søndag den 21. oktober 2007

Retrieverdag i Skjern

Lænkehundene Freja og FridaFreja, Frida og jeg har været til Retrieverdag på Skjern træningsplads. Et meget hyggeligt arrangement, der i al sin enkelthed er en venskabelig, meget uofficiel, prøvelignende ting. Der var 4 poster, som man kunne prøve lige så mange gange man ville og efterfølgende var der præmier til de mest ulydige, de hurtigste, de dygtigste osv.
Freja deltog i klassen for øvede hunde og med et resultat på 53 point ud af 80 mulige, vil jeg beskrive det som en jævn præstation, der på ingen måde var prangende. Alle opgaver blev dog løst, så jeg er rimelig tilfreds :o)
Frida var kun med på en 'kigger' og det var vist rigeligt, for hun var meget træt da vi kom hjem.
Vejret var perfekt og der var rigtig god og hyggelig stemning hele dagen, så det var slet ikke så ringe endda.

Frida - Næsten 5 måneder

Jeg fik 'narret' Lise til at hjælpe med at få Frida til at stille op til fotografering.
Se flere billeder fra dagen her.

mandag den 15. oktober 2007

Efterårsferietræning

Frida og Freja
Frida ca. 4½ måned










I dag har vi endnu en gang nydt det smukke efterårsvejr med lidt træning ved Hald sø. Bortset fra nogle svømmeture til begge hunde, skete der ikke rigtig noget, så I må nøjes med et par billeder.

søndag den 7. oktober 2007

Efterårets første jagt

Det ser ikke sådan ud, men der var god fart på Freja, da billedet blev taget.Nu skal det jo ikke handle om Frida hele tiden, for i går var Freja og jeg på jagt for første gang i efteråret. Bortset fra at Freja stadig er elendig til 'fri ved fod' gik det fint. Hun arbejdede rigtig godt hele dagen og reagerede fint på fløjten, selv når der gik råvildt på tværs. I dagens sidste såt fik hun endda en sneppe på vingerne, som hverken jeg eller nogen andre fik skudt til.

tirsdag den 2. oktober 2007

Træning i Ådalen

For ligesom at der sker lidt på denne blog, er her et billede af Frida og Freja i Ådalen, hvor vi netop har nydt det pragtfulde solskin med en lille træningstur.