fredag den 30. maj 2008

Sikke en fredag

Egentlig havde jeg planlagt, at dette indlæg skulle have handlet om Frida's 1 år's fødselsdag, hvor jeg fortalte om hvor langt vi er nået med træningen, men denne begivenhed er blevet overskygget af en knap så fornuftig hændelse. For Freja besluttede sig for at lave en mindre "Walkabout" omkring stedet, hvor de to sorte er blevet passet i denne uge, hvilket endte med en tur til et dyreinternat i Langbortistan (eller næsten da) og en seddel fra landbetjenten i postkassen.
For at gøre det hele perfekt, har jeg brugt det meste at dagen på at gå rundt i Bruxelles, mens jeg ventede på at kunne komme hjem.

tirsdag den 13. maj 2008

Rågeregulering i pinsen

Freja har skam overblikFreja og jeg har været på rågeregulering i Krabbesholm skov i Skive, ikke én, ikke to, men hele tre gange i det pragtfulde pinsevejr. Det var nu ret svært at få øje på de små krabater i den tætte bøgeskov, så det samlede udbytte begrænsede sig til 10 stk. Freja arbejdede fint og der var ingen slinger i valsen med opsamling af anskudte genstridige rågeunger.
Frida med råge.Hjemme i haven fik Frida lov til at hente en råge og hvis vi skal holde os til det positive, så var opsamlingen spontan. Afleveringen var derimod ikke værd at omtale, men når jeg kigger på Frida's samlede træning i pinsen, tror jeg ikke at problemet var rågen, men snarere et generelt problem som vi arbejder med for tiden.
Vi har også været en tur i Haunstrup, hvor Frida fik trænet markeringer på både land og vand.

søndag den 4. maj 2008

BREAKING NEWS - Frida har fået brugsprøve

Frida har i dag bestået brugsprøven ved tripple arrangementet i Ulfborg. Vi var rimelige gode til lineføring og fri ved fod, rigtige gode til afsitning og tilbagekald, knap så gode til apportering (Frida besluttede sig for at "holde fest") og suveræne til skudafprøvning. Alt i alt mente den flinke dommer, at vi lige akkurat kunne bestå og det skal vi vist slet ikke være utilfredse med :o)
Det har været perfekt vejr hele dagen, så det kan vi i hvert fald heller ikke klage over.

Se lidt billeder fra dagen HER.