Godt nytår

Glædelig jul

Efter en kort pause i Fridas træning pga. en poteskade, er vi kommet i gang igen. Vi har selvfølgelig ikke spildt tiden, mens den unge dame er blevet holdt i ro, for vi har øvet afleveringer hjemme i stuen og i haven, så jeg tror at vi har rykket os i den rigtige retning på det felt. Da det ligesom er mørkt,når jeg kommer hjem fra arbejde, er dirigeringtræningen desværre begrænset til at foregå i weekenden, for jeg vil meget gerne have kontakt med den sorte, når vi øver den slags. På de forholdsvis få træningsdage vi har haft, er det gået udmærket med dirigeringerne.
Som det nok kan ses på billedet, er Freja skam også med ude at træne og i går nød vi en lang gåtur i Ådalen med nogle lette markeringer undervejs. Inden vi kørte hjem, lavede Frida og jeg lektier til næste gang på dirigeringskurset :o)
I dag har Frida og jeg været på julejagt i Ulbjerg i et pragtfuldt decembervejr. På jagten fik vi endelig brudt den onde cirkel, så minsandten om det ikke lå en hel fasanhøne på paraden. Da en anden hund hentede fuglen, kan man ikke sige at Frida er blevet overbelastet med apporteringsarbejde i dag, men hun opførte sig pænt, så det kan der ikke klages over.

Til slut på dette indlæg vil jeg ønske alle læsere en rigtig glædelig jul.

Uge 47

Ja, kære læser, hold nu fast, for her kommer der allerede et indlæg for ugen der er gået.
Tirsdag var Freja og jeg på morgentræk ved Hjarbæk fjord sammen med Martin. Basco var ikke med, da han havde skånetjeneste. (Det er hårdt at være hund i jagtsæsonen.) Vi lettede en del ænder i vandhullet, da vi gik på plads, men det skete der ikke noget ved ;o). Selv om vejret blev meget bedre end forventet kom der ikke mange fulgle, så vi måtte endnu en gang tage tomhændet hjem (godt vi ikke skal leve af det.)
I går, lørdag, var Freja og jeg på jagt hos Jens og efter jyske forhold så vi forholdsvis mange fasaner og en del rådyr. Freja fik faktisk en del af fasanerne på vingerne og jeg skød 3, hvor Freja hentede og afleverede 2 af dem uden problemer. Den sidste fandt Fnug :o) Vi var 6 jægere og 4 hunde, så Freja fik lov til at holde pause fra driveriet en gang i mellem og derfor var hun ikke så hårdt ramt lørdag aften/søndag morgen, som jeg havde frygtet.
I dag, sødag, var Freja og jeg på jagt i Ulbjerg. Helt som vejrgætteren havde lovet, regnede det hele dagen og på trods af fint hundearbejde fra en gæstehund, Basco og Freja var paraden ganske tom (igen). Skytterne fik ellers muligheder til både ænder og snepper, men der er som bekendt en stor mængde luft omkring fugle i flugten, som er lettere at ramme.
Det går langsom, men sikkert fremad med Frida's pote, så jeg håber at vi kan genoptage træningen efter næste weekend.

Så er der endnu en gang gået næsten en måned siden sidste opdatering og for at undgå klager (igen) er her en opsummering af, hvad vi har fået hundetiden til at gå med her i det midtjyske.
i uge 44 var Freja og jeg på aftentræk i Ulbjerg sammen med Basco og Martin. Da vi gik på plads lettede tre krikænder, hvor jeg skød til den ene. Den gik ned på marken, men da jeg sendte Freja efter fuglen, lettede den igen og fløj noget besværret væk og på trods af en ihærdig eftersøgning fandt vi den aldrig :o( På vej tilbage til søen skød Martin to snepper, som Basco hentede i fin stil.
Sidste lørdag i oktober startede Frida og jeg på dirigeringskurset hos Pernille Lillevang, hvor vi er så heldige at være inviteret med sammen med en lille sluttet kreds, hvor vi er 4 tollere og 2 klappelapper. Jeg har lært en hel del nye ting, så forhåbentlig bliver det en smule lettere at træne Frida i den svære dirigeringskunst. Læs beskrivelse af dagens program hos Kennel Wildmountain (uge 44).

Første weekend i november var Frida og jeg på Flyvestationsjagt. Selv om det var en  lang dag og på trods af at Frida egentlig var løbet tør for energi midt i fjerde såt, fik jeg hende til at lave et frit søg efter en anskudt sneppe, da denne såt var afblæst. Hun fik hurtigt fært af fuglen, som dog lettede inden hun kom helt hen til den. Skytten, der var gået med os ud i søget, skød og ramte sneppen og den faldt lige for snuden af tre andre hunde, hvor den ene selvfølgelig samlede op, så Frida fik ikke afsluttet dette lille event på den bedste måde. På vejen tilbage 'stjal' hun til gengæld en sneppe fra en skyttes bunke (på 3 stk.) og selv det egentlig er en no-no, var jeg godt tilfreds, da hun afleverede fint til hånd.

Dagen efter var Frida og jeg på jagt i Ulbjerg, hvor hun gik rigtig godt. Der ikke blev skudt noget, så der var ikke noget apporteringsarbejde, men Frida lettede da en enkelt sneppe.

Mens jeg var kursus i uge 46 var Freja med pasningsordningen på sneppejagt, hvor hun hentede en enkelt sneppe. (Det er godt gjort, at hun tager på jagt uden mig).
I går mødtes Frida og jeg med Lis, Leif og deres herlige tollere i Haunstrup for at lave lektier til dirigeringskurset og det gik væsentlig dårligere end det havde gjort under de træningspas, hvor Frida og jeg var alene. Det er utroligt så stor forskel det gør, når der er andre hunde i nærheden, både for Frida og for mig, men med justering af øvelserne, fik vi tingene til at virke på nogenlunde tilfredsstillende vis og vi havde en meget hyggelig eftermiddag.

I dag har Fridag og jeg været til anden omgang træning hos Pernille. Frida 'brillerede' med nogle rigtig dårlige afleveringer og lidt andet spas, så jeg var ikke imponeret over vores samlede indsats. Da jeg satte Frida i bilen til pausen opdagede jeg at hund havde skåret sig i trædepuden på højre forpote, så herefter var jeg degraderet til dummykaster. For lige at gøre poteuheldet færdigt i denne omgang, så ser såret på nuværende tidspunkt fornuftigt ud, men der er dømt skånetjeneste de næste dage. På trods af dette uheld, var det endnu en gang en meget lærerig formiddag hos Pernille og jeg ser frem til at komme i gang at lave lektier til næste gang.

Mens vi var til træning fik jeg en høflig sms-forespørgsel på, om jeg ville med på en lille gåtur efter snepper. Selv om jeg skulle kun have hund med, og ikke noget gevær, sagde jeg selvfølgelig ja tak, for det er altid spændende at få det hele til at gå op i en højere enhed, så Frida blev byttet ud med Freja og så var vi klar. Det blev til en enkelt sneppe, som Freja fik på vingerne og efterfølgende hentede på flotteste vis.

Hjælperdag og aftentræk

Siden sidst har Frida og jeg været til hjælperdag i Søby, hvor den flinke prøveleder fra forårets Working test, havde arrangeret at hjælperne kunne prøve nogle af posterne og blive bedømt af en rigtig dommer. Vi nåede 3 af de 5 poster og Frida klarede det nogenlunde. Den anden post voldte os dog problemer, da det var en ligeudsending over vand og den slags har vi ikke trænet, så det endte med at hjælperen kastede dummyen og det derved blev til en slags markering i stedet. Vi kiksede også et par afleveringer, men her gav dommeren et par råd, som jeg vil forsøge med, for at undgå den slags i fremtiden. Vi sluttede denne hyggelige dag med at grille, fortælle løgnehistorier og den slags og jeg vil endnu en gang rose prøvelederen for at belønne sine hjælpere på denne måde - man får helt lyst til at hjælpe igen ;o)

Her til aften har Frida og jeg været på aftentræk i Ulbjerg sammen med Martin og Basco. Inden vi gik i gang aftalte vi at, hvis vi skød noget, skulle Frida have chancen for at hente det, da jeg ikke er helt overbevist om at hun har kædet skud sammen med at hun skal hente noget. Det varede ikke længe før at både Martin og jeg havde skudt en gråand hver, så der var noget at se til for den lille sorte. Første and faldt i det høje græs på marken nord for søen og med lidt støtte fandt Frida fuglen, samlede op og kom med den. Den anden and faldt midt i søen og som på hjælperdagen i Søby, havde jeg lidt svært ved at sende Frida ud i vandet. (Godt vi snart skal på dirigeringskursus), men vi løste problemet ved at gå om på den anden side af søen, så hun kunne få fært af anden, hvorefter resten gik som en leg. Sidste gråand blev skudt i noget der ligende mørke (ja, man må skyde indtil 1½ time efter solnedgang) og denne gang så hverken Frida eller jeg, hvor fuglen faldt, så vi lavede et frit søg og efter et godt arbejde kom hun med fuglen. Træerne vokser jo som bekendt  ikke ind i himmelen, så jeg må erkende at ingen af afleveringerne var gode, da alle 3 ænder var en tur på jorden inden jeg fik dem. Stakkels Basco fik slet ikke hentet noget under jagten, så vi lagde en and til ham, da vi var færdige og selv om Frida generede ham på det groveste, hentede og afleverede han den i flot stil.
På billedet er der kun to ænder og det skyldes at den sidste and først blev skudt, da det var blevet mørkt og de billeder jeg tog efterfølgende er ikke værd at vise frem.

Sikke en flot morgen

Så har "den rigtige" jagtsæson været i gang i ca. 14 dage og det er vel meget passende lige at stoppe op og tage et kig på hundearbejdet her fra det sorte hold, men inden jeg forsætter kan jeg lige så godt tilstå, at jeg ikke har skudt noget på nogen af de ture vi har været på, så det omtalte "kig" bliver altså ikke en bedømmelse at fantastiske eftersøgning afsluttet med maleriske beskrivelser af de vildeste apporteringer.
Som nævnt i et tidligere indlæg er Freja tæt på at blive pensioneret, så hun har kun været med på et aftentræk i Ulbjerg og et morgentræk ved Hjarbæk fjord. Sidstnævnte var her til morgen og som det måske fremgår af billedet, var det en fantastisk flot morgen. Vi har set både ænder og gæs, men vejret har simpelthen været for godt, så det har været meget høje fugle vi har set. Som man kan forvente af en erfaren hund, har Freja såmænd opført sig stille og roligt på disse ture, så der er ikke meget at fortælle om her.
Frida har været lidt mere aktiv, da hun har været med på jagt i Ulbjerg, på Flyvestation Karup og et enkelt aftentræk. På de to drivjagter har hun arbejdet rigtig godt og jeg kan se at den del af sommerens træning, der har været målrettet mod at hun løber for langt væk, når vi går igennem, ser ud til at virke. På den ene jagt fik hun mulighed for at snuse til et bukkelam, der lige var forendt, men desværre var der en anden hund, som ikke mente at det var en god ide, så det skal vi lige huske at gøre ordentligt, når lejligheden byder sig igen. Det eneste vi rigtig har gjort os bemærket med, har været at Frida ikke vil gå op ad trappen til lastbilen, som vi bliver transporteret i på flyvestationsjagten, så hun er blevet løftet op (ja, den slags bliver drillet for :o) Jeg håber at vi får tid til at øve os inden næste gang.
På trækjagten gik det rigtig godt med at sidde stille og det skyldes helt sikkert, at jeg har valgt at bruge positiv forstærkning , selv når vi er på jagt.
Jeg bør også nævne at Frida og jeg var til afslutning på markprøveholdet, der var tilrettelagt som en C-prøve og selv om Helle, der var aftenens dommer, mener at Frida er meget charmerende, rakte det ikke til mere end en 3. præmie. Da Frida ikke lavede nye narrestreger, var jeg egentlig nogenlunde tilfreds med dette resultat.

Lidt træningsnyt

Efter en periode med lavt træningsblus, er Frida og jeg tilbage til det, der helst skulle være normalt i weekenden, nemlig et større træningspas både lørdag og søndag.
I går, lørdag, var der fokus på aflevering fra vand og her måtte jeg sande, at når man har haft problemer på et område, er det en rigtig dum ide at starte med samme sværhedsgrad som man stoppede med sidste gang, selv efter en kort pause. Efter et par dårlige afleveringer gik det op for mig, at jeg selvfølgelig skulle være startet med at rykke et par trin ned af 'sværhedsstigen' og da vi gjorde det, gik det nogenlunde. Langt fra perfekt, men vi sluttede med succes og næste gang husker jeg forhåbentlig at skrue ned for ambitionsniveauet, så det også virker første gang.
I dag, søndag, har har haft fokus på vildtbehandling og til det formål havde jeg tøet en due og en and op. Først lavede vi en markering med duen og hvis man ser bort fra Frida's høje fart, der gav en lidt sjusket opsamling gik det fint. Ved næste markering gik det så helt galt, for duen blev hængende i et fyrtræ og det var ikke let at få den ned igen. Jeg tror at de første 10 grenstykker, i underarmstykkelse jeg kastede efter fuglen blev hængende i træet tæt omkring fuglen (meget kraftig massetiltrækning?), der til gengæld ikke rørte sig ud af flækken. Til sidst kom duen heldigvis ned og vi kunne forsætte med nogle flere markeringer, som gik fint. Så prøvede vi med anden, og også her var der plads til forbedring i den første opsamling. Afleveringerne var heller ikke gode de første par gange, men vi fik det til at virke til sidst.
Den kommende uge står på afslutning af overgangsholdet og så er det jo 1. oktober på torsdag, hvor jagtsæsonen for alvor går i gang.

Hvad skete der i august?

Så har min trofaste læser igen klaget over manglende opdatering her på bloggen, så nu må jeg på den igen og forsøge at ihukomme, hvad der er sket den sidste måneds tid.
Først i august, ja det var faktisk før forrige blog-indlæg, var hundene til årligt eftersyn hos dyrlægen og her fik jeg desværre bekræftet, hvad jeg havde en fornemmelse af; nemlig at Freja er ramt af gigt. Jeg blev anbefalet at give hende noget foddertilskud og et forsigtigt skøn er, at det har hjulpet hende en smule. Med Freja's sølle 7½ år er det alt for tidligt, men jeg har besluttet at hun har skånetjeneste fra nu af, hvilket betyder reduceret træning og begrænset deltagelse i jagt. Bortset fra gigten, mente dyrlægen at begge hunde har det godt, så det er jo ikke så ringe.
Lis og jeg startede med at træne et overganshold i Søby den 11. august. Lis har været flittig til at skrive om det, så læs HER, hvis du vil vide mere ;o) Frida og jeg burde deltage på dette hold, men det er jo ikke muligt, da jeg selv er træner. Så for at træne sammen med andre hunde, er vi startet med at træne på et markprøvehold, hvilket egentlig er væsentligt over vores niveau. Heldigvis er trænerene flinke, så det går nok alligevel. Vi har været nødt til at blive hjemme de sidste to gange, for Frida er selvfølgelig kommet i løbetid. Det gode ved at det kommer nu, er at så er hun klar når vi for alvor skal på jagt i oktober.
Sidst i august havde vi familiebesøg helt ovre fra selveste hovedstaden og her måtte jeg endnu en gang blive imponeret over de fleste hundes evne til at være forsigtige, når de er sammen med små børn. Frida og Victoria legede nemlig med bold i haven og der blev også plads til en lille krammer :o)
Andejagten gik som bekendt ind 1. september og derfor var Freja og jeg en tur ved Hjarbæk fjord, sammen med Martin, Henrik og et par hunde (Basco og Albert). Vi skød ikke noget, men det var en fantastisk flot morgen, hvor Freja indledningsvis var meget opmærksom inde i skjulet, men efter et stykke tid måtte hun simpelthen snige sig under sløringsnettet og holde udkig i det fri.
Første weekend i september kørte vi en tur til Sjælland, for at komme til barnedåb hos grandfætter William. Traditionen tro overnattede vi i Smørum, hvor Sally, for anden gang, måtte tage imod de to sorte terrorrister og heldigvis gik det meget bedre denne gang. Der var plads til lidt leg og høj haleføring.
I går var jeg hjælper på en workingtest, der blev afholdt i Skive. Det var en vældig hyggelig dag, hvor jeg blev bekræftet i, at det ikke er helt dumt, når vi gør en del ud af træne tærrenskift på vores overgangshold.

Frida i vandet

Der er flere af de flittige læsere (alle to), der har klaget over manglende indlæg her på siden og det er jeg selvfølgelig frygtelig ked af. Årsagen er primært, at der ikke er sket så meget på det sidste. Jeg har brugt en del tid på at få Frida til at aflevere til hånd efter vandmarkeringer og stille og roligt har vi det til at gå den rigtige vej. Her til aften lykkedes det alle de gange vi forsøgte (6) og det var endda på forskellige steder og forskellige afstande, så nu er tiden nok ved at være moden til at vi forsøger nogle ukendte steder og måske også prøve, mens der er andre hunde til stede (uha).
Når jeg skriver, at der ikke er sket så meget passer der nu ikke helt, for i torsdags var Frida og jeg en tur i Søby, hvor vi mødtes med Lis, Leif og tollerne Chili og Daisy. Vi havde en vældig hyggelig formiddag, hvor vi fik afprøvet et par steder/øvelser til overgangsholdet, som Lis og jeg starter med i morgen aften. Hundene fik selvfølgelig også lov til at være hunde og de fik rig mulighed for at afprøve det ændrede terræn., der er opstået efter vinterens skred.

Feriebarn

I denne uge har vi Alba på besøg, mens hendes "mor og far" er på ferie under sydlige himmelstrøg.For at det ikke skulle blive for kedeligt, har vi i dag også haft besøg af Basco og Chivas, mens deres familie var til fødselsdag og jeg må sige, at det meste af tiden lagde jeg ikke mærke til at der var to hunde mere. Chivas og Frida var i gang i haven næsten hele dagen og de andre tog det lidt mere stille og roligt.
Selvfølgelig ville jeg tage et billede af de 5, men som det muligvis fremgår var det meget svært for en hvis hvalp, at sidde stille når fotografen ville ned i hundehøjde. Som man måske kan se er Basco og Freja ved at være trætte af at posere, så jeg valgte at stoppe mens legen var god.

Tur til Smørum

Sidste weekend gik turen til Sjælland, hvor vi skulle besigtige familiens allernyeste lille medlem og her tænker jeg ikke på en hund, men på grandfætter William. Det var en meget varm køretur, så i modsætning til, hvad vi plejer holdt vi pause, hvor et par småforvirrede hunde fik noget vand og en meget lille luftetur.
Siden vi var i Smørum sidst, er der flyttet en foxterrier ind og da hun er en pensioneret avlstæve var vi lidt spændte på, hvordan det ville gå. Den lille hund var godt nok nervøs, så det var først søndag, at hun var rimelig tryg ved de sortes selskab, så jeg tror at vi bliver nødt til at starte forfra næste gang vi mødes. Til den tid vil Sally, som hun hedder, forhåbentlig også være mere tryg i sine nye omgivelser.
Bortset fra det, levede Grandfætter William helt op til forventningerne, så der var ikke et øje tørt. :o)

Ny dreng i klassen :o)

I går flyttede Chivas til Karup og i dag var det så tid for ham, at møde Freja og Frida. Måske var det lidt overvældende for den lille hund, for han både gøede og rejste børster, men det gik nu hurtigt over (Der er krummer i den knægt) Borset fra det gik det helt som forventet da Frida ville lege og Freja brummede lidt, da Chivas lige skulle tjekke om der måske var en lille tår mælk i minibaren. Alt i alt gik mødet stille og roligt, hvilket jo ikke er så ringe.
Her på holdet fra Bregnevej vil vi gerne benytte lejligheden til at sige velkommen til den lille bandit og vi glæder os meget til at passe ham. (Der står stauder klar til at blive fræset op)

½ Fedtmule

Så er den gal igen igen, fristes man til at sige, for Frida har endnu en gang bevist at det ikke er studenterhuen, der trykker hende plafodet, for hun skal åbenbart stadig smage på alting og ud fra hævelsen at dømme, har hun igen smagt på et insekt,der var i stand til at bide fra sig. Til eventuelle urolige læsere kan jeg oplyse at hævelse har lagt sig og at Frida's opførsel på intet tidspunkt indikerede at hun havde det skidt.
Bortset fra det, kører hundetræningen i tomgang for tiden, da ham der plejer at kaste dummier og den slags, har vældig travlt med at gå på bukkejagt. I dag har vi dog været en tur i Haunstrup, hvor hundenes præstationer absolut ikke var i den gode ende, hvilket helt sikkert kan tilskrives den manglende træning, men vi nød det gode vejr i godt selskab :o)

Rågeregulering og familesammenføring

Her til aften har Frida og jeg har været i Skive for at regulere råger og vi var kun lige kommet ind i skoven, da vi mødte Claus og Andreas, der stod og kiggede på en rågeunge, som hoppede rundt i skovbunden. Min første tanke var at det var en anskudt fugl og da ingen gav indtryk af at de ville hente den, sagde jeg apport til Frida og det var hun helt med på. Det var rågen så ikke lige, men efter en del arbejde kom Frida endelig med den. Det viste sig at det stakkels dyr slet ikke var anskudt, men formodentlig bare faldet ud af reden, så det var en hård opgave som Frida lagde ud med. (ja, de har kløer)
De næste fugle gik bedre, men ved de sidste to kneb det gevaldigt med at aflevere til hånd, så der måtte vi lige øve lidt inden vi gik videre, hvilket der heldigvis er tid til på sådan en aften.
Midt i skoven mødte vi helt tilfældigt Frida's bror, Don Olsen, og hans fører, der også var på rågeregulering. Olsens "far" fortalte at de nu er klar til vinderklasse, hvilket er rigtig flor flot for en hund, der bliver to år sidst på måneden.

Uha, som tiden går

Så er der sørme gået en hel måned siden jeg skrev sidst.
I påsken måtte hundetræningen vige til fordel for nyt gulv i køkken, bryggers og gang, så det mest vilde der skete på hjemmefronten, var nok at vi passede Basco i nogle dage. Skærtorsdag stak jeg godt nok af fra gulvarbejdet og var hjælper på en B-prøve ved Arnborg, hvor det vældig spændende at se vinderklassehundene arbejde.
Bortset fra nogle almindelige træningsture, har månden været præget lidt af, at vi stille og roligt nærmer os bukkejagten, så Frida og jeg har været på "pürsch" i Ådalen og i Gedhus området. Vi har haft held til at se en del flotte bukke og Frida har vist gode takter i "ro på post", selv om far han ligger på maven og gloet i kikkert i urimelig lang tid.
I dag har Frida og jeg været på en meget optimistisk rågeregulering i Skive og jeg måtte sande at det jeg har skrevet i mine noter de forrige år passer: "Det er for tidligt at regulere råger i den første uge af maj", men nu var det jo fint vejr, Martin og Basco var også klar, så vi gik en tur og kiggede på en masse reder uden at der skete mere ved det. Freja måtte blive hjemme, da hun helt planmæssigt er kommet i løbetid.

Pladsudnyttelse

Ja, nu er det ca. en måneds tid siden at Line flyttede til Viborg og jeg havde egentlig forventet at Freja og Frida ville reagere på en eller anden måde, men der har ikke været nogen synlig reaktion overhovedet. Forklaringen er måske at de to sorte har fået lidt ud af, at vi er blevet én mindre i husstanden. De har nemlig fået lidt mere plads at være på, da vi nu er gået i gang med at indrette et rigtigt hundeværelse. Foreløbig er det blevet til lidt vægudsmykning, genbrug af reol og smykkeholder, samt placering af beholdere til hundemad. I første omgang har jeg besluttet at hundene ikke skal bruge sengen, da vi jo kan få brug for den i tilfælde af overnattende gæster. Denne beslutning er nu ikke støbt i beton, så det kan være at jeg ombestemmer mig, hvis det ellers går godt med at være på værelset.
På sigt er det planen at der skal linomnium på gulvet, så det bliver lettere at holde rent, og jeg har også bestilt udstyr til webkameraovervågning, så jeg kan holde øje med hvad der foregår mens jeg er på arbejde. Montering af sidstnævnte er ikke fintænkt endnu, da det formodentlig godt kan give anledning til uheldige misforståelser, hvis værelset også skal bruges som gæsteværelse i ny og næ. En anden tanke som også kan give problemer i forbindelse med at andre også skal kunne anvende værelset, er installation af en hundelem. Fordelen ved at hundene selv kan gå i haven er dog så stor, at jeg er kommet frem til at et flamingolåg er en tilfredsstillende løsning på problemet, så sådan bliver det nok.

Midt i marts

Siden det store bytteshow i Haunstrup for 14 dage har Frida's træning primært bestået af anti-bytte-øvelser og det går egentlig rigitg godt med dummier. Så nu skal jeg bare have "narret" en eller anden til at hjælpe, når vi skal forsøge os med vildt. Vi har også trænet fri ved fod og selv der er ikke er de helt store forbedringer, mener jeg at der er en smule fremgang på område. Vi har helt sikkert stadig brug for at møde andre hunde/førere, så vi kan lave noget træning under lidt mere kontrollerede forhold.
Som en del af lydighedstræningen har vi trænet en del markeringer, hvor Freja og Frida er blevet sendt på skift og også her går det fremad, men det er nok ikke noget vi skal blære os med på jagt de første par år. Freja har selvfølgelig fået dobbeltmarkeringer, når vi træner dette.
Lørdag havde jeg Frida med en tur til Hald Sø, hvor jeg kunne konstatere at vi skal starte forfra med pæne afleveringer efter markeringer på vand, men mon ikke at vi finder ud af det også.

Svingende præstationer

Overskriften handler mest om Frida's træning i den forgangne uge, for det har primært været hende, der har været "på".
I ugens løb har vi brugt en masse tid på lineføring og fri ved fod og det er såmænd ganske klassisk: Når vi kun er os selv går det helt fantastisk, men når vi eksempelvis går forbi en anden hund mener Frida at der lige skal hilses på. Vi har helt sikkert behov for træning med nogle der er med på problemet i stedet for tilfældigt forbipasserende, der syntes at hun er "åh så sød" (for det gør det ikke lettere at bevare kontakten).
Fredag var begge hundene med en tur ud af banestien og her mødte vi Hans, der var ude med Tinka. Vi kunne se på afstand at Tinka er blevet rigtig skrap til dirigering. Hans var så flink at kaste 3 dummier, en til hver hund, men Frida "knaldede" og gik i gang på eget initiativ. Hun fik dog ikke stor succes for den ene dummi var havnet oppe i et træ. Efter lidt træklatring var vi klar igen, men det blev aldrig rigtig godt for det sorte hold. På vejen tilbage forsøgte jeg en dirigering med Frida, men nu mente Freja åbentbart at det var hendes tur, så det endte med at hun hentede dummien og Frida tog den fra hende på vejen tilbage - Det kunne vist ikke blive meget værre.
Lørdag var Frida og afsted alene og her gik det rigtig fint med lineføring og fri ved fod. Vi trænede dirigering med stop og udover gentagelser fra tidligere, havde vi også succes med 2 gange stop på udturen og så valgte jeg at stoppe og gå hjem med en selvtilfreds mine.
Søndag var det så sidste gang for overgangsholdet og på trods af at vi har haft 19 tilmeldte på holdet kom der kun 5 kursister. I anledning af at det var sidste gang var træningen lavet som en lille prøve, hvor der var en enkeltmarkering, en lille dirigering og et frit søg - alt sammen på duer og ænder. Vi var så heldige at Leif og Kristian havde meldt sig frivilligt til at være hjælpere, så det var en rimelig realistisk prøve vi kunne afvikle. For at fylde ventetiden havde vi også planlagt en kort introduktion til sidedirigering. Pga. de få deltagere var vi meget tidligere færdige end forventet og efter en hård og uretfærdig tilbagemelding fra Lars, kunne vi gå om bord i lækre lagkager som Lis havde lavet. Lis havde selvfølgelig forventet flere deltagere, så der var rigeligt med kage (mums).
Da kursisterne var sendt hjem ville vi lige gennemgå prøven med vores egne hunde og her må jeg sige at Frida faldt igennem med et ordentligt brag. Under fri ved fod var hun over det hele (undtagen ved siden af mig), hun smed anden i markeringen lige før hun kom hjem, hun måtte sendes to gange i dirigeringen og lavede endnu en dårlig aflevering. I det frie søg byttede hun stort set alle fugle og da jeg sendte hende for sidste gang, i håbet om en bedre aflevering, kom hun med to duer på en gang.
Jeg har vist nævnt det før: Energien fejler absolut ingenting, men der er meget plads til forbedring.

Vinterferie

Så er der mindsandten gået endnu en uge i det midtjyske, hvor der er sket et par småting som jeg mener at hele verden bør delagtiggøres i :o)
Sidste lørdag startede dagen med noget, der kan gøre de fleste labradorejere urolige: Freja spiste ikke sin mad. Jeg var derfor lidt bekymret, da jeg kørte til Houens Odde ved Kolding, for at deltage i erfaringsudveksling for DRK-trænere. Bekymringen blev ikke mindre da jeg fik melding om at hun heller ikke ville spise noget sidst på eftermiddagen, men jeg kunne heldigvis narre hende til at spise noget, da jeg kom hjem og selv om det ikke var i vanligt tempo, faldt uroligheden en smule.
Søndag morgen var Freja's madinterresse stadig ikke stor, men dog til stede. For at skåne den gamle og da Frida startede løbetid lørdag, tog jeg til træning uden hunde, hvilket var lidt underligt. Jeg fik dog styret mine lyster en smule, for Lars gav mig lov til at låne Dixie, mens vi afprøvede momenterne til overgangsholdet.
Mandag morgen var Freja's heldigvis appetit tilbage, så ugen er gået med lidt træning i området ved Gedhus, Ulbjerg, Ådalen og Haunstrup (Puha, det er hårdt at være hund, når far har ferie). Vejret har været meget flot for årstiden, så det kan der ikke klages over. I går trænede vi med duer og her var Frida lige pludselig ikke specielt god til at aflevere, så vi måtte rykke et par trin ned af stigen og tage nogle lettere øvelser, inden det virkede som jeg gerne ville have det. Planen var så at jeg ville tage et par billeder, hvor begge hunde sad med en due, men det endte med at Freja blev stresset, så det projekt måtte jeg opgive, så I må nøjes med et billede af Frida i fin stil.
I dag var Freja så alene med i Haunstrup, hvor vi startede med at kigge på et par rådyr inden de andre kom. Lis og Leif havde noget vildt med, som vi sluttede træningen med at bruge, så på den måde fik vi præsenteret vildt en gang før end forventet og da der både var duer, fasaner, edderfugl og en kanin, var det ikke så ringe endda. Da holdet var færdige forsøgte Freja og jeg os med en meget lang dirigering, som Leif var så flink at lægge ud og han havde oven i købet overskud til at tage billeder, hvilket ses her i højre side. Resultatet af dirigeringen var langt fra overbevisende, så der er noget at tage fat på for den gamle og mig.

Sidste udkald

Så har det været sidste jagtdag i denne sæson. Planen var at dagen skulle udnyttes med en lille gåtur efter fasankokke og afsluttes med et duetræk. Første del af planen fik helt fint, måske lige bortset fra at vi ikke så nogen fasaner. Anden del gik indeldningsvis fint, da vi fik fordelt os, sat lokkeduer op i flotte formationer og lavet et par fine skjul til os selv og hundene. Efter ca. 20 minutter i skjulet, hvor der så småt var kommet ro på hundene, kom det der en arbejdsivrig skovarbejder, som gik løs på skoven vi sad op ad og så var der ligesom ingen grund til at blive siddende der længere. Vi besluttede i stedet at gå en tur i en anden del af området for at se om der skulle sidde en fasan der. Det gjorde der nu ikke, men til gengæld fik hundene 7 snepper på vingerne, hvilket er forholdsvis sjældent for årstiden, men da jagttiden på snepper stopper 15. januar, måtte vi nøjes med at kigge på de fabelagtige flyvere, hvilket nu heller ikke var så ringe.
Da vi var færdige med vores gåtur lavede vi lidt markeringtræning med en medbragt en måge, som min medjæger havde havde skudt dagen før. Frida har aldrig prøvet kræfter med sådan en krabat før, så det lidt spændende at se, hvordan hun reagerede. Opsamlingen var ikke noget problem, men det gik ikke så godt med at komme lige hjem. Om det skyldes tilstedeværelsen af de andre hunde eller noget helt andet, er jeg ikke klar over, men i tredie forsøg gik det nogenlunde fint og så valgte jeg at stoppe med det. Freja samlede også fint op, hun "pakkede" mågen rigtig flot, men hun lavdede et drop i første forsøg, så vi prøvede lige at par gange mere, hvor det gik som det skulle. Basco var ikke til at skyde igennem, da han lavede gode spontane opsamlinger og fine afleveringer.