Så er ferien slut :o(

Ved at kigge på indlægget om fløjtetrænig, har den kvikke læser  måske lagt to og to sammen og kommet frem til at vi har haft en lille hundekomsammen med Lis og Leif, hvilket er fuldstændig rigtigt regnet ud. Forrige lørdag mødtes vi nemlig med nogle udvalgte glade tollere, Gitte, Lis og Leif i Haunstrup. Vi lavede lidt apporteringsøvelser med både dummyer og en gråand, som Lis havde medbragt til formålet. Gitte demonstrerede på fornemmeste vis, hvordan en klikkertrænet hund i løbet af ganske kort tid endte med at lave en superfin markering og opsamling af en and. Frida fik også hentet anden et par gange, så det var ikke så ringe. Chinook var med på en kigger og brugte det meste af tiden på at se sød ud, hvilket Leif har dokumenteret på allerbedste vis. Se nogle flere af Leif's fantastiske billeder HER.
Efter træningen i Haunstrup var vi til middag i Wildmountain, hvor der udover den vanlige meget kloge hundesnak også blev tid til at kigge på lidt klikkertræning med Chinook. Jeg var/er meget i tvivl om vi gør det rigtigt, men klikkertanterne beroligede mig med at Chinook er SÅ dygtig, hvilket jo må betyde at alle fejl kommer fra min ende af snoren (hvilket jeg egentlig godt vidste)

Siden sidst har Chinook også haft fornøjelsen af at møde Chivas. Jeg må tilstå at jeg havde frygtet dette besøg en lille smule, da Chivas er en stor glad og kærlig hanhund, der ikke helt er klar over sin egne størrelse, så i mit indre skrækscenarie så jeg en ivrig kæmpehund tumle rundt med min stakkels lille hvalp i bar iver. Heldigvis gjorde Chivas alle mine bekymringer til skamme, da han tog besøget meget roligt. Om det skyldes hans mangel på erfaring med hvalpe eller om der et eller sted inde i hans store brede hoved rent faktisk er lidt situationsfornemmelse, finder vi nok aldrig ud af, men fint gik det i hvert fald.

Ellers har begge de sorte fået den sidste del af ferien til gå med at være hund. Dvs. tøffe rundt i haven, spise æbler og sove lidt i ny og næ. Frida har sågar afholdt lektion i impulskontrol for Chinook, hvilket fremgår af billedet til højre. "Lektionen" endte med at duen fløj uden at hundene gjorde noget. Med til denne lille historie hører at jeg stod inde i stuen og tog billedet ud gennem vinduet og vovserne ikke var klar over at jeg var der. Altså ingen kommandoer, men bare en erfaren hund, der viste sin lærling at det ikke kan betale sig at løbe efter fugle på plænen.
 
Frida er også ved at lære Chinook hvordan man plukker æbler frisk fra træet, men det har jeg ikke fået billeder af endnu. Vi har selvfølgelig også trænet og været ude at se lidt mere på den store verden, hvilket i denne omgang betyder første møde med vand i større målestok ved/i Hald sø, Viborg station - nu med tog, besøg på flugtskydebanen plus det løse.

Sidste dag i ferien havde vi fornøjelsen af at møde Chinook's kuldsøster BH Cougar AKA frøkken gul. Efter meget kort betænkningstid skal jeg love for at de to sorte tøser gav den gas med leg. Der er vist noget om det der med at "lige børn leger bedst". Før det gik løs havde Chinook mødt Cougar's bofæller, en tysk korthår og en labrador, hvor hun indlednings var noget tilbageholdende, men det varede heldigvis ikke ved. Cougar's ejer, Pia, er superskrap til klikkertræning, så i løbet af et par små træningsrunder, fik vi en masse gode tips med hjem. Så på trods af blæsende vind, var det en herlig søndag formiddag.

I dag var ferien så endegyldigt slut, hvilket så også betød første dag alene hjemme i mange timer. Vi har øvet alene hjemme, hvor perioden stille og roligt er blevet forøget, så jeg var ikke bekymret for hvordan det skulle gå og det eneste jeg bemærkede da jeg kom hjem, var da også et par små uheld på gulvet, men det var vel forventet tiden taget i betragtning. Lidt ærgerligt for det går ellers ganske godt med renligheden.

Lidt om navnet "Chinook"

Nu har jeg jo gennem de sidste ca. 25 år haft hunde, der har heddet Fr***, så det var en slags udfordring, da Pernille bekendtgjorde at vi skulle finde et navn, som startede med “C”. Den nemme løsning var selvfølgelig bare at finde et tilfældigt C-navn og så kalde hvalpen Fr*** (jo, der er skam et Fr-navn parat), men jeg tænkte at tiden måske var inde til noget nyt og finde på et C-navn, som skal bruges som kaldenavn.

Efter en del grublen kom jeg frem til navnet CHINOOK (/tʃɪˈnuːk/), efter de nordamerikanske indianere af samme navn. Chinook er også navnet på en varm tør vindstrøm i USA.

Hvis man googler Chinook, er det en tyk helikopter, der dukker op som det første hit, hvilket egentlig ikke er den bedste association i forhold til en sporty jagthund, men da helikopteren er opkaldt efter de føromtalte indianere og i øvrigt er lavet til at hente ting, er det ikke helt ved siden af.

Det står lidt hen i det uvisse om ideen kom fra en af internettets mange sider med forslag til hundenavne, om det var et flashback fra drengeårene, hvor jeg i en periode var meget optaget af nordamerikanske indianere, om det var helikopteren CH-47 eller om det var tegneserien “Buddy Longway”, hvor hovedpersonens kone hedder Chinook.

I forbindelse med research til dette indlæg har jeg i øvrigt fundet ud af, at der en slædehunderace, som hedder Chinook, hvilket gør det en smule underligt, for hvem ville f.eks. kalde en labrador for “Schæfer”? Heldigvis er racen sjælden, så mon ikke at det går :o)

Fløjtetræning

I dag har vi været en tur i Haunstrup, hvor Lis hjalp Chinook med fløjtetræningen :o)

Chinook 10 uger

Så er der gået endnu en uge med en hvalp i huset. Vi er så småt ved at vænne os til at Chinook i bedste ninja-stil forsvinder og dukker op uden varsel de mest underlige steder, hvilket betyder at der må laves flotte gangarter, for at undgå at nedtrampe det stakkels lille kræ ;o)
Ellers er tiden gået med at være hvalp og lege med Frida, der er gået mere aktivt ind i legen på et passende fysisk niveau. Vi har også prøvet at lege i tunnel, men det var lige før at det var kedeligt, da Chinook allerede har mødt sådan en hos Kennel Brown Hunt, så hun racede bare ind i den uden hverken overtalelse eller betænkeligheder (fedt).
Chinook har også mødt to friskskudte sommerbukke, som hun var meget nysgerrig over for. Ved den første buk, som lå i en balje, var nysgerrigheden nærmest ved at kvæle hende, da hun var så ivrig efter at snuse, at hun ikke opdagede at hun selv trykkede halsen ind mod baljekanten. Da jeg løftede hende op så hun bedre kunne komme til, kunne jeg mærke at hendes hjerte slog med ca. en million slag i minuttet, så det var helt sikkert noget, der duede. Den anden buk lå i bagagerummet på en bil, så der var det bare at sætte hende op, hvorefter dyret blev grundigt undersøgt.
Det nye bur er også blevet testet i bilen og det er gået hæderligt. Chinook mener at det er lidt dyreplageri de første 5 minutter, hvorefter hun falder til ro. En af køreturene gik til Ådalen, hvor vi mødte KÆMPE-højt græs og der blevet øvet lidt "ro på post" mens Frida hentede lidt dummier.
Sidst men ikke mindst er vi gået i gang med klikkertræning. Her er det nok mest er mig, der på skolebænken, for Chinook virker som om at hun stille og roligt forstår ideen med klikkertræning :o)

Chinook's første uge i Karup

Man tror det næppe, men så er der allerede gået en uge siden Chinook flyttede ind. Som jeg allerede har nævnt, så er hun heldigvis gået fra at være en halvslatten hvalp med tynd mave til en lille frækkert, der stille og roligt bliver mere modig og ja, mere fræk.
I den forgange uge har vi øvet os i at gå med snor, køre bil, være alene hjemme, møde nye mennesker, klippe kløer, kontaktøvelser, været på rutebilstation i Herning, været i nærheden af flugtskydningsbanen og et par ting mere. Det lyder jo måske lidt voldsomt, men alt er gjort stille og roligt i tilpas små mængder.
Inden Chinook flyttede ind var jeg noget bekymret for hvordan det skulle gå med Frida, for hun har aldrig været god til at sige fra over for andre hunde. Så bekymringen gik på om der var behov for at passe på Frida, når nu den lille ballademager på et eller andet tidspunkt blev for meget. Heldigvis har det slet ikke været et problem, for Frida har vist at hun kan sige fra og Chinook har vist at hun respekterer det (i hvert fald lige nu). Frida har også accepteret Chinook's behov for at putte, så for det meste sover de tæt sammen. Der har sågar været optræk til leg et par gange, så der er næsten ikke et øje tørt.
Jeg har (endelig) fået anskaffet et transportbur til bilen, hvor der ganske vist kun kan være en voksen hund, men jeg tror at det dækker 90% af behovet. Chinook er helt med på ideen med sådan et bur, for hun var inde i det allerede inden jeg havde fået pakket det helt ud. Frida er noget mere skeptisk, men med lidt hjælp finder hun forhåbentlig snart ud af at det ikke er så farligt.

Besøg - plus det løse

 I dag har vi haft besøg af Lis og Leif, som simpelthen måtte komme på besøg og se verdens ottende vidunder (min udlægning). Leif var så venlig at have sit kamera med, så udover den vanlige hundesnak, blev der holdt fotosession i haven, hvor Chinook poserede så flot, at selv en professionel fotomodel ville være misundelig. Jeg er sikker på at der er billeder nok til Dansk Blindesamfunds næste kalender. Se nogle af Leif's fantastiske billeder HER.
Ud over besøg af nye mennesker, har vi i dag lavet kontaktøvelser med små kyllingestykker som belønning. Normalt er jeg ikke tilhænger af ostesnitter, flæsketern og andet spas som belønning, men lige nu er Chinook så lille at det tager uhensigtsmæssig lang tid at spise én tørfoderdims, som hun i øvrigt ikke virker til at være specielt vild med, så lige nu har vi fundet ud af at kyllingestykker er helt gode til formålet. Øvelsen, som kun varede ganske kort tid, gik rigtig fint, for den lille kloge hund fattede ret hurtigt ideen med at der faldt en godbid af, når der var kontakt til den flinke træner. Om hun kan huske det næste gang vi prøver må tiden vise :o)

Chinook er landet

Så kom dagen hvor frk Rød for alvor skulle kaldes for Chinook, nemlig dagen hvor hun brutalt blev rykket ud af de trygge rammer hos Kennel Brown Hunt i Hedensted.

Efter lidt seriøs hundesnak i køkkenet hos Pernille, gik turen mod Karup. Vi var lidt spændte på denne køretur, for da vi hentede Frida i sin tid hylede hun hele vej hjem og da turen hjem fra Hedensted er ca. 5 gange længere, kunne det godt komme til at blive en træls tur. Heldigvis mente Chinook kun at det var synd for hende det første kvarters tid, hvorefter hun faldt til ro i bunden af bilen ved/på Lines fødder.

Da vi ankom til Karup brugte vi lidt tid på at udforske lidt af haven, inden Frida blev lukket ud. Frida var nærmest kåd som en hundehvalp, da hun kom ud, hvilket var lidt overvældende for lille Chinook, der var alene i den store verden for første gang. Heldigvis er hun vant til voksne hunde, så adfærden var helt perfekt og Frida gennemskuede hurtigt at her skulle der ikke være så meget fart på, så det blev et superfint første møde.

Da vi hentede Chinook i Hedensted opdagede Pernille at en af hvalpene havde tynd mave, for der var en omgang "mudder" i kennelen. Efter mødet med Frida kunne vi ved selvsyn konstatere at det nok var Chinook, der var den heldige vinder af dagens diarré, så det var desværre nok heromkring at dagen holdt med at være supergod :-(

For at gøre en lang historie kort, så er vi siden i går aftes, gået fra en vanddrikkende hund uden appetit, til et bøllefrø der spiser og gør det hun skal på den rigtige måde i et tempo, der naturligvis er tilpasset de høje temperaturer vi pludselig har fået :-)