Nå, men ikke mere brok, for der er nu ikke så ringe, at vi igen kan træne uden at skulle bruge 57% af vores koncentration på at holde balancen. Som den vedholdende læser måske kan huske, har Frida og jeg haft nogle problemer med afleveringer, hvilket vi har brugt en del tid på at forbedre. Desværre uden den helt store succes, indtil for små 2 uger siden, hvor jeg talte med et par andre trænere om problemet. Her fik jeg nogle forslag til øvelser vi kunne prøve, som desværre ikke hjalp, men vores snak fik mine "små grå" til at tænke lidt anderledes og uden at jeg vil love for meget, tror jeg at vi nu er på rette vej igen. Hvis det forsat går den rigtige vej de næste par uger, vil jeg måske afsløre hvad der er gået galt (uha, hvor er det spændende).
I går var det sidste gang med overgangsholdet i denne omgang og set i bakspejlet, skulle vi nok slet ikke være startet, for selv om Flemming og jeg har forsøgt at tilpasse øvelsernes sværhedsgrad, har det været meget svært for hundene at arbejde i sneen og vi må erkende at indlæringen desværre ikke har været optimal.Til gengæld tager jeg hatten af for de kursister, der valgte at trodse sneen, for at træne under de vanskelige forhold. Vi sluttede med manér hos Pernille og Jeppe, der lagde terræn til træningen og gav frokost bagefter. En fin og hyggelig afslutning på en vintertræning, vi helt sikkert vil huske de næste mange år.
