søndag den 26. februar 2017

Dirigeringskursus i Skive

DRK Træningspladsen i Skive har i dette "forår" besluttet sig for at udbyde nogle temadage med træning, så i dag har Chinook og jeg, sammen med bla. Lis og Vixen, været til dirigeringstræning hele dagen. Selv om de flinke trænere fra morgenstunden gjorde opmærksomme på at, de formodentlig ikke var i stand til at introducere nye og epokegørende træningsmetoder, der kunne få det hele til at virke på den halve tid, så var det en fin dag, hvor vi fik klarlagt et par detaljer i det vi øvet indtil nu. For Chinook havde det helt sikkert også stor værdi bare at vente, mens alle de andre hunde arbejdede. Desværre piber hun stadig meget, når der ikke lige sker noget og selv der næsten ikke er noget, når vi arbejder, er det stadig et rigtig et træls problem, som jeg ikke kan se en god løsning på.

søndag den 12. februar 2017

Ny dreng i Karup

I går havde vi besøg af Kenzo, der er flyttet ind hos Chivas lige i nærheden af, hvor vi bor. Det var vist første gang at Kenzo var ude i den store verden og målet med besøget var da også, at han skulle møde et par damehunde. Vi startede ude i haven, hvor den unge mand gik frisk til damerne, der kvitterede med en let tilrettevisning og en hulens masse leg. Det var en fornøjelse at se, hvordan Kenzo havde respekt for Fridas afvisning, uden at han på nogen måde blev bange. For mig var det også rart at se Frida rent faktisk kan sige fra og at Chinook er i stand til at til at skrue ned for tempoet i legen, så den bliver hvalpevenlig. Der blev leget videre i god stil inden dørs, hvor den lille hund til sidst måtte overgive sig til drømmeland :o)