Godt nytår

 

Glædelig jul

På trods af den mørke tid lykkedes det for Frida og mig at deltage i endnu en omgang træning hos Pernille sidste søndag. Hovedtemaet var egentlig dirigering, men vi fik også prøvet nogle øvelser, hvor hundene skulle arbejde tæt op ad hinanden. Dette har Frida ikke prøvet meget, hvilket kunne ses på farten når hun skulle hjem og minsandten om hun ikke også rejste lidt børster et par gange, så indledningsvis var hun vist ikke helt tryg ved situationen. Vi sluttede træningspasset med kaffe, æbleskiver og hundesnak i Pernilles køkken, så det var både en rigtig lærerig og hyggelig eftermiddag.

Vi har også været på Julejagt i Ulbjerg, hvor der vanen tro ikke blev skudt noget. Til gengæld var vejret fantastisk, så det kan der ikke klages over. Vi prøvede en ny måde at drive området på, hvilket betød at hundeførerne kørte i bil ud til de sidste såter. Da vi var færdige endte vi ved bilerne så skytterne skulle gå tilbage til hytten og her fik en af dem Frida med og da jeg var kørt med den ene bil, blev hun sluppet løs. Hun ville dog hellere finde mig end at gå med på jagt, så det endte med at hun kom med i den anden bil, der kørte efter mig. (Ja, hun er fars lille hund :o) Efter den sikre såt og den officielle del af jagten var slut, var vi fire der kørte forbi stykket ved Hjarbæk fjord og her mødte vi fire rådyr, hvor vores højrefløj havde held til at nedlægge det ene.

Som det kan ses på billedet har vi været en tur forbi Karup Kirke i dag, og da vejret var fint måtte det ende med at "julekort".

Glædelig jul.

Mørke og sne

Jeg har sikkert nævnt det i et tidligere afsnit, men kombinationen af den mørke tid og store snemængder er altså ikke specielt positivt for hundetræningen her på matriklen. Selvfølgelig laver vi lidt lydighedstræning, når vi går aftentur i mørket og selvfølgelig kaster vi en dummy eller to i weekenden, men det er nu ikke det samme, når man skal koncentrerer sig om at holde balancen og dummyen nærmest er en stor klump sne efter første kast. Resultatet er at det slet ikke bliver til så meget træning, som vi kunne ønske :o(
Frida og jeg stillede dog op til DRK Region Midtjyllands uofficielle working test i Søby den 14. november og ja, kære læser, når jeg først skriver om det nu, er det naturligvis fordi det ikke gik helt efter planen. Der skete nemlig det, at allerede på den første markering, på den første post, lavede Frida en såkaldt knaldapportering, hvilket betød at vi fik nul point på den post og da kravet til at bestå bla. er at man får point på alle poster, så var den del af festen ligesom slut. Heldigvis får man lov til at gennemføre prøven, så på trods af vores lille uheld, havde vi en hyggelig dag, hvor Frida klarede de 4 resterende poster med et nogenlunde resultat. Lad mig endnu en gang rose alle, der bruger en hel dag, eller mere, på at arrangere og afvikle sådan en prøve.
Vi skulle have været på jagt den 27. november, men den pivede jagtleder (=mig) valgte at aflyse, pga. udsigt til snestorm.

I går var Frida og jeg på decemberjagt på Flyvestation Karup. Der var en del sne i terrænet, men heldigvis var det stadig pulveragtig frostsne, som ikke generede poterne på de firbenede deltagere. Det var dog stadig mere krævende at bevæge sig i, så der var vist ingen hunde eller jægere, der var kede af at den sidste såt blev aflyst, for at vi kunne slutte til den planlagte tid. De store mænger løst sne viste, at en labrador er en praktisk hund, for sidst på dagen var der flere hunde med "langt hår", der var plaget af store sneklumper som hang fast i pelsen.
Som jeg har omtalt tidligere er der ikke meget "rigtigt" retrieverarbejde på flyvestationsjagterne, så det det var super flot at vores unge bekendte, Chivas, fik hentet dagens eneste sneppe i flot stil.

Mest jagt

Så er den gal igen...
Siden sidst er hundetiden mest gået med jagt og det er jo egentlig ikke så ringe. Der har nu ikke været det hele vilde retrieverarbejde på disse jagter(Læs: Finde og hente døde dyr), men vi har da gået igennem, som det hedder, en del gange.
Midt i oktober var Frida og jeg på jagt i Ulbjerg, hvor dagens udbytte sneg sig op på, ja hold nu fast, én due. Det var nu ganske sjovt, for mens den glade skytte var ved at forklare mig, hvor duen var faldet, kom det tørt fra Hans: "Den har jeg i lommen". Tinka havde nemlig hentet den med det samme :o)
 
Fredagen efter var Frida og jeg på morgentræk ved Hjarbæk fjord. Det blæste og regnede, så det burde være perfekt, men det eneste vi så var nogle høje krager. På vej tilbage til bilen så jeg et par fasaner langt ude, så jeg fik Frida på plads og vi forsøgte at nærme os. Desværre uden succes, men Frida viste at hun kan gå fri ved fod i lang tid, når der ikke er andre hunde til at piske en stemning op.
Vinden havde i mellemtiden lagt sig og det var klaret op, så jeg besluttede at tage til Ulbjerg for at kigge efter duer, nu jeg alligevel var på de kanter. Når vi nu var i Ulbjerg måtte vi simpelthen lige forbi den lille sø og minsandten om der ikke lettede en 20-30 ænder (på én gang selvfølgelig :o( ) Det var nogle usædvanlig kloge ænder, for de fløj næsten allesammen den forkerte vej i forhold til mig og mit gevær, så jeg fik kun skudchance til en enkelt fugl, der efterfølgende faldt i sivene på modsatte side af søen. Frida havde selvfølgelig ikke set fuglen falde ud af himlen, så vi måtte i gang med en dirigering, hvilket vi aldrig har trænet på vand før, så det var lidt spændende. Det gik over al forventning, for med en enkelt korrektion fik jeg Frida ud til nedfaldsstedet og hun svømmede fint rundt og søgte, da jeg brugte områdefløjt. Desværre fandt hun ikke noget og selv om vi prøvede forfra på modsatte søkant skete der ikke meget ved det, så efter ca. en halv times eftersøgning gav jeg op og gik tilbage efter min rygsæk. Jeg var lidt ærgerlig, for jeg havde jo set anden ramme søen og humøret blev ikke bedre af at Frida ikke fulgte med rundt, men da jeg fløjtede efter hende kunne jeg konstatere at Frida ikke havde givet op, for hun kom løbende med anden i flaben.

Sidste weekend i oktober var Frida og jeg til tøsetræning hos Helle, hvor vi endnu en gang kunne konstatere at vi stadig har meget at lære, for vi fik nogle markeringer der var langt over vores niveau. Heldigvis kunne øvelserne laves lettere, så vi endte med at få et godt udbytte af dagen.

Første weekend i november har vi været på jagt både fredag, lørdag og søndag. Frida og jeg var på fællesjagt i Ulbjerg fredag og på flyvestationen lørdag. Søndag bød på en stille tur rundt i Ulbjerg, hvor både Freja og Frida var med. Den opmærksomme læser tænker måske at vi er lidt vel flittige i Ulbjerg, men udbyttet denne weekend har været et flot rundt nul, så mon ikke det går.

Hundetræning - Nu med grill

Lørdag den 25. september var Frida og jeg med til det traditionsrige hjælperarrangement efter workingtesten (WT) i Søby. Efter morgenmaden prøvede vi tre af begynderposterne fra den officielle WT, der bestod af en række enkeltmarkeringer, både i vand og på land. Den flinke dommer mente at vi klarede det godt. Efter posterne sluttede vi med at grille i det dejlige vejr og nu kunne den opmærksomme læser måske fristes til at tro at dette grill-arrangement er forklaringen på overskriften, men det er det ikke helt.
Jagtsæsonen for alvor gået i gang, så Frida og jeg startede oktober måned med at tage på jagt ved Durup og Ulbjerg. Vi havde en underlig oplevelse, for mens Frida søgte efter en tvivlsom anskudt fasan, blev der skudt en fasan som faldt mindre end 2 meter fra mig. Jeg tænkte at det var alle tiders, for selv om jeg ikke så den faldt, kunne jeg høre at den faldt helt til jorden, så det burde være en fin opgave for Frida. Det underlige var så, at Frida ikke så ud til at få fært af noget som helst og efter lang tids søgen med assistance de to andre hunde, der var med, måtte vi opgive at finde fuglen :o( Da vi havde drevet såten færdig, fortalte en af skytterne, at den fasan vi startede med at lede efter var løbet ind i en majsmark hos naboen, så der var da i det mindste en slags forklaring på at den ikke blev fundet. Frida tog dog revanche senere på dagen, da hun fandt en due og afleverede fint til hånd. Det eneste vildt på paraden i øvrigt.
Lørdag den 2. oktober var vi på årets første flyvestationsjagt. Vi havde ingen skudchancer på hundeholdene, men jeg så et krondyr, som løb på tværs af drevet meget tæt på og det var en "first timer", var det en fin oplevelse.

Søndag havde Lis og jeg afslutning med vores kæmpe overgangshold, hvor vi havde lavet en WT lignende prøve med forskellige markeringer, både på land og i vand, en lille gang tramp og en dirigering. Leif og Kristian havde valgt at bruge dagen på at være hjælpere, og det skal de have 1000 tak for. Efter præmieoverrækkelsen nød vi det perfekte vejr, mens vi drak en kop kakao, der var varmet på Lis og Leifs transportable weber. Igen kunne man fristes til at tro, at dette er forklaringen på overskriften, men det er det stadig ikke helt.
I lørdags mødtes Frida og jeg med Chili, Daisy, Lis og Leif i Haunstrup, hvor det igen var helt fantastisk vejr. Vi lavede bla. lidt prøveorienteret træning, hvor vi skiftedes til at stå bag ved og 'lege' dommer, der sagde værsgo'. Så blev Leif's Weber hevet frem igen og vi spiste frisklavede hotdogs (meget passende til hundetræning). Det var ligesom her, at jeg måtte sande at Lis og Leif ikke gør noget halvt, for ikke nok med at de havde en grill med til sølle 3 menneskers træning, så havde de også alt med til at lave "Indianer i kano med tæppe og hele krigsmalingen". Mens grillen kølede af lavede vi vandmarkeringer og Leif tog billeder af Frida.
Status på Frida's og min træningstilstand lige nu, er at det går rigtig godt med de basale markprøveøvelser. Dog har vi et problem med at dagens første aflevering fra vand altid ender med et drop og efter nogle få vandmarkeringer stopper Frida op ved vandkanten, står og kigger på dummyen et stykke tid, hvorefter hun forsætter som om intet var hændt og gør øvelsen færdig. Det første problem kan jeg på nuværende tidspunkt ikke gennemskue hvordan jeg skal få løst, for der er ikke rigtig noget af det jeg kan komme i tanke om der hjælper. Det andet problem skal vi helt sikkert nok få løst, for Frida forsætter i høj fart, hvis jeg løber med, samtidig med at jeg opmuntrer hende til at forsætte og så er det forhåbentlig bare at skære ned på opmuntringen fra gang til gang.

Frida i fjeldet

I sidste uge, var Frida til dyrlægen for at få stoppet en ormekur ned i halsen, så hun kunne blive klar til vores fuglejagttur i Norge. Søndag morgen mødtes vi så med Morten, Martin og Basco for at køre til Strandenga, som ligger ca. 150 km nord for Oslo. Vi sejlede via Frederikshavn-Göteborg for at hundene ikke skulle sidde for lang tid i bilen. Med et passende antal pauser gik køreturen fint og efter lidt hjælp fra en lokal, fik vi installeret os i hytten, som vi skulle bo i de næste fire dage.

Mandag gik vi så op ad bakke, gennem terrænet, hvor stier ikke findes og GPS er et dejligt hjælpemiddel. Vejret var perfekt med høj blå himmel og inden for den først time havde Frida søgt efter to fugle, som vi desværre ikke fandt. Til Fridas forsvar skal det siges at skytten, var ret sikker på at han ikke havde ramt og det bare var for en sikkerheds skyld at vi kiggede efter fuglene. Ganske kort tid efter fik Martin ram på en tjurhane, som Basco hentede i flot stil. Jeg skal måske lige indskyde at en tjur, er en ganske stor fugl, som sikkert kan tage pusten, fra de fleste hunde. Om eftermiddagen prøvede vi et andet stykke terræn, hvor vi ikke så en eneste fugl og vores færd gennem skoven på de mosklædte klippestykker, mindede mere om overlevelse end jagt. Til aften kunne vi konstatere at vi havde to meget trætte hunde.

Tirsdag gik på en lang tur, hvor vi inden start havde besluttet, at vi ikke ville søge tilbage til til hytten for at spise frokost. Selv om det var silende regn, var vi optimistiske, for Martin norske ven havde fortalt at fuglene ikke sidder helt så løst, når det regner. Frida havde skruet gevaldigt ned for farten i forhold til mandag og om det var fordi hun var træt, blevet klogere eller begge dele finder jeg nok aldrig ud af, men det var helt fint :o)
Vi støder vores første urkok, men den flyver lystigt videre. Ved lille myr var der en tjurhane, der var så uheldig at lette lige foran Martin, så nu havde han fået to af disse meget svære fugle.
 For at gøre det helt perfekt fik Martin mulighed for at skyde til fuldvoksen tjurhane (den var MEGET stor) inden vi nåede tilbage til hytten. Basco fik ikke mange chancer for at hente denne fugl, da Martin kastede sig over den, nærmest i samme øjeblik den ramte jorden :o)

Onsdag var vejret igen superflot og vi besluttede at tage bilen og køre ad nogle skovveje, så vi fik set lidt mere af det kæmpe terræn, vi måtte jage på. Selv om vi var superihærdige, så vi ikke meget. På vej mod bilen ville Frida pludselig ikke støtte på venstre forben, men da jeg undersøgte hende kunne jeg ikke finde noget. Til gengæld opdagede jeg at hun havde fået en "hudafskrabning" på en trædepude på det ene bagben, så jeg besluttede at hun skulle blive i bilen resten af dagen. Efter bål og pølser, kørte vi til et andet sted, hvor der var så stejlt at vi måtte tage et par pauser. Heldigvis var der træstubbe i frøers mængde, der virkede som om at de var lavet til at trætte halvgamle mænd kunne sidde på dem. På nær en enkelt urhøne så vi ikke mere denne dag. Da jeg undersøgte Frida grundigt om aftenen, opdagede jeg at hun var meget tyndslidt i kanten af trædepuderne på alle fire ben, så hun blev idømt skånetjeneste i hytte torsdag. Det viste sig at Basco også var lidt ramt af samme problem, så han måtte også blive tilbage torsdag.

Torsdag var det igen regnvejr, men vi var jo kommet for at jage, så efter ganske kort tid i terrænet skød Morten en urkok (kylling), som faldt lige foran ham. Det gik ikke helt så let, da Martin skød en urhøne kort tid efter, for den kunne vi ikke lige finde. Mens jeg gemte stedet på GPS'en, for at vende tilbage med en hund, blev fuglen heldigvis fundet, så vi kunne gå videre med en ny slags fugl på tasken. Om aftenen var Morten så flink, at Frida fik lov til at lave et søg efter hans fugl, så nu kan vi tilføje urkok til det vildt som hun har hentet.

Fredag kunne vi sætte kurs mod det midtjyske, efter en fantastisk jagttur, der bød på hårdt arbejde i terrænet, storslået natur, blandet vejr og en masse skovfugle.

Da bloggen jo handler om hundeliv, finder jeg det passende at reflektere lidt over vores erfaringer med labrador på fuglejagt i Norge.
Inden vi tog af sted, var der flere som mente at en labrador ikke ville gøre meget gavn i forhold til skovfugle. De kloge mennesker mente at det eneste saliggørende til den slags er en stående hund. Efter kun at have været på jagt i fire dage, vil det nok være lige frisk nok, hvis jeg kommer med en udtalelse, der er støbt i beton, men en forsigtig bemærkning, vil være noget i retning af at fuglene sidder så løst, at de vil lette længe inden en stående hund kommer frem til dem. Med andre ord: Min erfaring er at hunden primært skal bruges til apportør og ellers følges tæt på sin fører. Vi havde talt om dette hjemmefra og vi havde også talt om kun at have en hund med ad gangen, men vi var desværre nok lidt for forhippede på at komme i gang, så vi glemte at slå hjernen til. Prisen for denne tankeløshed var, som nævnt, at begge hunde havde tyndslidte poter og ikke kom med på jagt den sidste dag. Hvis vi havde været opmærksomme på, hvor hårdt hundenes poter blev ramt, havde vi måske kunne gøre et eller andet (lige nu kan jeg ikke komme på hvad det skulle være)
Vil jeg tage Frida med en anden gang? Det vil jeg helt sikkert, både fordi det er rart med en apportør, men også fordi det er en kanon oplevelse at have sin egen hund med.

Se udvalgte billeder fra turen HER.

Så er andejagten gået ind

Utroligt at det allerede er 1. september og tid til andejagt, men som jeg sikkert har skrevet før, så er det utroligt som tiden går, når man har det sjovt!
Traditionen tro stod Frida og jeg derfor op alt, Alt, ALT for tidligt i morges, for at samlede Basco med fører op og køre til Hjarbæk fjord. Det passede med at vi forlod bilen da skydetid startede (1½ time før solopgang), hvilket vi kunne konstatere uden at kigge på uret, for der blev skudt lystigt i vestlig retning, noget fjernere. Vejret var meget flot, dvs. vindstille og nærmest skyfrit, så det var en fantastisk smuk solopgang. Desværre er flot vejr ikke det bedste til ande/gåsetræk, så vi havde ikke mange "tilbud". På trods af at vi så nogle få krik- og gråænder, gæs og bekkasiner, var dagens udbytte lig med nul. Det virkede nu som om at hundene havde en dejlig morgen alligevel, for de fik lov til at løbe løs, på gåturen fra vejen til vandet og tilbage igen et par timer senere.
Her til aften har Freja og jeg så været på andetræk ved "søen" i Ulbjerg, men igen måtte vi sande at skyfri himmel og vindstille ikke er det bedste vejr til den slags, for aftrækket bestod af én gråand. Min medjæger skød til fuglen og den faldt fint til jorden, men lige før Freja nåede frem lettede den og fløj ad h...... til. Efter ca. en halv times eftersøgning måtte vi erkende, at fuglen formodenlig var fløjet ind til naboen for at ende sine dage i deres vandhul :o(
Basco havde betydelig større succes med at finde fugle til aften, for han var med på fjorden, sammen med resten af selskabet, og her hentede han de tre krikænder der blev skudt.
Selv om de sorte ikke lavede nogle fantastiske apporteringer i dag, så er jeg godt til tilfreds med dagens hundearbejde, for de var begge rigtig gode til "ro på post" og på trods af at anden aldrig blev fundet, arbejdede Freja fint under den lange eftersøgning.

August

Siden sidst er Lis og jeg startet med overgangshold i Søby, hvor vi desværre har haft en del frafald pga. større ambitioner, kennelhoste mm. Holdet har nu kun tre kursister og det er godt nok i underkanten, men da hverken Lis eller jeg kan onsdage, har vi svært ved at tilbyde en sammenlægning med markprøveholdet, så lige nu ser det ud til at vi forsætter ufortrødent.

Freja og Frida har været til helårligt eftersyn -> i.a.b. John Dee foreslog kiropratik til Freja inden jagtsæsonen starter, da han har gode erfaringer med dette til aktive hunde (bla. på Flyvevåbnets hunde), så det går jeg lige og tygger lidt på.

Den mest nævneværdige hundeaktivitet forrige weekend, var en tur til Løvenholm for at kigge på unghundemesterskab. Hvis jeg skal beskrive det kort, så er det godt nok en svær prøve, med en forholdsvis blød start og herefter stigende sværhedsgrad, indtil man slutter med et frit søg på sidste post. Prøven bliver afholdt på et snævert areal, hvor publikum er meget tæt på, hvilket helt klart er med til at hæve sværhedsgraden. Vi så rigtig meget flot hundearbejde og det er jo altid en fornøjelse. Jeg er i skrivende stund ikke klar over hvordan det gik for alle de tilmeldte hunde fra Region Midtjylland, men jeg ved dog at mindst to af dem klarede alle poster og en røg ud allerede ved post 1.

Jeg havde egentlig tænkt mig at Frida skulle til C-prøve sidste weekend, men jeg valgt at lade være fordi jeg er sikker på at det ville være spild af dommer- og hjælper-tid. Vi har f.eks. ikke fået trænet med vildt på det sidste fordi min fryser valgte at afgå ved døden og jeg som følge heraf måtte kassere alt mit træningsvildt.
Vi har derfor nøjes med Ådalstræning med begge hunde. Søndagens tema var frit søg og hvis jeg skal starte med det positive, så er jeg nu i stand til at stoppe Frida i at bytte og det er jo fint, så længe jeg kan se hende arbejde, hvilket jeg må sørge for at kunne de næste mange gange vi træner. Det knap så gode er at Frida laver halesøg på Freja og for at gøre det helt perfekt kan Frida også finde på at stjæle dummyen fra Freja. Om det er fordi det er Freja, ved jeg ikke, men det er selvfølgelig noget vi skal have gjort noget ved (ja, jeg har en plan).

Den lille forskel

Jeg har de sidste par eftermiddage haft fornøjelsen af at have Basco og Chivas med i Ådalen og selvfølgelig har jeg haft et par dummier med, for det hører sig endnu en gang til, når man sådan lufter ratrivere.
Da jeg kastede første dummy til Basco i går, lagde jeg mærke til at hans markering ikke var knivskarp og han brugte nogen tid (ikke meget, men nogen tid) på at finde dummyen. Da jeg har set Basco være super effektiv på jagt massere af gange, undrede jeg mig selvfølgelig. Efter lidt betænkningstid slog det mig, at Basco jo altid har været rigtig meget på jagt og som følge deraf sikkert har hentet flere stykker friskskudt vildt end dummier og han har formodentlig været lige i nærheden, når vildtet er faldet i langt de fleste tilfælde. Dvs.han har haft meget begrænset behov for at huske noget, der falder langt væk og da færten fra friskskudt vildt er meget bedre end fra mine sure kanvasdummier, er hans brug af lugtesansen anderledes end hos mine klappelapper, der kun sjældent henter friskskudt vildt.(pga. førerens manglende evner til at ramme noget som helst)
Allerede ved dummy nummer to viste Basco da også, at han er en erfaren herre, for nu var han jo klar over at det kun var kanvasdummier han skulle hente, så han fulgte mere med i kastet og brugte næsen på en anden måde (lav hovedførring) og så var der ligesom ikke mere pjank herfra. Dobbeltmarkeringer var heller ikke noget problem, så det kan der vist ikke klages over.
Chivas fik nogle lette markeringer, hvor dem der faldt i højt græs gav ham lidt problemer. Til gengæld gik det nogenlunde med at blive siddende og han var rigtig dygtig til at komme tilbage, når han havde samlet op. Vi fik også trænet lidt sit-og-bliv, samt lineføring.
Det er altid en udfordring at træne med andres hunde, for man skal jo helst gøre tingene på den måde, som hundene er vant til, så man ikke komme til at ødelægge noget der ellers fungerer fint, så vi har selvfølgelig også brugt tid på almindelig gåen rundt og nydt det gode vejr.
Skulle der nu være én opmærksom læser, der tænker: Hvad med de sorte fra Bregnevej? Så er svaret: Freja er i løbetid, så hun må ikke lege med drengene. Frida har skam været med og lavet dirigeringer og markeringer, men det var jo ikke hende, der fik mig i blækhuset denne gang. Hvis nu jeg skal sige noget om Frida, så var jeg lidt imponeret over at hun kunne blive siddende uden snor, mens jeg trænede med de andre hunde.

Kender du det?

Har du aldrig prøvet at have et eller andet, der skal gøres, hvor du kommer til at udsætte det en trilliard gange, fordi der lige er noget andet, som skal ordnes først? Hvis nej, så vil du sikkert bare opfatte den kommende forklaring som en dårlig undskyldning. Hvis ja, så håber jeg at du "køber" forklaringen og undlader yderligere klager omkring manglende blogindlæg i de sidste mange uger.
Sagen er, at der i den sidste tid har været jagttid på råbukke og da jeg aldrig har nedlagt sådan en fætter, har jeg valgt at bruge rigtig meget tid på projekt "Bukkejagt 2010" og jeg "skulle lige" skyde bukken, inden jeg skrev næste blogindlæg og pludselig var der gået 6 uger. (Set i bakspejlet ville tiden nok være brugt bedre til hundetræning, da jeg heller ikke i år har haft succes som bukkejæger)

Uanset om du mener at forklaringen/undskyldningen er god eller dårlig, så er der desværre ikke sket meget på hundefronten siden sidste indlæg.

I starten af juni var Frida og jeg til sidste omgang af forårets markprøvetræning. Cheftræner Helle havde lavet en lille prøve, hvor hun selv var dommer og helt ufortjent tildelte os en 2. præmie og dette betød  at Frida var dagens bedste begynderhund (Der var to begynderhunde og jeg tror at Helle er faldet voldsomt for Frida's uimodståelige charme ;o). Det var en hyggelig aften, hvor Helle havde sørget for op til flere hjælpere. Det er superdejligt, når der er nogle der har tid og lyst til at stille op, så tak for det.

I forbindelse med Region Midtjyllands træning til dette års unghundemesterskab (UHM), har jeg været hjælper 3 gange og set nogle rigtig dygtige hunde og førere. Jeg bliver nødt til at tage ned at kigge på UHM, når det afvikles den 15.august ved Løvenholm.

Vi har arbejdet videre med Frida's forbi for trapper og her vi haft en gennembrud, for Frida går nu frivilligt ned og op ad en trappe i en lille skakt, jeg har fundet omme bag ved Karup skole. Nu bliver det spændende at se, hvordan det går andre steder - ja, det er sørme lidt besværligt, når man ikke selv har trapper.

I anledningen af at Line blev student havde vi stort rykind fra "Øen" og her viste Frida endnu en gang at hun gerne vil lege med Victoria. (Frida ligner jo også "Vovse" som Victoria fik i julegave ;o)

I et svagt øjeblik i foråret kom jeg til at love at være hjælper på en Workingtest i Søby, selv om jeg egentlig havde besluttet mig for ikke at stille op til den slags denne sommer. Men når nu det var Steen, der spurgte, sagde jeg selvfølgelig ja, fordi det plejer at være en fornøjelse at være med, både til forberedelsen, selve prøven og det efterfølgende hjælperarrangement. Til forskel fra de sidste mange år, var prøven denne gang lavet som en officiel Workingtest. Anledningen til denne ændring var afholdelsen af World Dog Show i Herning og tilmeldingen var derfor meget større end normalt.

Det er blevet til et par gange med vandmarkeringer, hvor Frida har vist gode takter med afleveringerne. Vi er nede på at det kun er den første dummy (eller to) i hvert træningspas, der bliver droppet, så jeg er igen fuld af fortrøstning på dette område.

Til sidst vil jeg lige lave en kort reklame for Line's start som blogger: LÆS HER :o)

Rågeregulering, træning og bukkejagt

Så har jeg igen modtaget op til flere klager fra utålmodige læsere og til jer kan jeg kun sige: Det er vigtigere at være der og opleve tingene, end det er at skrive om dem ;o)
Men bortset fra det har Freja og jeg været på et par rågereguleringsture mere siden sidst og som det kan ses på billedet, har det ikke været helt forgæves (med mindre man var en rågeunge, naturligvis). Den opmærksomme læser undrer sig måske over, at Frida ikke har været med på rågeregulering og her kan jeg oplyse, at det er et helt bevidst fravalg fra min side, for den slags ture er nok det nærmeste man kan komme på ulydighedstræning, hvilket Frida absolut ikke har brug for.
Frida har til gengæld trænet afleveringer i forbindelse med vandarbejde og selv om den hårde og uretfærdige træner ikke er tilfreds endnu, bliver det bedre fra gang til gang. Forrige onsdag var der friske kaniner, ænder og duer til markprøvetræning og Frida var såmænd god til at samle op, men det var åbenbart vældig spændende, for der blev byttet både i midten, til højre og til venstre i det frie søg :o( Afleveringerne med vildt var heller ikke for gode, så derfor er vi gået i gang med, stille og roligt, at tømme fryseren for vildt, så der næsten dagligt er vildt på træningsprogrammet.
Frida overraskede positivt, da hun var med til hvalpemotivation sidste mandag. Hun blev siddende lige så fint, mens de små blev ekserceret. Jeg fik oven i købet stoppet og puttet hende i bilen, mens det stadig gik godt, så det var slet ikke så tosset.
Siden 16. maj er det ikke blevet til så meget træning, som man kan ønske, hvis man er hund her på matriklen, men når bukkejagten er gået ind, skal tiden der går med det, jo komme fra noget andet :o(
Til slut må vi konstatere, at hvis der er sammenhæng mellem vejret og dem der har fødselsdags opførsel, har Frida været knap så sød det sidste år, for vi har haft regnvejr hele dagen.

Kom maj du søde milde...

Hold da op, hvor tiden flyver af sted...eller er det bare endnu en undskyldning for ikke at holde nytårsforsættet ;o)

Vi har selvfølgelig trænet helt vildt siden sidst og til alles store overraskelse, har Frida og jeg stadig problemer med aflevering til hånd i forbindelse med markeringer på vand. På et tidspunkt troede jeg at vi aldrig fik det lært, men i den sidste uges tid har der været små fremskridt, så vi forsætter den intensive vandtræning med håbet om at vi også kan blive stabile i denne disciplin.
Midt mellem overarbejde og hundemøder, har der været tid til en enkelt gang markprøvetræning i Herning. Her trænede vi frit søg på forskellige poster og da vi, som nævnt, har haft meget fokus på vandmarkering, var jeg lidt spændt på, hvordan det skulle gå, men på nær en enkelt bytter og lidt søgen efter opsamling gik det fint. Vi prøvede også, at lave frit søg sammen med en anden hund og det var det ingen problemer med.
Frida og jeg har forsøgt at hjælpe med Chivas med lydighedstræning, for han er nemlig startet på aftenskole, hvor de skal lære den slags. Hvis sandheden skal frem, så trænger vi også selv til lidt 'grovpudsning' af vores basale lydighed, så vi er mere end glade for at stille op.
I dag har Freja, Basco, hans 'far' og jeg været på årets første rågeregulering i Krabbesholm skov ved Skive. Vores udbytte blev ikke helt vildt, men det er jo også først på sæsonen. Til gengæld var det dejligt vejr og de gamle hunde nød helt sikkert at være med på 'arbejde'. Frida's eneste glæde af dagens jagt, har været nogle nemme markeringer med en råge i haven og det virkede hun såmænd ganske tilfreds med.

Så er påskeferien forbi

For ca. 14 dage siden startede påskeferien med en tur til Sjælland, hvor vi ud over at være momenter for lille Williams introduktion til hunde over 10 kg, også fik bekræftet at den bamseagtige sorte hund, vi gav Victoria i julegave slet ikke var så ringe. KREA har den desværre ikke længere i sort. (Jeg har skrevet og klaget)
Vi fik selvfølgelig også trænet lidt med de medbragte dummier, hvor Line hjalp et par dage, hvilket slet ikke var tosset, for det er alt for sjældent at Frida får gået fri ved fod med en anden hund foran og det er heller ikke det samme, når jeg selv skal kaste markeringerne. Vi fik lavet nogle rigtig gode lange markeringer med op til flere terrænskift og lidt sidedirigering blev der også tid til. Freja blev ikke snydt på disse ture, da hun fik markeringer med både Line og mig som fører. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå, når jeg var kaster, men Freja løb fint tilbage til Line :o)
Sally var med på et par af disse ture, men det der med dummier siger hende ikke noget.
Forrige lørdag tog jeg Frida med til Skive for at kigge på B-prøve. Frida var bare med for at få lidt miljøtilvending (forhåbentlig kommer vi selv til at deltage i løbet af foråret/sommeren) På vejen hjem lavede vi nogle dirigeringer i hundeskoven ved Skive.

Søndag var der dømt Ådalstur med Lis, Leif og tollerne, hvor vi lavede et utal af lange dirigeringer og det gik over al forventning, mine forventninger til Frida og mig altså. Der er stadig plads til forbedringer i afleveringerne, men det var absolut godkendt, når man tager i betragtning at der var andre hunde osv. 

Den sidste uges tid har Frida og jeg trænet vandmarkering og her har vi vist trukket et uheldigt kort, for vi er rykket helt tilbage til hvor vi var sidste forår mht. afleveringer. Jeg vil derfor ikke skrive om forklaringen på vores afleveringsproblem på land. Det må vente til vi har styr på aflevering fra vand. (Ja det er stadig en "cliffhanger")
I dag har vi fejret det dejlige vejr og Freja's fødselsdag med en lang tur i Ådalen, hvor der blev kastet dobbeltmarkeringer, både til højre og venstre.

Skuevinder

Efter at der for et år siden, blev indført selvstændige udstillinger for de såkaldte Formel 1 Labrador Retriever i internationalt regi, har jeg tænkt på om Frida mon har det, der skal til for at stille op i den slags konkurrencer.

Vi har derfor brugt lidt tid på at fremvise tænder, almindelig berøring og sidst, men ikke mindst, øve disciplinen "ståeeee", hvor logren med halen naturligvis indgår.

Mens vi har været på påskeferie på Sjælland opdagede vi, at den lokale formel 1 kreds, skulle afvikle en uofficiel udstilling, også kaldet et skue, hvor de små størrelser, den stride pels og de spidse snuder skulle måles og vejes efter alle kunstens regler. Det kunne vi simpelthen ikke stå for, så selv om vi hverken havde bur eller udstillingsline med, valgte vi at stille op i klassen for praktisk anvendte jagthunde.

Frida klarede sig fint i den indledende runde, hvor de mere klassiske brede og tunge hunde blev sorteret fra og i finalerunden endte hun med at få bedømmelsen "Fremtastisk" og vi kunne forlade ringen med titlen BBB, hvilket jo er et særdeles lovende resultat, når man tager i betragtning, at det er første gang vi stiller op til den slags.

For at det ikke skal være løgn vandt vi en 15 kg. sæk Sloo Flirpa, det nye fodermærke fra Bellbag.

Blandede følelser

Jeg hørte for mange år siden en, der sagde at blandede følelser er det man har, når man ser svigermor kører ud over en klippekant i ens egen nye bil. Det er nu ikke helt så voldsomme følelser, som rammer når solen begynder at skinne og sneen smelter, men det glæden over det gode vejr og gensyn med græsset, bliver dæmpet en smule, når gammelt nytårsskyts og hundeefterladenskaber fra 3 måneder dukker frem fra sneen langs med fortorvet.
Nå, men ikke mere brok, for der er nu ikke så ringe, at vi igen kan træne uden at skulle bruge 57% af vores koncentration på at holde balancen. Som den vedholdende læser måske kan huske, har Frida og jeg haft nogle problemer med afleveringer, hvilket vi har brugt en del tid på at forbedre. Desværre uden den helt store succes, indtil for små 2 uger siden, hvor jeg talte med et par andre trænere om problemet. Her fik jeg nogle forslag til øvelser vi kunne prøve, som desværre ikke hjalp, men vores snak fik mine "små grå" til at tænke lidt anderledes og uden at jeg vil love for meget, tror jeg at vi nu er på rette vej igen. Hvis det forsat går den rigtige vej de næste par uger, vil jeg måske afsløre hvad der er gået galt (uha, hvor er det spændende).
I går var det sidste gang med overgangsholdet i denne omgang og set i bakspejlet, skulle vi nok slet ikke være startet, for selv om Flemming og jeg har forsøgt at tilpasse øvelsernes sværhedsgrad, har det været meget svært for hundene at arbejde i sneen og vi må erkende at indlæringen desværre ikke har været optimal.Til gengæld tager jeg hatten af for de kursister, der valgte at trodse sneen, for at træne under de vanskelige forhold. Vi sluttede med manér hos Pernille og Jeppe, der lagde terræn til træningen og gav frokost bagefter. En fin og hyggelig afslutning på en vintertræning, vi helt sikkert vil huske de næste mange år.

Skal al det sne aldrig væk?

 

Det står stadig rigtig sløjt til med træningen pga. de store mængder sne, der ligger over det ganske danske land og selv om foråret officielt nærmer sig, er der vist ikke udsigt til at sneen forsvinder i løbet af natten :o(

På trods af et meget spinkelt fremmøde, forsætter Flemming og jeg med overgangsholdet i Haunstrup, som også i dag fik lov til at arbejde i sneen. Dagens program bød på markering og dirigering. Det gælder virkelig om at holde tungen lige i munden og lave opgaverne tilpas lette og stoppe i tide, for det "trækker tænder ud" hos de firbenede at arbejde under disse forhold. (Dem i den høje ende af snoren puster nu også noget, når de skal bevæge sig i den dybe sne).

Vi glæder os til at sneen forsvinder og vi kan komme ordentligt i gang igen.

Vintertræning

Så kom vi endelig i gang med noget officielt vintertræning. Det vil vil sige, jeg er kommet i gang med at træne overgangsholdet sammen med Flemming. Vi valgte at udskyde starten på grund af de store snemængder. Her er der sikkert en eller anden gammel spejder, der vil hævde, at vi er nogle værre tøser, når vi lader os slå ud af lidt sne og i mange andre forbindelser vil jeg være tilbøjelig til at give dem ret, men når hundene har travlt med at holde sig "oven vande" og færtforholdene er meget vanskelige, så bliver indlæringen ikke specielt god. Kig evt. HER for at se Frida på kragejagt den 15. januar, hvor hun måtte arbejde lidt for at bevæge sig i sneen.
Da den træning, som Frida og jeg skulle have været til i går, blev aflyst endnu en gang, tænkte jeg at vi lige så godt kunne køre til Haunstrup og kigge på forholdene. Det endte med med at jeg kørte fast i en snedrive inden jeg nåede frem og det var så der at jeg besluttede at vi i hvert fald ikke skulle træne i Haunstrup. For at gøre det helt perfekt kørte jeg fast igen på vej tilbage mod Herning. Heldigvis kunne jeg komme fri ved egen hjælp begge gange, men det var ikke sjovt og det var ikke noget jeg ville sende kursisterne ud i. Nu var jeg jo ret opsat på at træne, så vi kørte til Gullestrup og her var vejforholdene bedre og flere steder var snedybden så lav, at vi kunne træne lidt og efterfølgende flyttede vi overgangstræningen søndag hertil.
For lige at afslutte kragejagten den 15. januar, blev der kun skudt en enkelt fugl, som Frida hentede i flot stil, med færtopsamling på mindst 50 meter og efterfølgende aflevering til hånd.

Et par dage i sneen

Et af mine nytårsforsætter er, at der ikke må være alt for meget stilhed her på bloggen. (og hvis I tror på det, så har jeg også et Eiffeltårn til salg).
Midtjylland har, som de fleste sikkert har opdaget, været dækket af sne siden sidste indlæg og selv om vi er nogle hårde hunde, så giver det altså nogle begrænsninger i træningen. Det er f.eks. ikke let at træne gode afleveringer, når dummier og duer bliver pakket ind i sne, efter en enkelt afhentning. Jeg tror i hvert fald ikke på, at det er rart at have sådan en isklump i munden. Fridas træning har derfor været lidt dirigering, hvor jeg har haft tilpas mange dummier med, så vi hele tiden har kunne bruge en snefri dummy. Vi har også trænet afleveringer med en due hjemme i indkørslen og selv om dette lyder banalt, så er det endnu en gang min holdning at man ikke skal være for dygtig til at lave meget simple øvelser, specielt ikke hvis der er problemer med delelementer, hvilket Frida og jeg stadig har med afleveringer.
Færtforholdene er heller ikke for gode, når det er vindstille og hård frost. Dette måtte Frida og jeg sande, da jeg kastede en markering med en kanvasdmummy, ned ad en bakke i hundeskoven i Ulvedal. Selv om hun virkelig prøvede kunne Frida ikke finde dummyen og det viste sig at den havde kørt ca. 1½ meter under sneen og så et det ikke let.
Freja har måtte nøjes med de vanlige gåture, runder i haven og almindelig afslapning indenfor i varmen, hvilket hun virker forholdsvis tilfreds med.

Den 3. januar var Frida og jeg på sæsonens sidste fællesjagt i Ulbjerg og selv om der ikke blev skudt andet end en enkelt fasankok, som Basco hentede meget flot, havde vi god dag i det kolde vejr. Da jeg lige har opdaget muligheden for at indsætte et lille diasshow fra Picasa, får I lige et fra jagten her: