søndag den 22. november 2009

Uge 47

Ja, kære læser, hold nu fast, for her kommer der allerede et indlæg for ugen der er gået.
Tirsdag var Freja og jeg på morgentræk ved Hjarbæk fjord sammen med Martin. Basco var ikke med, da han havde skånetjeneste. (Det er hårdt at være hund i jagtsæsonen.) Vi lettede en del ænder i vandhullet, da vi gik på plads, men det skete der ikke noget ved ;o). Selv om vejret blev meget bedre end forventet kom der ikke mange fulgle, så vi måtte endnu en gang tage tomhændet hjem (godt vi ikke skal leve af det.)

I går, lørdag, var Freja og jeg på jagt hos Jens og efter jyske forhold så vi forholdsvis mange fasaner og en del rådyr. Freja fik faktisk en del af fasanerne på vingerne og jeg skød 3, hvor Freja hentede og afleverede 2 af dem uden problemer. Den sidste fandt Fnug :o) Vi var 6 jægere og 4 hunde, så Freja fik lov til at holde pause fra driveriet en gang i mellem og derfor var hun ikke så hårdt ramt lørdag aften/søndag morgen, som jeg havde frygtet.
I dag, sødag, var Freja og jeg på jagt i Ulbjerg. Helt som vejrgætteren havde lovet, regnede det hele dagen og på trods af fint hundearbejde fra en gæstehund, Basco og Freja var paraden ganske tom (igen). Skytterne fik ellers muligheder til både ænder og snepper, men der er som bekendt en stor mængde luft omkring fugle i flugten, som er lettere at ramme.
Det går langsom, men sikkert fremad med Frida's pote, så jeg håber at vi kan genoptage træningen efter næste weekend.

søndag den 15. november 2009

Så er der endnu en gang gået næsten en måned siden sidste opdatering og for at undgå klager (igen) er her en opsummering af, hvad vi har fået hundetiden til at gå med her i det midtjyske.
i uge 44 var Freja og jeg på aftentræk i Ulbjerg sammen med Basco og Martin. Da vi gik på plads lettede tre krikænder, hvor jeg skød til den ene. Den gik ned på marken, men da jeg sendte Freja efter fuglen, lettede den igen og fløj noget besværret væk og på trods af en ihærdig eftersøgning fandt vi den aldrig :o( På vej tilbage til søen skød Martin to snepper, som Basco hentede i fin stil.
Sidste lørdag i oktober startede Frida og jeg på dirigeringskurset hos Pernille Lillevang, hvor vi er så heldige at være inviteret med sammen med en lille sluttet kreds, hvor vi er 4 tollere og 2 klappelapper. Jeg har lært en hel del nye ting, så forhåbentlig bliver det en smule lettere at træne Frida i den svære dirigeringskunst. Læs beskrivelse af dagens program hos Kennel Wildmountain (uge 44).
Første weekend i november var Frida og jeg på Flyvestationsjagt. Selv om det var en  lang dag og på trods af at Frida egentlig var løbet tør for energi midt i fjerde såt, fik jeg hende til at lave et frit søg efter en anskudt sneppe, da denne såt var afblæst. Hun fik hurtigt fært af fuglen, som dog lettede inden hun kom helt hen til den. Skytten, der var gået med os ud i søget, skød og ramte sneppen og den faldt lige for snuden af tre andre hunde, hvor den ene selvfølgelig samlede op, så Frida fik ikke afsluttet dette lille event på den bedste måde. På vejen tilbage 'stjal' hun til gengæld en sneppe fra en skyttes bunke (på 3 stk.) og selv det egentlig er en no-no, var jeg godt tilfreds, da hun afleverede fint til hånd.
Stemningsbillede fra jagten i Ulbjerg
Dagen efter var Frida og jeg på jagt i Ulbjerg, hvor hun gik rigtig godt. Der ikke blev skudt noget, så der var ikke noget apporteringsarbejde, men Frida lettede da en enkelt sneppe.
Mens jeg var kursus i uge 46 var Freja med pasningsordningen på sneppejagt, hvor hun hentede en enkelt sneppe. (Det er godt gjort, at hun tager på jagt uden mig).
I går mødtes Frida og jeg med Lis, Leif og deres herlige tollere i Haunstrup for at lave lektier til dirigeringskurset og det gik væsentlig dårligere end det havde gjort under de træningspas, hvor Frida og jeg var alene. Det er utroligt så stor forskel det gør, når der er andre hunde i nærheden, både for Frida og for mig, men med justering af øvelserne, fik vi tingene til at virke på nogenlunde tilfredsstillende vis og vi havde en meget hyggelig eftermiddag.
I dag har Fridag og jeg været til anden omgang træning hos Pernille. Frida 'brillerede' med nogle rigtig dårlige afleveringer og lidt andet spas, så jeg var ikke imponeret over vores samlede indsats. Da jeg satte Frida i bilen til pausen opdagede jeg at hund havde skåret sig i trædepuden på højre forpote, så herefter var jeg degraderet til dummykaster. For lige at gøre poteuheldet færdigt i denne omgang, så ser såret på nuværende tidspunkt fornuftigt ud, men der er dømt skånetjeneste de næste dage. På trods af dette uheld, var det endnu en gang en meget lærerig formiddag hos Pernille og jeg ser frem til at komme i gang at lave lektier til næste gang.
Pernille indsamler billeddokumentation :o)
Mens vi var til træning fik jeg en høflig sms-forespørgsel på, om jeg ville med på en lille gåtur efter snepper. Selv om jeg skulle kun have hund med, og ikke noget gevær, sagde jeg selvfølgelig ja tak, for det er altid spændende at få det hele til at gå op i en højere enhed, så Frida blev byttet ud med Freja og så var vi klar. Det blev til en enkelt sneppe, som Freja fik på vingerne og efterfølgende hentede på flotteste vis.