tirsdag den 2. september 2008

En flot debut

Selv om det har været min hensigt at Frida ikke skulle med på jagt i denne sæson, så kom hun det i dag. Freja er nemlig på vej i løbetid og hun ville derfor distrahere de deltagende hanhunde. Min tanke var i første omgang, at tage af sted uden hund, men det skulle da være pokkers at have to hunde og så ikke have nogen af dem med på jagt. Da det yderligere var en trækjagt, hvor det plejer at være stille og roligt, var beslutningen ikke så så svær: Frida kom med på jagt.
Hvordan gik det så?
Frida var meget dygtig til ro på post indtil naboposten kom gående, da det næsten var helt mørkt - han fik et par bjæf med på vejen.
Da vi var færdige med selve jagten, satte vi alle tre hunde til at søge efter en krikand som naboen havde skudt. Frida fandt fuglen, hvorefter hun afleverede til hånd og her var det en ret selvtilfreds fører der tog imod. (Fars lille jagthund :o)
At hun sluttede af med "kun" at være vedholdende i en lille halv time i et frit søg i nogle mandshøje siv/rør, så vi desværre aldrig fandt en anden fugl vi ledte efter, kan der vist ikke klages over med det erfaringsniveau som Frida har.
Alt i alt tegner det lovende for den lille sorte pølsepanter.