søndag den 28. februar 2016

Træning i Ådalen


Søndag formiddag bød på fantastisk solskinsvejr og god træning i Ådalen sammen med Lis, Leif, alle deres tollere, Lonni, Barney, Kurt og Focus. 
Sidst vi trænede med Lonni og Kurt, var det vist ca. første gang at de stiftede bekendtskab med noget, der lignede en workingtest og vi fandt et par steder, hvor der var plads til forbedring og jeg skal da lige love for at de er gået til vaflerne med træningen siden. Det var en fornøjelse at se hvordan begge hunde markerede knivskarpt og halvdelen af dem kun knaldapporterede en lille smule og næsten ikke lavede lyde. 
Vi lavede et frit søg og til sidst et walk up, hvor det ligeledes gik superfint. Selv om der er stadig et par steder, hvor der kan arbejdes lidt, var rigtig godt at se, hvor meget de flittige DcH ekvipager har flyttet sig, siden vi mødtes sidst.
Lis og Vixen fik trænet nogle dirigeringer med linjer, hvor jeg med skam må erkende at jeg var skyld i at Lis fik våde fødder, da jeg fik narret hende til at krydse en sjappet område med ankelhøjt vand adskillige gange. Heldigvis bevarede Lis det gode humør og Vixen lavede nogle fine dirigeringer. De sluttede med en enkelt markering og et frit søg, hvor Vixen endnu en gang viste stor arbejdsiver og høj fart i det kuperede terræn.
De gamle, Chilli, Daisy og Leif, blev også luftet og selv om hundene var lidt rustne, var der stadig stor arbejdsglæde. Som det ses på billedet til højre, kunne mit kamera ikke følge med og stille skarpt på Daisy, når først hun lagde fra land :o)
Chinook og jeg øvede lidt ro på post og fri ved fod, som på trods af lidt piveri og snusen rundt, i det store hele gik meget godt. Vi sluttede af med nogle enkeltmarkinger, hvor målet egentlig var at Chinook skulle øve situationen, hvor en "dommer" skulle sige værsgo, inden jeg sendte hende. Der skete bare det at Chinook knaldapporterede, som man måske kunne forvente, men da kasteren, Lonni, gik ud og samle op, endte det med at Chinook skulle opmuntres temmelig meget for overhovedet at komme ud og samle op. Ja, det virkede nærmest som om at hun var lidt bange for Lonni. Målet blev derfor justeret ned til at Chinook skulle hente dummien efter kun én apport-kommando, hvilket vi heldigvis fik til at virke.
Træningen var selvfølgelig afbrudt af et par passende pauser, med varme drikke, Lis' hjemmebagte kanelsnegle og en passende mængde hundesnak, så det var en lærerig, sjov og hyggelig formiddag i Ådalen :o)

søndag den 14. februar 2016

Der kom lige en Chinook forbi

De sidste par måneder har Chinook's træning nærmest udelukkende bestået af grundfærdigheder ("på plads" (udgangsposition i DcH), lineføring, fri ved fod, sit og bliv, samle op og holde fast osv.) samt en masse klikkerspas. Sidstnævnte har ikke nødvendigvis den store brugsværdi, men det er med til at gøre Chinook klikkerklog og så er det temmelig sjovt.
I dag havde Lis inviteret til træning i Haustrup, hvor der var frit slag for hvad vi skulle lave, hvilket jo var en oplagt mulighed for at prøve nogle mere markprøverelaterede øvelser i god ro og orden. Vi startede med lidt fri ved fod med distraktion, der til min store forbløffelse gik overraskende godt. Herefter stod den på markeringer, hvor det var første gang at Chinook prøvede at det ikke var mig, der kastede dummien. Efter en enkelt 'knallert' gik det så fint at Lis kunne kaste dummien ind kanten af noget bevoksning, så der også var lidt udfordring med at finde den. Vi flyttede os lidt i terrænet og her måtte vi konstatere at markeringer kastet i noget der lignede direkte rygvind, var for svært for Chinook, så vi drejede øvelsen ca. 90 grader, hvorefter færtsbetingelserne var bedre for den uerfarne vovse og så gik det ikke så ringe. På vej tilbage til bilen gik vi fri ved igen, hvor Lis gjorde sig ekstra umage for at distrahere med dummykast, sjove lyde osv. Selv om Chinook på skift havde fokus på Lis og på mig, blev hun heldigvis på plads.
Så var det Vixens tur. Hun fik nogle enkeltmarkeringer med distraktioner i modsat retning for at bryde forventningen om hvad der skal ske. Ud over at Vixen er super skrap til markeringer og dirigeringer, er det en fornøjelse at se hendes arbejdsglæde og høje tempo.
Efter at de tobenedes havde holdt pause, lavede vi nogle såkaldte antibytteøvelser med Chinook, hvor hun allerede efter første dummy fattede konceptet og klarede de resterende øvelser fint mht. ikke at bytte. Vi havde dog et par gange, hvor aport-kommandoen skulle gentages og det virkede næsten som om at Chinook var lidt bange for Lis, når hun løb forbi (Det var Chinook, der løb ;o)
Vi sluttede med nogle lange dobbeltmarkeringer med meget lille adskillelse til Vixen, der var vældig pædagogisk bygget op. Vixen brillerede endnu en gang og trådte ikke en pote forkert. Midt i det hele kom der lige en Chinook forbi og heldigvis var det en helikopter og ikke en sort hund der var sluppet ud af bilen.