Jagt uden hund, pasning og mere jagt

Sidste weekend var jeg af forskellige årsager på jagt uden hund i Ulbjerg. Det var godt nok en mærkelig fornemmelse bare at stå der og være skytte. Jeg præsterede at lave et enkelt forbiskud til en sneppe og jeg må tilstå, at det hverken var hundefolketes eller sneppes skyld at jeg bommede, for fuglen kom perfekt og lavede ikke de klassiske sneppe-undvigemanøvre. Der blev ikke leveret noget vildt til paraden, men på trods af dette, havde vi en god dag i superflot solskinsvejr. (Men det var nu underligt ikke at have en hund med)

I den forgangne uge har jeg været ude at rejse med mit arbejde og her kunne jeg jo ikke rigtig have hundene med, så de sorte har været en tur i Vildbjerg for at blive passet hos Lis og Leif og deres små søde tollere. Lis havde lovet at hun ville lære hundene at ligge i sofaen og den slags. Desværre glemte jeg at få den kommando Lis har brugt til øvelsen, da jeg hentede dem, så jeg har endnu ikke set, hvor dygtige de er blevet. Da jeg dagligt havde fået mail med meldinger om lange gåture, både med og uden flexline, var jeg lidt bekymret for om hundene ville med mig hjem, men de gik heldigvis godvilligt med ud til bilen da vi skulle køre. I stedet for at køre lige hjem efter afhentningen, tog Leif og jeg en tur til Haunstrup med Daisy, Freja og Frida, hvor vi lavede en kombination af gåtur og lidt træning. Vi måtte uheldigvis efterlade en dummy højt oppe i træ, da sigtet på min kastearm er kommet ud af justering.

I denne weekend har både Frida og Freja været med på jagt i området omkring Skellerup. Freja og Frida var med på skift og i et par af såterne var de med begge to. Frida tog næsten stand af en fasanhøne og da hun fik den lettet på min kommando, lettede en anden høne lige ved siden af. Begge fugle drejede af inden skytterne, så vi måtte nøjes med at nyde det flotte syn. Freja tog revanche fra sidste jagt hun var med på, for denne gang hentede hun en hare, som hendes fører havde skudt.
Det var som sædvanlig en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik set en mase vildt.

Start på den "rigtige" jagtsæsson

Den sidste omgang hundetræning blev afsluttet i sidste uge af september, hvilket "tilfældigvis" passede med at jagten for alvor gik ind 1. oktober. Træningen i Skive, som Frida og jeg har gået til, har været rigtig god, både mht. opbygning af øvelserne, trænernes stille og rolige indgang til tingene, terræn og holdet som helhed. Det er helt sikkert ikke sidste gang at vi træner i Skive :o)
Når jeg i overskriften har valgt at sætte anførselstegn omkring "rigtige", så er det fordi mange jægere mener at jagten først går rigtigt ind 1. oktober, hvor langt det meste jagtbare vildt må skydes og man starter sæsonen for fællesjagter. Min egen favoritjagt i efteråret er nok mest andetræk, hvor jæger og hund sidder afventende et passende sted og håber på at det netop er der, hvor de sidder at fuglene kommer forbi. Desværre kommer jeg aldrig så meget af sted på netop andetræk, men sådan er der jo så meget.

Efterårets første fællesjagt var for mit vedkommende en tur til Durup og Ulbjerg, hvor jeg havde valgt at tage både Freja og Frida med. Begge hunde var med fordi jeg på forhånd vidste, at vi skulle køre en del mellem de forskellige såter, så Freja kunne nøjes med at blive brugt nogle få gange. Freja og jeg startede således dagen med en gang haretramp, hvor der ikke skete så meget ud over at vi så tre stykker råvildt på naboens mark. Frida var med på anden såt, et sted hvor vi tidligere har set en del fasaner, men det eneste vi så var en fasanhøne som Frida fik lettet, men dem er der ikke er jagttid på endnu. Tredie såt var endnu en tur med haretramp, hvor Freja var med. Her skød min sidemand til en hare, som jeg sendte Freja efter, men den var desværre ikke ramt særlig godt, så den sprællede helt vildt, da hun forsøgte at samle op. Efter et par forsøg opgav Freja at samle op og valgte at fastholde haren ned mod jorden ind til skytten kom og overtog. Det var absolut ikke en prangende hundepræstation, men Freja fik da forhindret at situationen udviklede sig noget værre, hvilket vel var OK.
Herefter gik turen til Ulbjerg, hvor vi startede med en kop kaffe ved jagthytten og mens vi sad der kom der et flot fasanpar spankulerende tæt forbi bilerne, hvor der bla. sad en pointer uden snor. Den blev dog siddende lige så fint, så det var en spøjs lille oplevelse at få med.

Resten af jagten var fordelt på 3 såter, hvor Frida var med, hvilket Freja ikke var tilfreds med, for hun lavede desværre en del larm mens hun sad i bilen. Vi stod for to af gangene og det er dejligt at se hvordan Frida har fået lært disciplinen "ro på post", selv om der er hunde der driver tæt forbi og der bliver skudt i såten. I næstsidste såt blev der skudt en fasankok, i modsatte ende af skoven, så det blev ikke til noget seriøst hundearbejde til Frida den dag. Som det fremgår af billederne havde vi et fantastisk vejr.