Hvad skete der i august?

Så har min trofaste læser igen klaget over manglende opdatering her på bloggen, så nu må jeg på den igen og forsøge at ihukomme, hvad der er sket den sidste måneds tid.
Først i august, ja det var faktisk før forrige blog-indlæg, var hundene til årligt eftersyn hos dyrlægen og her fik jeg desværre bekræftet, hvad jeg havde en fornemmelse af; nemlig at Freja er ramt af gigt. Jeg blev anbefalet at give hende noget foddertilskud og et forsigtigt skøn er, at det har hjulpet hende en smule. Med Freja's sølle 7½ år er det alt for tidligt, men jeg har besluttet at hun har skånetjeneste fra nu af, hvilket betyder reduceret træning og begrænset deltagelse i jagt. Bortset fra gigten, mente dyrlægen at begge hunde har det godt, så det er jo ikke så ringe.
Lis og jeg startede med at træne et overganshold i Søby den 11. august. Lis har været flittig til at skrive om det, så læs HER, hvis du vil vide mere ;o) Frida og jeg burde deltage på dette hold, men det er jo ikke muligt, da jeg selv er træner. Så for at træne sammen med andre hunde, er vi startet med at træne på et markprøvehold, hvilket egentlig er væsentligt over vores niveau. Heldigvis er trænerene flinke, så det går nok alligevel. Vi har været nødt til at blive hjemme de sidste to gange, for Frida er selvfølgelig kommet i løbetid. Det gode ved at det kommer nu, er at så er hun klar når vi for alvor skal på jagt i oktober.
Sidst i august havde vi familiebesøg helt ovre fra selveste hovedstaden og her måtte jeg endnu en gang blive imponeret over de fleste hundes evne til at være forsigtige, når de er sammen med små børn. Frida og Victoria legede nemlig med bold i haven og der blev også plads til en lille krammer :o)
Andejagten gik som bekendt ind 1. september og derfor var Freja og jeg en tur ved Hjarbæk fjord, sammen med Martin, Henrik og et par hunde (Basco og Albert). Vi skød ikke noget, men det var en fantastisk flot morgen, hvor Freja indledningsvis var meget opmærksom inde i skjulet, men efter et stykke tid måtte hun simpelthen snige sig under sløringsnettet og holde udkig i det fri.
Første weekend i september kørte vi en tur til Sjælland, for at komme til barnedåb hos grandfætter William. Traditionen tro overnattede vi i Smørum, hvor Sally, for anden gang, måtte tage imod de to sorte terrorrister og heldigvis gik det meget bedre denne gang. Der var plads til lidt leg og høj haleføring.
I går var jeg hjælper på en workingtest, der blev afholdt i Skive. Det var en vældig hyggelig dag, hvor jeg blev bekræftet i, at det ikke er helt dumt, når vi gør en del ud af træne tærrenskift på vores overgangshold.