onsdag den 1. april 2009

Pladsudnyttelse

Der er dømt tøsehygge
Den gamle smykkeholder er god til at holde styr på halsbåndJa, nu er det ca. en måneds tid siden at Line flyttede til Viborg og jeg havde egentlig forventet at Freja og Frida ville reagere på en eller anden måde, men der har ikke været nogen synlig reaktion overhovedet. Forklaringen er måske at de to sorte har fået lidt ud af, at vi er blevet én mindre i husstanden. De har nemlig fået lidt mere plads at være på, da vi nu er gået i gang med at indrette et rigtigt hundeværelse. Foreløbig er det blevet til lidt vægudsmykning, genbrug af reol og smykkeholder, samt placering af beholdere til hundemad. I første omgang har jeg besluttet at hundene ikke skal bruge sengen, da vi jo kan få brug for den i tilfælde af overnattende gæster. Denne beslutning er nu ikke støbt i beton, så det kan være at jeg ombestemmer mig, hvis det ellers går godt med at være på værelset.
Reolen giver bedre overblik over sagernePå sigt er det planen at der skal linomnium på gulvet, så det bliver lettere at holde rent, og jeg har også bestilt udstyr til webkameraovervågning, så jeg kan holde øje med hvad der foregår mens jeg er på arbejde. Montering af sidstnævnte er ikke fintænkt endnu, da det formodentlig godt kan give anledning til uheldige misforståelser, hvis værelset også skal bruges som gæsteværelse i ny og næ. En anden tanke som også kan give problemer i forbindelse med at andre også skal kunne anvende værelset, er installation af en hundelem. Fordelen ved at hundene selv kan gå i haven er dog så stor, at jeg er kommet frem til at et flamingolåg er en tilfredsstillende løsning på problemet, så sådan bliver det nok.