Gode hængsler

I torsdags var Cinook og jeg en tur på Mors, for at indfri løftet til Pernille (Cinook's opdrætter) om at få fotograferet hofter og albuer omkring et-års alderen. Vi tog til Mors fordi, der bor dyrlæge Marianne Klittgaard, som er kendt for at tage røntgenbilleder til den rigtige pris og det iøvrigt er der Pernille får lavet den slags. Da vi ankom til Mors efter en lille times kørsel, gik vi en lille tur inden vi gik ind på klinikken, hvor vi startede med en tur på vægten, der viste hele 21 kg hund. For dem der ikke kender til røntgenfotografering af hunde, så er proceduren de fleste steder, at hunden bliver bedøvet inden der bliver taget billeder. Chinook fik derfor en sprøjte af den flinke assistent, hvorefter hun meget hurtigt blev til en meget slap hund. På ca. dette tidspunkt kom Cato, Chinook's kuldbror, helt tilfældigt og jeg bemærkede at han vejede 32 kg, hvilket gav anledning til at tænke på at forøge fodermængden til den lille sporty Ninja. Jeg hjalp med at løfte og holde, mens Marianne tog billeder. Vi kunne se billederne med det samme og Marianne mente at det så fint ud, men i sidste ende er det afdelingen for Veterinær Billeddiagnostik ved KU/SUND (tidligere LIFE/Landbohøjskolen), der afgør for DKK, hvad der skal stå i papirerne. Turen hjem med den slatne hund gik stille og roligt ;o) og resten af dagen var det en lille vovse med lidt balanceproblemer, der sejlede forsigtigt rundt i huset. 
I går kom så dommen fra DKK: AD: 0 og HD: A, så der var ikke så ringe.

Aflevering fra H2O (vand)

Weekendens træningstema for Chinook har været aflevering fra vand. For at den slags skal kunne gennemføres kræver det, udover en hund og en dummy der kan flyde, noget vand. I går satte vi derfor kurs mod Ådalen, hvor der er nogle forholdsvis anvendelige vandhuller. Siden jeg lavede den slags grundtræning med Frida, er området blevet lejet ud til en kvægholder, så terrænet er græsset voldsomt ned og kanterne på vandhullerne er blevet trampet til mudder mange steder, så stedet er ikke så anvendeligt, som det har været. Til gengæld er det tæt på og så kan man jo acceptere meget ;o)
Nu er det jo ikke første gang at vi har trænet aflevering fra vand og resultatet har været lidt (meget) blandet. Jeg har drøftet problemet med nogle af klikkernørderne fra Bording og er blevet anbefalet at bruge omvendt lokning til øvelsen. I går gav vi den gas og lavede ca. en million (mindst) vandmarkeringer. Jeg gjorde den på den måde at hvis Chinook smed dummien fra vand, lavede vi en eller flere markeringer på land med omvendt lokning, så hun ligesom kom på sporet af den rigtige aflevering. Da vi kørte hjem var det gået som ønsket ca. halvdelen af gangene, men jeg var ret meget i tvivl om, hvorvidt Chinook forstod hvorfor hun blev fejlet. Samtidig tror jeg at bare det, at få lov til at hoppe i vandet efter den næste dummy, blev opfattet som en belønning.
I dag startede vi efter samme princip og det virkede som om at Chinook ret hurtigt fangede, hvorfor hun fik belønningen, så det var slet ikke så ringe. Efter ganske kort tid blev der skruet ufrivilligt op for sværhedsgraden, da en kvie stillede sig op og gloede på os ganske tæt på. Da Chinook opdagede kvien fik den et vov og efter et par fejlslagne afleveringer pga. at al opmærksomhed var på kvien, gik det såmænd helt hæderligt igen. Kvien gik igen og jeg troede at nu kunne vi komme videre, men ak. Ganske kort tid efter dukkede dyret op i selskab med to halvstore tyrekalve og selv om de virkede ganske fredelige var det lidt overvældende, både for Chinook og mig, at have kreaturer på tre sider og vand på den sidste, så jeg valgte at forlade arenaen. Vi kørte til at andet sted i Ådalen, hvor Chinook fik en række dobbeltmarkeringer, som hun løste til UG.