget. Med til denne lille historie hører at jeg stod inde i stuen og tog billedet ud gennem vinduet og vovserne ikke var klar over at jeg var der. Altså ingen kommandoer, men bare en erfaren hund, der viste sin lærling at det ikke kan betale sig at løbe efter fugle på plænen.
 
Frida er også ved at lære Chinook hvordan man plukker æbler frisk fra træet, men det har jeg ikke fået billeder af endnu. Vi har selvfølgelig også trænet og været ude at se lidt mere på den store verden, hvilket i denne omgang betyder første møde med vand i større målestok ved/i Hald sø, Viborg station - nu med tog, besøg på flugtskydebanen plus det løse.

Sidste dag i ferien havde vi fornøjelsen af at møde Chinook's kuldsøster BH Cougar AKA frøkken gul. Efter meget kort betænkningstid skal jeg love for at de to sorte tøser gav den gas med leg. Der er vist noget om det der med at "lige børn leger bedst". Før det gik løs havde Chinook mødt Cougar's bofæller, en tysk korthår og en labrador, hvor hun indlednings var noget tilbageholdende, men det varede heldigvis ikke ved. Cougar's ejer, Pia, er superskrap til klikkertræning, så i løbet af et par små træningsrunder, fik vi en masse gode tips med hjem. Så på trods af blæsende vind, var det en herlig søndag formiddag.

I dag var ferien så endegyldigt slut, hvilket så også betød første dag alene hjemme i mange timer. Vi har øvet alene hjemme, hvor perioden stille og roligt er blevet forøget, så jeg var ikke bekymret for hvordan det skulle gå og det eneste jeg bemærkede da jeg kom hjem, var da også et par små uheld på gulvet, men det var vel forventet tiden taget i betragtning. Lidt ærgerligt for det går ellers ganske godt med renligheden.

Lidt om navnet "Chinook"

Nu har jeg jo gennem de sidste ca. 25 år haft hunde, der har heddet Fr***, så det var en slags udfordring, da Pernille bekendtgjorde at vi skulle finde et navn, som startede med “C”. Den nemme løsning var selvfølgelig bare at finde et tilfældigt C-navn og så kalde hvalpen Fr*** (jo, der er skam et Fr-navn parat), men jeg tænkte at tiden måske var inde til noget nyt og finde på et C-navn, som skal bruges som kaldenavn.

Efter en del grublen kom jeg frem til navnet CHINOOK (/tʃɪˈnuːk/), efter de nordamerikanske indianere af samme navn. Chinook er også navnet på en varm tør vindstrøm i USA.

Hvis man googler Chinook, er det en tyk helikopter, der dukker op som det første hit, hvilket egentlig ikke er den bedste association i forhold til en sporty jagthund, men da helikopteren er opkaldt efter de føromtalte indianere og i øvrigt er lavet til at hente ting, er det ikke helt ved siden af.

Det står lidt hen i det uvisse om ideen kom fra en af internettets mange sider med forslag til hundenavne, om det var et flashback fra drengeårene, hvor jeg i en periode var meget optaget af nordamerikanske indianere, om det var helikopteren CH-47 eller om det var tegneserien “Buddy Longway”, hvor hovedpersonens kone hedder Chinook.

I forbindelse med research til dette indlæg har jeg i øvrigt fundet ud af, at der en slædehunderace, som hedder Chinook, hvilket gør det en smule underligt, for hvem ville f.eks. kalde en labrador for “Schæfer”? Heldigvis er racen sjælden, så mon ikke at det går :o)

Fløjtetræning

I dag har vi været en tur i Haunstrup, hvor Lis hjalp Chinook med fløjtetræningen :o)

Chinook 10 uger

Så er der gået endnu en uge med en hvalp i huset. Vi er så småt ved at vænne os til at Chinook i bedste ninja-stil forsvinder og dukker op uden varsel de mest underlige steder, hvilket betyder at der må laves flotte gangarter, for at undgå at nedtrampe det stakkels lille kræ ;o)
Ellers er tiden gået med at være hvalp og lege med Frida, der er gået mere aktivt ind i legen på et passende fysisk niveau. Vi har også prøvet at lege i tunnel, men det var lige før at det var kedeligt, da Chinook allerede har mødt sådan en hos Kennel Brown Hunt, så hun racede bare ind i den uden hverken overtalelse eller betænkeligheder (fedt).
Chinook har også mødt to friskskudte sommerbukke, som hun var meget nysgerrig over for. Ved den første buk, som lå i en balje, var nysgerrigheden nærmest ved at kvæle hende, da hun var så ivrig efter at snuse, at hun ikke opdagede at hun selv trykkede halsen ind mod baljekanten. Da jeg løftede hende op så hun bedre kunne komme til, kunne jeg mærke at hendes hjerte slog med ca. en million slag i minuttet, så det var helt sikkert noget, der duede. Den anden buk lå i bagagerummet på en bil, så der var det bare at sætte hende op, hvorefter dyret blev grundigt undersøgt.
Det nye bur er også blevet testet i bilen og det er gået hæderligt. Chinook mener at det er lidt dyreplageri de første 5 minutter, hvorefter hun falder til ro. En af køreturene gik til Ådalen, hvor vi mødte KÆMPE-højt græs og der blevet øvet lidt "ro på post" mens Frida hentede lidt dummier.
Sidst men ikke mindst er vi gået i gang med klikkertræning. Her er det nok mest er mig, der på skolebænken, for Chinook virker som om at hun stille og roligt forstår ideen med klikkertræning :o)

Chinook's første uge i Karup

Man tror det næppe, men så er der allerede gået en uge siden Chinook flyttede ind. Som jeg allerede har nævnt, så er hun heldigvis gået fra at være en halvslatten hvalp med tynd mave til en lille frækkert, der stille og roligt bliver mere modig og ja, mere fræk.
I den forgange uge har vi øvet os i at gå med snor, køre bil, være alene hjemme, møde nye mennesker, klippe kløer, kontaktøvelser, været på rutebilstation i Herning, været i nærheden af flugtskydningsbanen og et par ting mere. Det lyder jo måske lidt voldsomt, men alt er gjort stille og roligt i tilpas små mængder.
Inden Chinook flyttede ind var jeg noget bekymret for hvordan det skulle gå med Frida, for hun har aldrig været god til at sige fra over for andre hunde. Så bekymringen gik på om der var behov for at passe på Frida, når nu den lille ballademager på et eller andet tidspunkt blev for meget. Heldigvis har det slet ikke været et problem, for Frida har vist at hun kan sige fra og Chinook har vist at hun respekterer det (i hvert fald lige nu). Frida har også accepteret Chinook's behov for at putte, så for det meste sover de tæt sammen. Der har sågar været optræk til leg et par gange, så der er næsten ikke et øje tørt.
Jeg har (endelig) fået anskaffet et transportbur til bilen, hvor der ganske vist kun kan være en voksen hund, men jeg tror at det dækker 90% af behovet. Chinook er helt med på ideen med sådan et bur, for hun var inde i det allerede inden jeg havde fået pakket det helt ud. Frida er noget mere skeptisk, men med lidt hjælp finder hun forhåbentlig snart ud af at det ikke er så farligt.

Besøg - plus det løse

 I dag har vi haft besøg af Lis og Leif, som simpelthen måtte komme på besøg og se verdens ottende vidunder (min udlægning). Leif var så venlig at have sit kamera med, så udover den vanlige hundesnak, blev der holdt fotosession i haven, hvor Chinook poserede så flot, at selv en professionel fotomodel ville være misundelig. Jeg er sikker på at der er billeder nok til Dansk Blindesamfunds næste kalender. Se nogle af Leif's fantastiske billeder HER.
Ud over besøg af nye mennesker, har vi i dag lavet kontaktøvelser med små kyllingestykker som belønning. Normalt er jeg ikke tilhænger af ostesnitter, flæsketern og andet spas som belønning, men lige nu er Chinook så lille at det tager uhensigtsmæssig lang tid at spise én tørfoderdims, som hun i øvrigt ikke virker til at være specielt vild med, så lige nu har vi fundet ud af at kyllingestykker er helt gode til formålet. Øvelsen, som kun varede ganske kort tid, gik rigtig fint, for den lille kloge hund fattede ret hurtigt ideen med at der faldt en godbid af, når der var kontakt til den flinke træner. Om hun kan huske det næste gang vi prøver må tiden vise :o)

Chinook er landet

Så kom dagen hvor frk Rød for alvor skulle kaldes for Chinook, nemlig dagen hvor hun brutalt blev rykket ud af de trygge rammer hos Kennel Brown Hunt i Hedensted.

Efter lidt seriøs hundesnak i køkkenet hos Pernille, gik turen mod Karup. Vi var lidt spændte på denne køretur, for da vi hentede Frida i sin tid hylede hun hele vej hjem og da turen hjem fra Hedensted er ca. 5 gange længere, kunne det godt komme til at blive en træls tur. Heldigvis mente Chinook kun at det var synd for hende det første kvarters tid, hvorefter hun faldt til ro i bunden af bilen ved/på Lines fødder.

Da vi ankom til Karup brugte vi lidt tid på at udforske lidt af haven, inden Frida blev lukket ud. Frida var nærmest kåd som en hundehvalp, da hun kom ud, hvilket var lidt overvældende for lille Chinook, der var alene i den store verden for første gang. Heldigvis er hun vant til voksne hunde, så adfærden var helt perfekt og Frida gennemskuede hurtigt at her skulle der ikke være så meget fart på, så det blev et superfint første møde.

Da vi hentede Chinook i Hedensted opdagede Pernille at en af hvalpene havde tynd mave, for der var en omgang "mudder" i kennelen. Efter mødet med Frida kunne vi ved selvsyn konstatere at det nok var Chinook, der var den heldige vinder af dagens diarré, så det var desværre nok heromkring at dagen holdt med at være supergod :-(

For at gøre en lang historie kort, så er vi siden i går aftes, gået fra en vanddrikkende hund uden appetit, til et bøllefrø der spiser og gør det hun skal på den rigtige måde i et tempo, der naturligvis er tilpasset de høje temperaturer vi pludselig har fået :-)