Godt nytår

Som den opmærksomme læser helt sikkert har opdaget, så er det over et år siden at jeg sidst har skrevet et indlæg her på bloggen. Der er selvfølgelig en masse årsager til dette, som jeg ikke vil bruge tid på at beskrive, men da det stadig er mit håb, at jeg på et tidspunkt vender tilbage og skriver om de små almindeligheder omkring hundelivet et sted i Midtjylland, kommer der her et kort nytårsafsnit, for at 2014 ikke skal være helt væk i indholdsfortegnelsen.

2014 er gået stort som de forrige år er gået. Den største forskel er, at der lige for tiden kun er en hund på matriklen, da jeg måtte sende Freja til de evige jagtmarker i slutningen af 2013.

Ud over den almindelige vedligeholdende træning med Frida, har jeg været træner for to markprøvehold i Retrieverklubben, hvilket vel nærmest må betragtes som standard. Vi har ikke været til nogle prøver i det forgangne år, hvilket har gjort at jeg heller ikke har følt mig specielt forpligtet til at være hjælper på prøver, så det har jeg behændigt undgået.

I februar var Frida fotomodel hos Leif. Det er godt at Leif har en masse erfaring i at fotografere hunde, for på trods af at Frida var noget usikker i det uvante miljø, blev det til en række fine billeder. Se nogle af dem HER.

I starten af maj var vi på rågeregulering i Skive og ud over de vante turer med Frida, Martin og Chivas, havde jeg også fornøjelsen af at introducerer de arbejdsivrige tollere fra Vildbjerg til friskskudt vildt.

Ud over den hjemlige bukkejagt i maj, var jeg så heldig at få muligheden for at tage en tur til Sverige i august. Da svenskerne ikke har samme schweisshunde-ordning som vi har i Danmark, tog vi Frida med. Dette betød at vi i perioden op til turen, brugte en hules masse træningstid med at gå spor. Det var fantastisk at se den lille sorte trække i sporselen, selv om det var lang tid siden at vi har arbejdet med den slags. Heldigvis var vi så godt skydende at vi ikke fik brug for Frida, men det var hyggeligt at have hende med.

Årets jagttur efter tjur og urfugl gik til Sverige, da vi som tidligere nævnt ikke havde stor succes i Norge i 2013. Jeg skød vanen tro ikke noget, men Frida havde gode aktier i de 6 urfugle der blev leveret, da hun både fik fugle på vingerne og fik hentet et par af dem. Ja, ja, hvor mange danske labrador kan måske prale med at have apporteret urfugl?

Vi har selvfølgelig også været på jagt i efteråret, hvor det desværre har vist sig at Frida er ved at være lidt slidt, for hun har ikke altid haft det helt godt, når vi er kommet hjem. Det er beklageligvis på samme alder det startede med Freja. Min holdning til dette er, at så længe det først er når vi kommer hjem og det er overstået næste morgen, så forsætter vi med at gå på jagt.

At Frida er blevet 7 år, betyder at det er ved at være tid til at jeg kigger efter en hvalp, der kan flytte ind hos os, så mon ikke at der kommer mere gang i bloggen igen i løbet af 2015 :o)