Jagt i blæsende vind

Så er der gået et par weekender med jagt igen :o)
Sidste søndag var Frida og jeg på jagt i Langballe. Det var en herlig dag, hvor nærmest alle jægere havde hund med, så Frida og jeg stod for i de fleste af såterne. I den første såt havde jeg en nærmest perfekt oplevelse, hvor der kom en høj flot fasan, som jeg fældede i ét skud. Herefter sendte jeg Frida, som selvfølgelig havde markeret fuglen og derfor løb ud i en rasende fart og lavede en super fin spontan opsamling. Den eneste lille skønhedsfejl var så at Frida lige ville tjekke en fugl, som naboposten havde skudt, så jeg måtte bruge fløjten for at få hende tilbage på sporet.
Vi så meget forskelligt vildt i løbet af dagen og højdepunktet var nok en ruddel krondyr, som stod og kiggede på os, da vi skulle drive et engstykke af. Som det måske fremgår af billedet mistede de dog tålmodigheden til sidst.

Selv om vi går på jagt, skal der selvfølgelig stadig være tid til at træne og det gjorde vi så i går, sammen med Lis, Leif og tollerne. Dagens første øvelse var en markering med distraktion efter opsamling, for at undgå den lille detalje med at Frida vil tjekke en anden fugl på vej tilbage. Efter nogle gentagelser gik det såmænd helt hæderligt for os, men der går nok nok lang tid inden Frida bliver lige så skrap som Chili og Daisy til den slags. De næste øvelser var dirigeringer, som Frida klarede ganske fint, så på trods af blæsevejret og de spredte byger var humøret højt, da vi kørte hjem.

I dag har vi været på jagt  i Ulbjerg i noget der lignede stormvejr. Vi startede med at omringe vandhullet i håbet om at der var nogle ænder hjemme. hvilket der var. Med den blæsende vind, var det svært at forudsige hvilken retning ænderne ville tage, men jeg var så heldig at få en flot gråandrik serveret. Da den havde ramt jorden og jeg var sikker på at der ikke kom flere ænder sendte jeg Frida, for jeg var sikker på at hun havde markeret fuglen. Hun kvitterede med at hente en and som min nabopost havde skudt, samlet op og lagt ved siden af sig på jorden :o( Så prøvede jeg med en dirigeringslignende udsending, så vi kunne ende med et retningsbestemt søg. Desværre blev Frida ved med at dreje af for tidligt og så var det ikke nemt pga. den meget kraftige vind. Efter et par hjemkald og et par nye udsendinger fandt Frida dog anden til sidst. Da såten var færdig viste det sig at, der var blevet skudt til and mere, så jeg sendte Frida i et frit søg i det udpegede område. Her kunne jeg se på hende at der havde været noget i kanten af en mark og selv om hun brugte m e g e t tid det samme sted, valgte jeg at tage en dyb indånding og lade hende arbejde selv. Ude på marken kunne jeg kort tid efter se at Frida trak fært af anden og det var ret fint at se hende tage anden, da den forsøgte at komme vingerne (en håbløs opgave, da den kun var vingeskudt). Frida kom fint tilbage og afleverede flot til hånd, selv om anden sprællede helt vildt med pedalerne. Senere kom jeg til at tænke på at det egentlig var lidt sejt, at vi på den samme post havde lavet en markering, en dirigering og et frit søg. At Frida hentede den forkerte fugl i markeringen og måtte korrigeres et par gange i dirigeringen, er en helt anden historie. Resten af dagen bød på 6-7 snepper, hvor kun en enkelt havnede på paraden. Retfærdighedsvis skal det siges at der ikke blev skudt til alle snepperne og at det var teknisk svær skydning pga. den voldsomme vind.

Jagt, så man bliver helt forpustet

Siden sidste indlæg har jeg "haft travlt" med at gå på jagt, så blogskrivningen er blevet nedprioriteret en smule, men sådan skal det vist være :o)
For et par weekender siden var jeg på drivjagt i Skive jagtforening, hvor jeg valgte, at lade hundene blive hjemme, da jeg ikke lige havde prøvet den slags før. Jeg kunne nu sagtens have haft en hund med, for jagten blev afviklet i god ro og orden, med stor fokus på sikkerheden, hvilket jeg mener er det eneste rigtige, når man samler en flok jægere, der ikke kender hinanden i et terræn de ikke kender.
DRK Midtjylland afholdt medlemsaften sidst i oktober, hvor aftenens emne var førstehjælp til hunde. Det var en spændende og lærerig aften, hvor dyrlæge Marianne Klitgaard gennemgik alverdens hundeskader fra snude til hale. Marianne havde medbragt et stk.meget tålmodig golden retriever, som sad og lå stille og roligt på et bord i 1½-times tid, hvor den var figurant, så den fik lagt snor om snuden, poteforbinding og meget mere. Imponerende :o)

Sidste weekend var Frida og jeg på jagt både lørdag og søndag. Lørdag var vi på novemberjagt på Helicopter Wing Karup, som traditionen tro bød på bla. snepper og råvildt. Frida arbejdede fint i drevet hele dagen og jeg var vidne til at hun lettede 3 snepper, så mon ikke at det er blevet til par stykker mere uden for mit synsfelt. Dagen bød ikke på noget vildt apporteringsarbejde og da der endelig skulle eftersøges en sneppe, var der 4 hundeførere der kastede sig over opgaven og jeg undlod derfor at sende Frida. Da fuglen var fundet, var jeg egentlig ret godt tilfreds med at jeg er kommet dertil, hvor jeg ikke længere føler trang til at sende min hund, når der er rigeligt med ekvipager på opgaven (også her gælder det: For mange kokke fordærver maden).
Dagen efter var vi i Ulbjerg, hvor Frida og jeg stod for på dagens første såt. Her blev der skudt to krikænder, hvor Frida fik lov til at hente den ene. Desværre var hun noget overtændt, så det kneb lidt med at søge i det anviste område og jeg er også sikker på at hverken hjerne eller snude ikke var sat til ON, lige da hun startede med at arbejde. Fuglen blev dog "fundet" (vi kunne se den hele tiden), så det endte godt.

Senere på dagen fandt Frida en anskudt sneppe, som hun apporterede i fin stil, så det var en vældig tilfreds fører, der med hatten i hånden kunne aflevere fuglen til skytten. Det var en fantastisk dag i Ulbjerg, hvor der blev nedlagt mere vildt end vi har gjort i L A N G tid. Det var faktisk så godt at min bror, der var rejst hele den lange fra Sjælland, langt om længe fik skudt en jysk sneppe. Jeg er selvfølgelig overbevist om at dagens udbytte primært skyldes det meget kompetente hundehold, der på dygtig vis drev såterne af. Alle hunde fik lettet og hentet vildt, så det var super fint. Se billeder jagten i Ulbjerg HER.

I går var de sorte og jeg  en tur i Haunstrup, hvor vi først mødte Leif, der havde hevet noget af hans dyre fotogrej med i skoven for at tage nogle billeder af det sorte hold. Det var specielt hårdt for Freja at sidde stille, men det gik nogenlunde. Som det ses her til højre er Leif rigtig skrap til at tage billeder. Mens vi holdt en lille pause, fik jeg den fantastiske ide at hænge endnu en dummy op i et træ, så jeg måtte klatre lidt i et træ med en gren som armforlænger, inden vi forsatte.  Da det nu gik nogenlunde smertefrit måtte vi simpelthen ned og kigge efter den dummy jeg kastede op i træ for nogle uger siden. Den hang der endnu og den hang stadig godt fast, men efter en masse hårdt arbejde fik vi den ned på jorden igen. Vi fik taget lidt flere billeder inden Lis dukkede med det klassiske Wildmountain logistik-setup, hvor gas-webergrill indgår som en naturlig del. Så stod den på lidt hyggetræning, hvilket bestemt ikke blev mindre hyggeligt af at Alba og Henriette dukkede op midt i et frit søg :o)
I dag har Frida og jeg været på jagt i nogle områder nordvest for Karup. Det var lidt spændende at være nogle helt nye steder, når sigtbarheden for det meste var under 100 meter. Dagen bød på en masse drivearbejde, som Frida klarede ganske udmærket. Det var en lang dag, så der var ikke så meget fart på til sidst.