Hjemmebedømmelse i DcH Bording

Arkivfoto af klubhuset i fint vejr :o)

 I går var Chinook og jeg til hjemmebedømmelse i DcH Bording. Hjemmebedømmelse er en lokal klubkonkurrence, hvor træningspladsen konkurrerer i de forskellige klasser på allerhyggeligste vis (tror jeg nok). Da vi slet ikke er klar til noget som helst i forhold til DcH-prøver, fik jeg såmænd ikke læst andet end overskriften på opslaget med tilmelding til hjemmebedømmelsen i klubhuset, men et par af de "gamle" og Lars, vores træner, opfordrede til at vi skrev os på listen, for der ville også være et prøvelignende arrangement på lige netop vores niveau. Det endte med at vi var 3, der skrev os på tilmeldingen, uden at vi vidste noget om, hvad vi skulle bedømmes i, hvilket vel i sig selv var en slags udfordring.
Da vi mødte op i går i blæsende vind og våd regn, kunne vi i det fine trykte program se dagens opgaver for "Forberedende lydighed":
- Vise flyd på frivillig stå, sit, dæk og plads.
- Stimulus på selvvalgt færdighed.
- Baglænskædning med 5 elementer.
Først skulle vi én ad gangen vise øvelserne med flyd og stimulus. Flyd på frivillig adfærd gik forbavsende fint for Chinook. Forbavsende, fordi jeg simpelthen ikke kan få frivillig dæk til at virke hjemme, hvilket i torsdags endte med at jeg måtte udbryde: "Hun kan altså ikke derhjemme", hvilket sådan ca. er stik modsat det man plejer at sige. Tilbage til hjemmebedømmelsen, hvor jeg skulle vælge en adfærd, som kunne vises med stimulus. Her valgte jeg "Sit", for den var jeg sikker på virkede hver gang, men det viste sig at være et lidt dumt valg, for når Chinook er klar til hvad jeg nu finder på, sætter hun sig og kigger på mig. Dette betød at før jeg fik sagt noget som helst, sad hun allerede ned og det var jo ikke lige planen (men det var lidt sjovt). Efter lidt støtte fra den skrappe dommer, fik vi dog vist noget sit under baglæns gang, så det endte godt.
Så kom turen til baglænskædning, hvor vi hver især fik en seddel med en øvelse med 5 punkter, der skulle bygges op med baglænskædning. Vi fik 10 minutter til at gennemtænke en plan, hvorefter vi fik 10 minutter til at løse opgaven. Målet her var ikke nødvendigvis at få hele øvelsen til at virke inden for tiden, men at vise noget god træning og at vi havde forstået princippet med baglænskædning. Chinook's og min opgave var: Sit - Spring - Musemåtte - håndtarget - rundt om pind. Bortset fra at Chinook hentede det plasticlåg, jeg havde fundet som musemåtte, i stedet for bare at røre det, gik det rigtig godt for os. Efter at have skiftet låget ud med en belægningssten, fik vi kædet os gennem øvelsen med kun mindre skønhedsfejl.
Da vi alle 3 havde været i ilden, passede det med at resten af deltagerne også var færdige, og så var det tid til suppe i klubhuset. Det altså rart med sådan et klubhus, hvor man kan sidde i tørvejr og få klaret hundeverdenssituationen plus det løse :o)
Traditionen byder at resultatet af hjemmebedømmelsen først offentliggøres om aftenen til klubfesten, hvor jeg ikke deltog. Trine var heldigvis så rar, at hun sendte en SMS, hvor hun skrev at Chinook og jeg var blevet nr. 1, samtidig med at hun gjorde opmærksom på, at dette er ensbetydende med at jeg skal have kage med til træning næste gang :o)
Selv om det vi lavede, var langt fra de officielle DcH-prøver, så var det sjovt at blive bedømt i det regi og udfordringen med en ukendt baglænskædningsopgave gav da også lidt sved på panden i de 10 minutter jeg havde til forberedelse. Alt i alt en hyggelig dag i hundeverdenen.

Tilføjet 2016-10-29:

I torsdags til træning fik jeg så overrakt præmie, diplom, dommerudtalelse og, ja man tror det næppe, en vandrepokal. Man må sige, at der ikke bliver sparet på anerkendelsen i DcH Bording :o)

Trykprøvning af Chinook - UWT i Borris

Stemningsbillede fra ventelinjerne.

I dag er Chinook blevet afprøvet i en Uofficiel Working Test (UWT), begynderklasse, i Borris. Jeg må tilstå at jeg har været noget spændt på, hvordan det skulle gå. Min største bekymring har været Chinooks møjvane med at pibe, når hun sidder og venter inden vi skal i gang med at lave noget. Et problem, der ikke er let at løse og forventeligt ikke bliver bedre af at vente i timevis, som man gør til Working Test.
Inden jeg starter den trivielle gennemgang af posterne, kan jeg fortælle at vi bestod UWT med 81 point, hvor kravet er 50, så i min optik er det en ok præstation uden at det er prangende.

Da der åbenbart var mangel på både dommere og hjælpere, havde den rare prøveleder valgt at lave en enkeltpost og to dobbeltposter (at man ikke bare kalder det 3 poster, skyldes formodentlig den teknikalitet at reglementet forskriver at der skal være mindst 5 poster).

Vi skulle starte ved post nummer 2 og 3, hvor vi måtte vente i over en time inden vi kom i ilden første gang. Årsagen til den lange ventetid, var at nogle prøvedeltagere ikke havde forstået at de skulle starte et andet sted og maste sig foran i vores "kø". Til at starte med var jeg mildest talt temmelig træt af at voksne mennesker ikke forstår en simpel besked, der i øvrigt blev gentaget flere gange til parolen, men på et tidspunkt kom jeg frem til at den samlede ventetid nok ville ende med at være ca. det samme og så var det til at have med at gøre. Chinook klarede heldigvis ventetiden forholdsvis pænt. Hun peb kun en gang i mellem og jeg var i stand til at stoppe det. Posterne blev dømt af Per Yttrup, der startede med at fortælle om begge poster inden start. Chinook peb en enkelt gang under Pers lange historie, men heldigvis så lidt at det ikke blev bemærket. Ved post 2 skulle vi gå fri ved fod frem mod en skytte, der på et tidspunkt afgav et skud samtidig med at vi skulle stoppe. På besked fra dommeren skulle Chinook sendes i retning mod skytten, hvor der skulle hentes en dummy. Fri ved fod gik nogenlunde og udsendingen gik helt perfekt, men desværre løb Chinook mod dommeren først på vejen tilbage og da jeg korrigerede hende var der meget uro omkring mig inden der endelig blev afleveret. Uroen kostede 3 point, så vi fik 17 point på post nummer 2.
Post nummer 3 bestod af fri ved fod fra der hvor post 2 sluttede, hvorefter der blev kastet en enkeltmarkering, hvor både skytte og kaster var synlige. Markeringen var ikke speciel lang, men den faldt i nogle siv. Vores fri ved fod gik ikke særlig godt og Chinook løb lidt for langt ved dummyen, men hun arbejdede fint i det rigtige område og fandt således dummyen ret hurtigt. Afleveringen var lige i skabet. For den dårlige fri ved fod og det lille "søg" ved dummyen blev vi trukket 6 point og fik således 14 point på post nummer 3.

Efter endnu en times (+) ventetid skulle til post nummer 4 og 5, der blev dømt af Lars Søndergaard. Post nummer 4 var en enkeltmarkering langs en skovkant, hvor kun skytten var synlig. Dummyen kom ud af skoven lidt længere ude end skytten. Jeg ved ikke helt hvad der skete, men Chinook begyndte at søge ca. 2 meter før nedfaldsstedet og på trods af at det virkede som der var god vind, fjumrede hun noget rundt inden hun endelig fandt dummyen, kom tilbage og lavede en perfekt aflevering. Det kostede 3 point ikke at finde dummyen med det samme, så ved post nummer 4 fik vi 17 point.
Post nummer 5 var en såkaldt trampejagt, hvor vi skulle gå fri ved fod efter skytten og når han stoppede for at skyde til en markering, skulle vi stoppe og, på besked fra dommeren, skulle Chinook hente den dummyen. Dette blev gentaget to gange. Endnu en gang var fri ved fod ikke optimal og selv om resten af opgaven blev løst til UG, måtte vi også her bløde 3 point. Med til post 4 og 5 hører at der ikke var så meget som et lille pib fra Chinook.

Så var det blevet tid til frokost, hvorefter vi ret hurtigt kom til ved post nummer 1, der blev dømt af Charlotte Staun. Posten var en lidt spøjs opgave, som jeg aldrig har set før. Ud for en skovkant stod tre pinde med ca. 20 meter mellem hver. Vi startede ved første pind, hvor vi fik oplyst at der skulle ligge en "fugl" i skoven lige ud for hvor vi stod. "Fuglen" skulle hentes, hvorefter vi forsatte fri ved fod til de næste to pinde, hvor historien gentog sig. Da jeg sendte Chinook ved pind 1 løb hun ikke i den retning jeg anviste og jeg måtte stoppe hende og starte forfra. Dette betød at jeg måtte gentage kommandoen de næste tre gange hun blev sendt ud, for hun troede åbenbart at hun var løbet for tidligt første gang. Heldigvis løb Chinook herefter i den rigtige retning og alle tre dummyer blev fundet uden problemer. Selv om fri ved fod gik nogenlunde her, var der desværre noget uro ved alle tre afleveringer, som ved den første post, og vi endte derfor med at få 16 point på denne post.

Som nævnt indledningsvis betød det et samlet resultat på 81 point. Jeg kan selvfølgelig ærgre mig lidt over uroen ved afleveringerne, der helt sikkert skyldes at dommeren står meget tæt på, hvilket jeg udmærket godt ved kan ske, men som vi stort set ikke har trænet i den sidste tid (dumt). Den ringe fri ved fod tilskriver jeg alt det "miljø" som Chinook aldrig har prøvet før og selv om jeg godt vidste at det kunne blive et problem, er det ret svært at stable noget tilsvarende på benene i forbindelse med træning, men jeg må finde på noget så vi kan forbedre os på dette område. Man kan sige at piberiet gik bedre end jeg frygtede og selv om vi ikke fik bemærkninger for piben, er der stadig meget at arbejde med på dette punkt, for det passer helt sikkert ikke det sorte lyn at sidde stille alt for længe ad gangen, når der sker alverdens ting omkring os.

På trods af kraftig blæst og vedvarende byger fra middag, fik prøveleder, hjælpere og dommere dagens program afviklet på tilfredsstillende vis og selv om der formodentlig ikke er nogle af dem, der nogensinde kommer forbi denne blog, vil jeg gerne sige tak for deres indsats :o)

Mere vildt og vand

Siden sidst har vi været til træning for sidste gang i Holstebro i denne omgang. Det har været super træning, hvor vi har prøvet flere forskellige træningspladser, kørt i vildtvogn og været gennem alle begynderdiscipliner med både dummyer og vildt. Jeg ville ønske at der havde været flere gange, men sådan er det vel altid, når man er godt tilfreds :o)
Vi har også brugt en del tid på træning med vildt og vi er nu kommet så langt at Chinook har lavet spontane opsamlinger af krikand, husskade og bekkasin, første gang hun har mødt disse vildtarter. Med andre ord, er der sket rigtig gode fremskridt på vildtfronten. Dette betyder også at den ambitiøse træner, er begyndt at skrue op for kriterierne omkring opsamling, aflevering og ro, når vi arbejder med vildt.

I går, søndag, tog jeg en tur i Ådalen med begge hunde. Planen hjemmefra var at vi skulle træne vandarbejde, men hvis jeg på vejen kunne se at kreaturerne var ved mergelgravene, skulle vi finde på noget andet. Området omkring vandet var heldigvis frit, så vi iværksatte plan A, hvor Frida fik lov til at starte. Hun hentede en række dummyer i vandet og på trods af hendes høje alder svømmer hun stadig fantastisk. At hun knaldede halvdelen af gangene og afleveringerne ikke var værd at skrive hjem om, er bare ærgerligt, for Frida fik en masse god motion og det var primært det turen gik ud på.
Målet for Chinook's træning var egentlig bare at afleveringen fra den første vandmarkering skulle ske til hånd, da det noget vi har haft en lille smule problemer med. Chinook har nu helt sikkert forstået, hvad det går ud på, for det gik helt som det skulle. Faktisk er vi kommet så langt at det nu er meget sjældent at Chinook dropper første vandmarkering. Efter et yderligere et par vandmarkeringer, der også gik helt efter bogen, var jeg nødt til at bevæge mig ud af komfortzonen og finde på noget mere udfordrende. Vi gik derfor bag om et lille vandhul, hvor jeg kastede markeringen ca. 30 meter (det længste jeg kan) over vandhullet, en grusvej og ned i et andet vandhul. Dvs. Chinook skulle gennem et vandhul, på land over vejen og ned i det næste vandhul, hvor markeringen skulle findes og bringes tilbage, hvilket må betegnes som en forholdsvis svær opgave. Da jeg sendte hende, var der ingen slinger i valsen med at komme gennem vandet, over vejen og i vandet igen. Hun søgte dog indledningsvis lidt for langt til venstre, men efter lidt svømmen rundt blev dummyen fundet uden førerhjælp og returneret direkte tilbage. Andet forsøg gik lidt bedre, på trods af at jeg ikke magtede at kaste til nøjagtig det samme sted. Hun er godt nok sej, den lille hund :o)