mandag den 30. juli 2007

Lidt flere billeder

På 'utallige' opfordringer kommer der lidt flere billeder af super terroristen fra Karup. I de sidste par dage har vi kørt bil (med en del piben), mødt andre hunde og været væk hjemmefra og alt i alt er det gået meget fint. Freja er også ved at tø op, så nu sover de af og til på samme tæppe og de forsøger at lege. Det sidste er nu lidt vanskeligt pga. størrelsesforskellen, men de arbejder på det :o)
Basco og Frida Dixie og Frida
Det er vigtigt at få sovet. Dette får snart en ende.

onsdag den 25. juli 2007

Store flyttedag


Sidste løbetur med rødderne.
Så blev det endelig tid til at
forlade den trygge hvalpeflok i Vistorp og sætte snuden mod Karup.







Første møde med Freja gik rigtig godt, så det var bare dejligt.







8 uger og lidt træt.Man kan godt blive lidt træt af at
flytte til en helt ny "verden".








Hvem sagde 'Apport'?Men der er heldigvis også noget at
lege med :o)





Se flere billeder HER.

tirsdag den 17. juli 2007

Besøg hos Frida

Her er Frida 7 uger
Ja, nu er det ganske vist. Den mindste hvalp i kuldet hedder Frida og hun skal med os hjem på næste onsdag.
Bortset fra det, var det en meget træt lille hund vi mødte, så der var optræk til at vi var lidt skuffede, da vi ankom. Det varede nu ikke længe, før hun "gav den gas" i et vildt "hundeslagsmål" med en af de andre hvalpe, så vi fik syn for, at selv om man er den mindste, behøver man ikke at finde sig i hvad som helst.
Når lejligheden bød sig, forsøgte de små krabater at få en tår mælk i den omvandrende minibar, men den gode Fie's tålmodighed er vist ved at være brugt op, så det blev ikke rigtig til noget.
Efter en omgang leg med snørrebåndsbidning, almindelig tumlen rundt mm., faldt syv af de ni hvalpe i søvn i en stor bunke under bænken, hvor vi sad og drak en tår kaffe og de sidste to "styrtede", hver for sig.

Vi glæder os til på næste onsdag... (Gad vide, hvad Freja siger?)

søndag den 8. juli 2007

Hvad er hvalpens navn?

Ca. 6 ugerI disse prinsessedåbstider er det vel ikke urimeligt, at stille netop det spørgsmål.
Da vi stadig ikke ved hvilken af de to sorte tæver der ender i Karup, har vi i dag, for en sikkerheds skyld
, afprøvet vores navneforslag på dem begge. Det tegnede helt som forventet, da ingen af dem reagerede og det er derfor ikke uden en vis frygt for fremtidige hjemkald, at vi hermed bekendtgører at den nye hund i fremtiden vil blive kaldt: "FRIDA".
Jing Jang