Træning og sæsonens sidste fællesjagt

Nu har vi trænet begynderklasse markprøveholdet 4 gange siden nytår og da niveauet for hundene er meget forskelligt, er det en udfordring at tilpasse træningen, så den enkelte hund og fører får noget med hjem hver gang. Vi har f.eks. lavet markeringer, der har kunne løses som enkeltmarkeringer, for dem der ville det, og som dobbeltmarkeringer, for de lidt mere øvede ekvipager.
Søndagene har har fået lidt ekstra krydderi, for når begyndertræningen er slut er vi nogle "hundetåber", der mødes og træner. Her er Frida og jeg er kommet i godt selskab, for de andre er nogle superskrappe teams. Heldigvis kan vi også her tilpasse øvelserne til netop vores niveau og når alle samtidig er "nådesløse" med tilbagemeldinger til hinanden, ja så er der rigtig gode chancer for at opnå fin indlæring. I dag har vi trænet markering, dirigering og frit søg med vildt, som det røde hold fra Vildbjerg havde med.
Nu er grunden til at vi træner jo ligesom fordi vi gerne vil fungere, når vi er på jagt og de sidste to weekends, har Frida og jeg også været ude med skarpt i kanonen og klar til at være klar. Sidste lørdag var vi i Skjellerup og omegn, hvor vejret nok var den største udfordring, for selv om man er klædt godt på, så er det altså træls, når der vælter slud sidelæns ud af himmelen. Om det var vejret der gjorde at dyr og fugle var i skjul, må stå hen i det uvisse, men vi så ikke meget vildt og paraden var som følge deraf ganske tom.
I går var vi på sæsonens sidste fællesjagt i Ulbjerg. Frida hentede en sneppe og da hun samlede den op tænkte jeg "nej, Nej, NEEJ", for det så unægtelig ud til at hun tyggede i den og da skytten lige forinden havde fortalt at det var hans første sneppe, var det jo ikke ligefrem et ønskescenarie. Heldigvis var fuglen fuldstændig intakt, da jeg fik den og Fridas tyggelignende bevægelser skyldes formodentlig blot at fjerene sidder meget løst på sådan en friskskudt sneppe. (og det er jo ikke ligefrem friskskudt sneppe, som jeg har leveret mest af, så det er ikke noget vi har trænet meget.). Der blev også skudt et rådyr på jagten og det lykkedes for os at bjerge ca. ½ liter blod da dyret blev brækket, så nu har vi da lidt at starte med, når vi skal i gang med sportræningen igen lige om lidt.

Back in business

Så er jul og nytår vel overstået. Det mest spændende der er sket på hundefronten er nok  at jeg 2. juledag, selv fjernede drænet fra Frida syning (jeg havde skam fået lov af dyrelægen) og i onsdags fik hun fjernet trådene hos Center Dyreklinik i Viborg. Selv om jeg selvfølgelig er klar over, at jeg har et godt og tillidsfuldt forholdt til min lille vovse, er jeg alligevel imponeret over at hun bare sad stille og roligt, mens både dræn og tråde blev fjernet.
I dag er jeg startet med at træne et begynderklassehold i Haunstrup og  Frida fik trænet for første gang siden mødet med pigtråden før jul. Først startede vi med at Frida prøvede alle øvelserne som begyndeklasseholdet skulle have, hvilket dybest set var en masse enkeltmarkeringer, som jeg krydrede med et par lette dirigeringer, bare sådan for hyggens skyld. Da begynderklassentræningen var overstået, blev Frida rykket ud af bilen igen, for at træne sammen med en hel flok tollere. (Ja ja, der var kun tre plus en enkelt der kun var med til pauserne). Leif havde lagt et super frit søg, der ud over at ligge på en stejl skrænt, udmærkede sig ved at nogle dummyer var gemt under visne blade og andre lidt oppe i træerne. Efter en moden debat lavede vi nogle dirigeringer og til slut lavede vi endnu et frit søg. Alle hundene klarede opgaverne super flot, så det var en herlig start efter en forholdsvis lang pause.