Almindelig træning, pasning og instruktørinspiration

Selv om træningen I DRK hos Kaj er slut, betyder det selvfølgelig ikke at vi er holdt op med at træne på det sorte hold. Vi har været i Ådalen flere gange og det mest spændende nye er nok, at jeg er startet med at lave dobbeltmarkeringer til Frida, hvor hun så lige skal hente en simpel dirigering inden markeringene skal hentes. Foreløbig laver vi dirigeringen 180 grader væk og det går faktisk fint. Freja har været med til "træningen", men hun må nøjes med dobbeltmarkinger, som hun til gengæld stadig klarer i sikker stil (lidt langsommere, men sikkert). Ud over markprøvetræningen har Frida og jeg gået nogle spor, hvor det for meste går forrygende. Der var lige et enkelt spor, som Pia og Laila havde lagt til os, hvor det sorte lyn fik trukket mig 100 meter væk fra sporet (de griner vist endnu :o). Vi har trænet verharren, som kort fortalt er en metode til at "spørge" hunden om den stadig er på sporet.
I den forgange uge har jeg været ude at rejse og som de faste læsere husker er Freja i løbetid og så er det ikke praktisk at blive passet hos drengene som hun plejer. Derfor har hun for første gang været et tur i Vildbjerg hos Lis, Leif, Kristian og deres to tollere. Det har været en helt fantastisk pasningsordning, hvor Freja vist er blevet trænet og luftet mere end hun bliver på en normal uge og jeg har fået daglige mails om, hvordan det gik.

I går fik vi afholdt inspirationsdag for instruktører i DRK Region Midtjyalland. "Vi" er i denne sammenhæng trænerudvalget (TU) og Helle Døj, der var så flink at sørge for lokaler og en spændende gennemgang af TU oplæg til hvalpemotivation og workshop (jo, vi bruger skam de moderne udtryk her på siden), hvor vi beskrev forskellige øvelser og afprøvede dem i praksis. En superfin dag, hvor det var dejligt at se nogle nye ansigter.

I dag har Lis og jeg så afsluttet vores overgangshold, hvilket vi gjorde med noget der lignede en lille prøve. Selv om der selvfølge er plads til forbedring, klarede hunde og førere sig rigtig flot og det er mit indtryk at alle har flyttet sig i forhold til, da vi startede i januar.

Slut på markprøvetræning og sporkursus

Så er der atter gået er par uger og tiden er inde til endnu et indlæg. Den kort udgave er, at siden sidst har Frida og jeg været til markprøvetræning to gange, gået 3 x 3t/400m spor og Freja er kommet i løbetid.
Den lange udgave er, at niveauet på Markprøvetræningen de sidste to gange er blevet øget et par trin. Vi har bla. lavet dirigeringer med distraktion, som gik nogenlunde og 4-hundes tramps med både markeringer og dirigeringer, som mildest talt gik knap så godt. Efter sidstnævnte var Frida 120% stresset og jeg var temmelig sur. Frida var stresset fordi opgaven var alt for svær og jeg var sur på mig selv, fordi jeg ikke valgte at sige fra inden vi startede, for jeg vidste jo godt at det alt for svært. DUMT af mig! Bortset fra det klarer Frida de fleste af opgaverne nogenlunde og i går var der ikke så meget piberi, som der har været de sidste par gange og det er jo fint. Det har helt sikkert været godt for hende, at være på et hold med så mange hunde og aktivitet omkring os. Desværre var det også sidste gang i går og da jeg selv skal være træner samtidig med at næste hold kører i Herning, skal jeg finde på noget andet, hvis jeg forsat vil træne sammen med andre hunde (og det vil jeg).

På sporfronten har vi gået som nævnt gået 3 gange 3 timers/400 meter spor siden sidst. To af dem har jeg selv lagt, mens det sidste var afslutningen på sporkurset. Helle og Søren havde valgt at invitere en rigtig dommer og få ham til at fortælle om sporprøver, hvorefter de havde lavet et 3 timers/400 meter spor til hver af os. Det foregik som det gør til en prøve dvs. vi trak lod om rækkefølgen og hvilket spor hver ekvipage skulle gå. Herefter fik vi anvist anskudssted og retning på sporet, hvorefter resten var op til hund og fører. Med andre ord: Vi skulle gå et spor føreren ikke kendte for første gang (uha). Hele flokken fulgte med på passende afstand, når hundene gik deres spor, så vi alle kunne se hvordan det gik og høre dommerens superfine tilbagemeldinger, hvor der var lagt stor vægt på råd og vejledning. Frida gik sporet i meget flot stil og høj fart. Jeg tror ikke at en pote blev sat forkert. Det var faktisk så godt, at den nordjyske dommer måtte udtale "det var jo ikke ringe". ("far" var lidt stolt der). Mens vi gik sporet fik hunden en GPS tracker på og selv jeg egentlig er godt tilfreds med at bruge min løbe-GPS, var det nu ret interessant at se, hvordan hundene havde gået i forhold til sporudlæggeren. Det ender nok med at sådan en GPS bliver en MåHa'.
Desværre var det også den sidste gang på sporkurset, men vi skal forhåbentlig mødes igen en gang i maj.
Mht. Freja's løbetid, så kom den ca. 20 dage efter hvad jeg forventede og jeg var egentlig begyndt at tro at det ikke rigtig skulle blive til noget, men sådan gik det altså ikke. Det har nu ikke forhindret mig i at tage Freja med i bilen, når Frida har gået spor, for på trods af løbetid og gigt er Freja altid frisk på at hente en dummy eller to ude i det den store natur.