torsdag den 14. juni 2007

Endnu et besøg hos Fie


Så har vi besøgt Fie og hvalpene igen og som man kan se på billedet har de fået øjne og de kæmper en hård kamp mod tyngdekraften, når de stavrer rundt. Om en af de sorte klumper, på billedet, er en tæve og om det er en af dem, der havner i Karup, vides ikke, men søde er de :o)
Besøget gik næsten ligesom første gang, hvor vi først hilste på Fie, som derefter fodrede "vilddyrene", hvorefter vi kunne betragte kuldet, der møvede lidt rundt inden de faldt i søvn.
Denne gang hilste vi også på Leo, der bor sammen med Fie, men ikke er hvalpenes far.
Se mere her.

søndag den 3. juni 2007

Besøg hos Fie


I dag, søndag 2007-06-03, har vi besøgt Fie, der fik 9 hvalpe i tirsdags. I kuldet er der sorte 2 tæver, hvor den ene af dem nu er udset til at ende hjemme hos os. Vi ved endnu ikke hvilken, da der er en anden køber, som får lov til at vælge først, hvilket han ikke gør før end hvalpene er 6 uger gamle.
Fie tog vores besøg stille og roligt, og efter at hun havde hilst på os, fik hvalpene en omgang rengøring og en tur i "baren".