Færtsko styrer for vildt

Så kom dagen, hvor Frida og jeg rundede sammenlagt 2000 meter spor. Erfarne sporfolk har sikkert ikke meget til overs for denne distance, men jeg er nu ganske godt tilfreds.
Dagens sportræning er foregået sammen med Laila, Pia og deres respektive labrador og golden i et stykke skov lige nord for Bruunshåb ved Viborg. Vi startede med at lægge et spor med færtsko til hver hund. Som vanligt brugte jeg min løbe-GPS til at måle distancen og her blev de andre temmelig overraskede over, hvor langt (læs "kort") vi havde gået. Ja, det var lige før at det var tvivl om, hvorvidt min GPS nu også målte rigtigt. Så skulle vi jo ligesom vente på at sporene fik en vis alder og for ikke at spilde tiden drak vi kaffe, spiste fastelavnsboller og udvekslede løgnhistorier hjemme hos Pia. Vi var ude i terrænnet igen da det første spor var ca. 3 timer gammelt fik, hvor Frida fik selen på og så vi gik i gang. Hun satte snuden i jorden og så gik det bare derudaf og selv om farten var høj virkede det som om at Frida har accepteret at jeg af og til holder igen, for flere gange lagde jeg mærke til at hun stoppede op og kiggede på mig, (jeg er faktisk sikker på at hun spurgte: "Er du med endnu, far?"), hvorefter hun genoptog sporet uden tøven. Da jeg havde været ret sparsommelig med blodet, er det helt sikkert færtskoene, der gjorde at det var forholdsvis let for Frida, selv om der var flere knæk på det 300 meter lange spor. De andre hunde gik henholdsvis 300 og 500 meter og det gik også super fint. En rigtig god, lærerig og hyggelig træningsdag.
For lige at få det hele med, så var Frida og jeg til markprøvetræning i går, hvor vi lavede dirigering, enkeltmarkering, frit søg med vildt og flere hunde og en spøjs øvelse med huskedummy og dobbeltmarkering under gang. I det store hele gik det meget godt, men Frida piver desværre en del, når hun sidder og venter, så der er stadig noget at tage fat i.

Vi kan vist ikke klage over vejret

De sidste to weekender har vi vist været superheldige med vejret, for på trods af at det har været blæsende koldt og sne på hverdagene, har vi haft flot solskin til vores lørdagstræning i Haunstrup og søndagens spor i Ådalen.

Overgangsholdet, som Lis og jeg træner, er rigtig gode, så vi krydrer med lidt dirigeringsting, som vi normalt ikke tager med den slags hold.
På markprøveholdet hos Kaj, har vi lavet en masse markering og dirigering i noget terræn med tæt bevoksning, som vi normalt ikke træner i og det er en udfordring. Vi har også lavet nogle gode øvelser, hvor flere hunde er "på" samtidig og det er rigtig godt for den utålmodige Frida.
Sværhedsgraden i Frida's sportræning bliver stille og roligt øget, så i dag har vi gået et 400 meter spor, der var 3 timer gammelt. Vi havde et lille problem i et knæk, men jeg kunne se i sneen, at et rådyr var gået lige ud, der hvor sporet knækkede, så det var nok ikke så underligt at Frida hellere ville den vej.

Første hjemmelavede spor

Efter lidt bestilling på internettet og en tur efter hjorteblod, hvor begge de sorte lige fik trænet lidt markeringer og søg på vejen hjem, er der nu så meget grej på matriklen, at vi i dag var klar til at Frida og jeg skulle gå vores første selvgjorte spor. Selvfølgelig var det regnvejr da jeg kom hjem fra arbejde og da vores instruktører i søndags havde fortalt at spor bliver sværere når det lægges i regnvejr, var jeg lidt bekymret for om det skulle blive for svært, så jeg var gavmild med hjorteblodet. Da jeg gerne ville i gang inden solen gik, måtte vi gennemføre de "indledende øvelser", da sporet kun var en time gammelt, dvs. Frida fik selen på og jeg gik frem til sporstart, satte mig på hug og roligt kaldte på hende. Så skal jeg ellers love for at det gik stærkt, jeg nåede ikke at give nogen kommando før snuden var i sporet og det gik derudaf i høj fart og i løbet af et splitsekund var det hele overstået. Det gik faktisk så hurtigt, at jeg er ret overbevist om at det var for let, så lige nu overvejer jeg om sværhedsgraden skal hæves og hvordan det eventuelt skal gøres.

Frida på sporet

Sidste weekend var hundetiden næsten ren overtid, for lørdag var der træning i Haunstrup, hvor Lis og jeg endnu en gang underviste overgangsholdet, hvor dagens tema var markeringer. Selv om der selvfølgelig altid er plads til en lille forbedring hist og her, gik det alt i alt rigtig godt for alle de deltagende ekvipager.
Lørdag eftermiddag var Frida og jeg kursister på Kaj's markprøvehold, hvor vi lavede markeringer og dirigeringer. Også her var der plads til en lille forbedring hist og her, men det nu slet ikke så ringe endda. Frida fik for første gang mulighed for at prøve kræfter med en tripplemarkering og til førerens store overraskelse gik det helt fint. Vi havde også succes med at lave stopfløjt selv om Frida vidste at der lå en dummy og ventede.
Søndag var vi på kragejagt sammen med Jens og Fnug. Selv om det var slædehundekoldt og vi ikke skød noget, var det en dejlig naturoplevelse i flot solskin, hvor vi bla. så krager, gæs og råvildt.

Denne weekend var der sparet lidt på lørdagstræningen, da overgangsholdet havde fri pga. alverdens ting. Frida og jeg var selvfølgelig til marprøvetræning om eftermiddagen, hvor vi lavede forskellige dobbeltmarkeringer på dummyer og frit søg på vildt og to hunde i søget. Den opmærksomme læser kan sikkert huske min bekymring om hvorvidt Frida var i stand til at klare et frit søg uden at bytte, men efter kun to "påmindelser" gik det fint med at komme hjem og der var ingen problemer i at arbejde sammen med en anden hund. Vi benyttede os af muligheden for at træne fri ved fod med andre hunde i nærheden og selv der er lang vej til noget, der bare er tilnærmelsesvis i orden, kunne jeg da glæde mig over at det gik en anelse bedre end sidste gang.

I dag har vi så prøvet sportræning for første gang (både for Frida og mig) og det har været en super spændende dag, hvor vi er blevet overdænget med information af de topmotiverede instruktører Helle og Søren. Vi har bla. lagt spor, hørt omkring 1000 nye hundefagudtryk, gået to spor, set hvordan man let kan klargøre et hjorteskind til træningsbrug, diskuteret grej og meget meget  mere. Ja, det var næsten som at drikke vand direkte fra en brandhane :o)
Selv om flere erfarne sporfolk har fortalt mig at livlige hunde som Frida, bliver rolige når de går spor, var det alligevel noget overraskende at se, hvordan den lille damphund forvandlede sig til en næsten normal hund, da vi gik de to introduktionsspor. Det er svært for en "rookie" at vurdere sin egen indsats, men det er mit indtryk at det gik meget fint og da både Helle og Søren også virkede tilfredse, bliver det nok ikke meget bedre.
Det viste sig at sportræning er en fantastisk undskyldning for at anskaffe grej. Jeg er f.eks. "nødt" til at anskaffe beholdere til blod, færtsko, sporsele og sporline, og på den lange bane kan en håndholdt GPS helt sikkert blive et uvurderligt stykke værktøj.
En lærerig, god og hyggelig dag i hundetræningens tegn.