Juleafslutning DcH Bording

 

Sidste søndag var Chinook og jeg til juleafslutning i DcH Bording. Vejret var perfekt til et par hyggelige timer, hvor vi startede med at blive delt op i to hold, som hver især fik præsenteret en liste med opgaver som vi skulle øve os i de næste 50 minutter. Da Chinook og jeg aldrig har været i konkurrence i DcH kom vi med på begynderholdet, hvilket, set i bakspejlet, måske var en smule for let. Som jeg husker det skulle vi øve os i: Frivillig dæk på tæppe, frivillig sit på balje, løb gennem tunnel, gang på balancebom (lagt på jorden), en frivillig opgave, gå mellem fristelser, slalom og side steppe over pind.

Fotograf: Pernille D. Jakobsen

Herefter var der en kort pause, hvor opgaverne blev sat sammen til en bane, som vi så skulle gennemføre. Da niveauet var meget bredt, var det ikke et spørgsmål om hvem der klarede sig bedst, men mere hvor meget man ville gennemføre. Derfor vil jeg ikke komme med en lang blæret beretning, men blot konstatere at vi klarede det ganske fint.

Fotograf: Pernille D. Jakobsen

Da begynderholdet havde vist hvad de kunne, kom turen til de øvede. Ud over at de havde flere og sværere opgaver, var der her krydret med en ordentlig stak hundelegetøj og kattemad fordelt med gavmild hånd i hele området. Den ultimative opgave var apportering af en rød pølse, som ingen af ekvipagerne havde succes med at løse ;o)
Så blev hundene sat i bilerne og vi rykkede ind i klubhuset, hvor der var Gløgg og æbleskiver. Her blev årets hundefører og træner kåret. Formanden uddelte roser til forskellige personer, der i årets løb havde gjort sig særligt bemærket og til sidst fik alle trænere en julegave som tak deres indsats. Stadig en god ide at påskønne det frivillige arbejde i et større forum.

Fotograf: Pernille D. Jakobsen

Chinook i "arbejdstøjet" for første gang

Lige som med Frida, har det hele tiden været min holdning at Chinook ikke skulle med på jagt, før jeg mente at hun var klar til det. Den opmærksomme læser kan sikkert huske at, på trods af denne holdning, kom Frida meget tidligt med på jagt, hvilket jeg helt sikkert er blevet "belønnet" for mange gange med knaldapporteringer, usikkert hjemkald, dårlig fri ved fod osv. Nu er vi kommet så langt med Chinook, at hun i dag har været med på jagt for første gang. Nærmere bestemt har vi været på andetræk ved Karup Å, hvor deltagerne i jagten bestod af Chinook og mig 😊. Helt bevidst var det en meget forsigtig start, så jeg selv kunne styre situationen, alt efter hvordan tingene udviklede sig. Mine to største bekymringer var ro på post og skud med jagtgevær tæt på.

Vi kom på post ca. en time før solopgang, hvor jeg lagde liggeunderlaget, som Chinook skulle sidde på, lige ved siden af min rygsægstol. Jeg havde placeret os mellem nogle gyvler, hvor vi var rimelig skjult samtidig med at jeg kunne rejse mig og træde et skridt frem, når jeg skulle skyde. Chinook fandt sig hurtigt til rette på underlaget og til min store glæde (overraskelse) sad hun helt stille og der kom ikke  så meget som et lille kedsomhedspiv. Efter ca. en lille time fik jeg skudmulighed, så jeg sagde "sit", rejste mig og skød. "Selvfølgelig" ramte jeg ikke noget, men det var egentlig ligegyldigt, for Chinook blev siddende og var fuldstændig upåvirket af skuddet, der jo er noget højere fra et jagtgevær i forhold til de signalpistoler vi har trænet med. Vi satte os igen i en halv times tid, hvor der på et tidspunkt kom et meget lille piv, men det blev ikke til mere. Inden vi tog hjem, gik vi en tur i området, hvor der blev trænet lidt lineføring og når man tager terrænet i betragtning, gik det såmænd ganske hæderligt. Dog ikke bedre end at jeg skal huske at træne det igen næste gang.

Selv om Chinook ikke fik mulighed for at samle noget varmt vildt op, var det i min optik en god forsigtig start på rigtig jagt, hvor der var massere af ventetid og ro på post.

Hjemmebedømmelse i DcH Bording

Arkivfoto af klubhuset i fint vejr :o)

 I går var Chinook og jeg til hjemmebedømmelse i DcH Bording. Hjemmebedømmelse er en lokal klubkonkurrence, hvor træningspladsen konkurrerer i de forskellige klasser på allerhyggeligste vis (tror jeg nok). Da vi slet ikke er klar til noget som helst i forhold til DcH-prøver, fik jeg såmænd ikke læst andet end overskriften på opslaget med tilmelding til hjemmebedømmelsen i klubhuset, men et par af de "gamle" og Lars, vores træner, opfordrede til at vi skrev os på listen, for der ville også være et prøvelignende arrangement på lige netop vores niveau. Det endte med at vi var 3, der skrev os på tilmeldingen, uden at vi vidste noget om, hvad vi skulle bedømmes i, hvilket vel i sig selv var en slags udfordring.
Da vi mødte op i går i blæsende vind og våd regn, kunne vi i det fine trykte program se dagens opgaver for "Forberedende lydighed":
- Vise flyd på frivillig stå, sit, dæk og plads.
- Stimulus på selvvalgt færdighed.
- Baglænskædning med 5 elementer.
Først skulle vi én ad gangen vise øvelserne med flyd og stimulus. Flyd på frivillig adfærd gik forbavsende fint for Chinook. Forbavsende, fordi jeg simpelthen ikke kan få frivillig dæk til at virke hjemme, hvilket i torsdags endte med at jeg måtte udbryde: "Hun kan altså ikke derhjemme", hvilket sådan ca. er stik modsat det man plejer at sige. Tilbage til hjemmebedømmelsen, hvor jeg skulle vælge en adfærd, som kunne vises med stimulus. Her valgte jeg "Sit", for den var jeg sikker på virkede hver gang, men det viste sig at være et lidt dumt valg, for når Chinook er klar til hvad jeg nu finder på, sætter hun sig og kigger på mig. Dette betød at før jeg fik sagt noget som helst, sad hun allerede ned og det var jo ikke lige planen (men det var lidt sjovt). Efter lidt støtte fra den skrappe dommer, fik vi dog vist noget sit under baglæns gang, så det endte godt.
Så kom turen til baglænskædning, hvor vi hver især fik en seddel med en øvelse med 5 punkter, der skulle bygges op med baglænskædning. Vi fik 10 minutter til at gennemtænke en plan, hvorefter vi fik 10 minutter til at løse opgaven. Målet her var ikke nødvendigvis at få hele øvelsen til at virke inden for tiden, men at vise noget god træning og at vi havde forstået princippet med baglænskædning. Chinook's og min opgave var: Sit - Spring - Musemåtte - håndtarget - rundt om pind. Bortset fra at Chinook hentede det plasticlåg, jeg havde fundet som musemåtte, i stedet for bare at røre det, gik det rigtig godt for os. Efter at have skiftet låget ud med en belægningssten, fik vi kædet os gennem øvelsen med kun mindre skønhedsfejl.
Da vi alle 3 havde været i ilden, passede det med at resten af deltagerne også var færdige, og så var det tid til suppe i klubhuset. Det altså rart med sådan et klubhus, hvor man kan sidde i tørvejr og få klaret hundeverdenssituationen plus det løse :o)
Traditionen byder at resultatet af hjemmebedømmelsen først offentliggøres om aftenen til klubfesten, hvor jeg ikke deltog. Trine var heldigvis så rar, at hun sendte en SMS, hvor hun skrev at Chinook og jeg var blevet nr. 1, samtidig med at hun gjorde opmærksom på, at dette er ensbetydende med at jeg skal have kage med til træning næste gang :o)
Selv om det vi lavede, var langt fra de officielle DcH-prøver, så var det sjovt at blive bedømt i det regi og udfordringen med en ukendt baglænskædningsopgave gav da også lidt sved på panden i de 10 minutter jeg havde til forberedelse. Alt i alt en hyggelig dag i hundeverdenen.

Tilføjet 2016-10-29:

I torsdags til træning fik jeg så overrakt præmie, diplom, dommerudtalelse og, ja man tror det næppe, en vandrepokal. Man må sige, at der ikke bliver sparet på anerkendelsen i DcH Bording :o)

Trykprøvning af Chinook - UWT i Borris

Stemningsbillede fra ventelinjerne.

I dag er Chinook blevet afprøvet i en Uofficiel Working Test (UWT), begynderklasse, i Borris. Jeg må tilstå at jeg har været noget spændt på, hvordan det skulle gå. Min største bekymring har været Chinooks møjvane med at pibe, når hun sidder og venter inden vi skal i gang med at lave noget. Et problem, der ikke er let at løse og forventeligt ikke bliver bedre af at vente i timevis, som man gør til Working Test.
Inden jeg starter den trivielle gennemgang af posterne, kan jeg fortælle at vi bestod UWT med 81 point, hvor kravet er 50, så i min optik er det en ok præstation uden at det er prangende.

Da der åbenbart var mangel på både dommere og hjælpere, havde den rare prøveleder valgt at lave en enkeltpost og to dobbeltposter (at man ikke bare kalder det 3 poster, skyldes formodentlig den teknikalitet at reglementet forskriver at der skal være mindst 5 poster).

Vi skulle starte ved post nummer 2 og 3, hvor vi måtte vente i over en time inden vi kom i ilden første gang. Årsagen til den lange ventetid, var at nogle prøvedeltagere ikke havde forstået at de skulle starte et andet sted og maste sig foran i vores "kø". Til at starte med var jeg mildest talt temmelig træt af at voksne mennesker ikke forstår en simpel besked, der i øvrigt blev gentaget flere gange til parolen, men på et tidspunkt kom jeg frem til at den samlede ventetid nok ville ende med at være ca. det samme og så var det til at have med at gøre. Chinook klarede heldigvis ventetiden forholdsvis pænt. Hun peb kun en gang i mellem og jeg var i stand til at stoppe det. Posterne blev dømt af Per Yttrup, der startede med at fortælle om begge poster inden start. Chinook peb en enkelt gang under Pers lange historie, men heldigvis så lidt at det ikke blev bemærket. Ved post 2 skulle vi gå fri ved fod frem mod en skytte, der på et tidspunkt afgav et skud samtidig med at vi skulle stoppe. På besked fra dommeren skulle Chinook sendes i retning mod skytten, hvor der skulle hentes en dummy. Fri ved fod gik nogenlunde og udsendingen gik helt perfekt, men desværre løb Chinook mod dommeren først på vejen tilbage og da jeg korrigerede hende var der meget uro omkring mig inden der endelig blev afleveret. Uroen kostede 3 point, så vi fik 17 point på post nummer 2.
Post nummer 3 bestod af fri ved fod fra der hvor post 2 sluttede, hvorefter der blev kastet en enkeltmarkering, hvor både skytte og kaster var synlige. Markeringen var ikke speciel lang, men den faldt i nogle siv. Vores fri ved fod gik ikke særlig godt og Chinook løb lidt for langt ved dummyen, men hun arbejdede fint i det rigtige område og fandt således dummyen ret hurtigt. Afleveringen var lige i skabet. For den dårlige fri ved fod og det lille "søg" ved dummyen blev vi trukket 6 point og fik således 14 point på post nummer 3.

Efter endnu en times (+) ventetid skulle til post nummer 4 og 5, der blev dømt af Lars Søndergaard. Post nummer 4 var en enkeltmarkering langs en skovkant, hvor kun skytten var synlig. Dummyen kom ud af skoven lidt længere ude end skytten. Jeg ved ikke helt hvad der skete, men Chinook begyndte at søge ca. 2 meter før nedfaldsstedet og på trods af at det virkede som der var god vind, fjumrede hun noget rundt inden hun endelig fandt dummyen, kom tilbage og lavede en perfekt aflevering. Det kostede 3 point ikke at finde dummyen med det samme, så ved post nummer 4 fik vi 17 point.
Post nummer 5 var en såkaldt trampejagt, hvor vi skulle gå fri ved fod efter skytten og når han stoppede for at skyde til en markering, skulle vi stoppe og, på besked fra dommeren, skulle Chinook hente den dummyen. Dette blev gentaget to gange. Endnu en gang var fri ved fod ikke optimal og selv om resten af opgaven blev løst til UG, måtte vi også her bløde 3 point. Med til post 4 og 5 hører at der ikke var så meget som et lille pib fra Chinook.

Så var det blevet tid til frokost, hvorefter vi ret hurtigt kom til ved post nummer 1, der blev dømt af Charlotte Staun. Posten var en lidt spøjs opgave, som jeg aldrig har set før. Ud for en skovkant stod tre pinde med ca. 20 meter mellem hver. Vi startede ved første pind, hvor vi fik oplyst at der skulle ligge en "fugl" i skoven lige ud for hvor vi stod. "Fuglen" skulle hentes, hvorefter vi forsatte fri ved fod til de næste to pinde, hvor historien gentog sig. Da jeg sendte Chinook ved pind 1 løb hun ikke i den retning jeg anviste og jeg måtte stoppe hende og starte forfra. Dette betød at jeg måtte gentage kommandoen de næste tre gange hun blev sendt ud, for hun troede åbenbart at hun var løbet for tidligt første gang. Heldigvis løb Chinook herefter i den rigtige retning og alle tre dummyer blev fundet uden problemer. Selv om fri ved fod gik nogenlunde her, var der desværre noget uro ved alle tre afleveringer, som ved den første post, og vi endte derfor med at få 16 point på denne post.

Som nævnt indledningsvis betød det et samlet resultat på 81 point. Jeg kan selvfølgelig ærgre mig lidt over uroen ved afleveringerne, der helt sikkert skyldes at dommeren står meget tæt på, hvilket jeg udmærket godt ved kan ske, men som vi stort set ikke har trænet i den sidste tid (dumt). Den ringe fri ved fod tilskriver jeg alt det "miljø" som Chinook aldrig har prøvet før og selv om jeg godt vidste at det kunne blive et problem, er det ret svært at stable noget tilsvarende på benene i forbindelse med træning, men jeg må finde på noget så vi kan forbedre os på dette område. Man kan sige at piberiet gik bedre end jeg frygtede og selv om vi ikke fik bemærkninger for piben, er der stadig meget at arbejde med på dette punkt, for det passer helt sikkert ikke det sorte lyn at sidde stille alt for længe ad gangen, når der sker alverdens ting omkring os.

På trods af kraftig blæst og vedvarende byger fra middag, fik prøveleder, hjælpere og dommere dagens program afviklet på tilfredsstillende vis og selv om der formodentlig ikke er nogle af dem, der nogensinde kommer forbi denne blog, vil jeg gerne sige tak for deres indsats :o)

Mere vildt og vand

Siden sidst har vi været til træning for sidste gang i Holstebro i denne omgang. Det har været super træning, hvor vi har prøvet flere forskellige træningspladser, kørt i vildtvogn og været gennem alle begynderdiscipliner med både dummyer og vildt. Jeg ville ønske at der havde været flere gange, men sådan er det vel altid, når man er godt tilfreds :o)
Vi har også brugt en del tid på træning med vildt og vi er nu kommet så langt at Chinook har lavet spontane opsamlinger af krikand, husskade og bekkasin, første gang hun har mødt disse vildtarter. Med andre ord, er der sket rigtig gode fremskridt på vildtfronten. Dette betyder også at den ambitiøse træner, er begyndt at skrue op for kriterierne omkring opsamling, aflevering og ro, når vi arbejder med vildt.

I går, søndag, tog jeg en tur i Ådalen med begge hunde. Planen hjemmefra var at vi skulle træne vandarbejde, men hvis jeg på vejen kunne se at kreaturerne var ved mergelgravene, skulle vi finde på noget andet. Området omkring vandet var heldigvis frit, så vi iværksatte plan A, hvor Frida fik lov til at starte. Hun hentede en række dummyer i vandet og på trods af hendes høje alder svømmer hun stadig fantastisk. At hun knaldede halvdelen af gangene og afleveringerne ikke var værd at skrive hjem om, er bare ærgerligt, for Frida fik en masse god motion og det var primært det turen gik ud på.
Målet for Chinook's træning var egentlig bare at afleveringen fra den første vandmarkering skulle ske til hånd, da det noget vi har haft en lille smule problemer med. Chinook har nu helt sikkert forstået, hvad det går ud på, for det gik helt som det skulle. Faktisk er vi kommet så langt at det nu er meget sjældent at Chinook dropper første vandmarkering. Efter et yderligere et par vandmarkeringer, der også gik helt efter bogen, var jeg nødt til at bevæge mig ud af komfortzonen og finde på noget mere udfordrende. Vi gik derfor bag om et lille vandhul, hvor jeg kastede markeringen ca. 30 meter (det længste jeg kan) over vandhullet, en grusvej og ned i et andet vandhul. Dvs. Chinook skulle gennem et vandhul, på land over vejen og ned i det næste vandhul, hvor markeringen skulle findes og bringes tilbage, hvilket må betegnes som en forholdsvis svær opgave. Da jeg sendte hende, var der ingen slinger i valsen med at komme gennem vandet, over vejen og i vandet igen. Hun søgte dog indledningsvis lidt for langt til venstre, men efter lidt svømmen rundt blev dummyen fundet uden førerhjælp og returneret direkte tilbage. Andet forsøg gik lidt bedre, på trods af at jeg ikke magtede at kaste til nøjagtig det samme sted. Hun er godt nok sej, den lille hund :o)

Træning i Ådalen

Som den opmærksomme læser sikkert har bemærket, så har Chinook's træning haft fokus på afleveringer fra vand og opsamling af vildt i den seneste tid. Dagens træning i Ådalen har også indholdt netop disse fokusområder.
Vi startede med noget "nyt" nemlig en blind udsendelse over vand, hvilket i al sin enkelthed betyder at jeg udpeger en retning som jeg ønsker at Chinook skal bevæge sig i når jeg giver besked på dette. "Blind" betyder at hun har ikke set, hvor det hun skal hente ligger! Det gik over alt forventning, for Chinook sprang i vandet på samme måde som når hun skal hente markeringer, hvorefter hun i høj fart svømmede over søen, gik på land præcis det sted jeg havde peget på , samlede dummien op, returnerede samme samme vej og afleverede lige så fint til hånd. Selv om det var lidt snyd, da vi selvfølgelig lavede øvelsen et sted, hvor vi flere gange har trænet markering over vand, så var far glad :o) Vi forsatte med en række markeringer i og over vand med vekslende afstande i vand og på land, der alle blev løst super fint med perfekte afleveringer. (ja, hvor er TV-holdet, når man har brug for det)
Med sådan en succes var vi simpelthen nødt til at stoppe og køre et andet sted hen for at træne opsamling af ænder. Der er stadig lidt problemer første gang Chinook skal samle en ny fugl op. "Ny" i denne sammenhæng betyder ikke en ny art, men bare en ny fugl som hun ikke selv har samlet op tidligere. Heldigvis er vi kommet så langt, at hun selv samler op efter lidt snusen osv. uden at vi skal starte helt forfra hver gang og når først hun har samlet op, så går det fint med afleveringerne. Chinook blev forholdsvis hurtigt "gode venner" med de to ænder jeg havde med i dag, så vi fik trænet markeringer og udsendelser i lidt forskelligt terræn til alles tilfredshed.
Billedet her er ikke et hurtigt snapshot, som i sidste indlæg, så det går den rigtige vej :o)

Løbetid, træning og mere shaping

Siden sidst har Chinook været i løbetid, hvilket har sat vandarbejdet på pause, da der vistnok er en teoretisk chance for infektion i "perioden". I går var vi så en tur i ådalen for at genopfriske apportering fra vand. Køerne var ikke ved vadestedet, så der var ingen distraktioner og bortset fra at Chinook droppede den første dummy, gik det nærmest alt for godt ;o)  (Læs: Hun er skrap)
Ved kurset med Lars Mejlby hos Kennel Brown Hunt, gik det for alvor op for mig at vi mangler at arbejde sammen med mange andre hund i længere tid ad gangen, så derfor er vi startet på et begynder-markprøvehold i Holstebro. Det geografisk orienterede læser tænker måske at Holstebro er frygteligt langt væk, men jf. google-maps, drejer det sig kun om 5 minutters køretid i forhold til Skive træningsplads tilbud, der var det eneste alternativ i DRK region Midtjylland. At vi så skal en tur til Ulfborg i morgen snakker vi ikke om :o| Vi har foreløbig været der én gang og det var, på trods af silende regn, en rigtig god træningsaften.
Vi er stadig i gang med indlære opsamling af vildt og det går mildest talt ikke som den håbefulde hundefører ønsker. Det virker lidt som om at vi skal starte helt forfra hver gang jeg tage et nyt stykke vildt op af fryseren. Vi har haft gang i nogle kaniner, hvor det, efter en hules masse shaping, er endt med opsamlinger, der med lidt god vilje kan betragtes som spontane, men jeg må tilstå at jeg ikke tror på at det sker, næste gang jeg finder en kanin frem. Det er gået lidt bedre med duer, men vi har stadig skulle starte næsten forfra med hver en ny due. Slutteligt er det gået helt galt med gråænder, hvor interessen har været begrænset til lidt snusen, hvorefter alt andet har været mere spændende. I dag vi dog haft succes med at piske en stemning op med andre apportemner, hvor jeg så har puttet en and ind i flowet. (ja, man skulle nok have været det).

Selv om billedet er et snapshot, der ikke nødvendigvis beskriver virkeligheden, så understøtter det mit håb om, at det nok skal lykkedes på et tidspunkt :o)

Unghundetræning hos Brown Hunt

Foto: Pernille Lillevang

Sidste weekend var Chinook og jeg på træningsweekend hos Chinooks opdrætter, hvor de havde fået Lars Mejlby til at give sit bud på fokusområder i unghundetræning. Selv om jeg langt fra er enig med Lars Mejlby i hans læringsmetoder, så fik vi nogle brugbare ubarmhjertige tilbagemeldinger og Lars havde en række rigtig gode pointer og øvelser, der har givet mange fine ideer til træning.
Udover vores egen træning om formiddagen, var der også mulighed for at være på en kigger, hos de øvede hunde om eftermiddagen. Her var der også mange gode pointer og øvelser, som helt sikkert vil blive anvendt i en eller anden form i fremtiden.

Shaping er slet ikke dumt...

Jeg må tilstå at jeg ikke har været tidligt nok ude med at gennemfører en ordentlig præsentation af vildt for Chinook, hvilket jeg i høj grad er blevet "belønnet" for, nu da vi endelig er kommet i gang. Belønningen består at at Chinook helst vil snuse til vildtet og ikke meget mere. Dette er jo ikke smart, når planen er, at det lille sorte lyn skal bruges som jagthund, der spontant samler alting op og returnerer det til den glade fører. Heldigvis er der i klikkerverdenen et "værktøj", der hedder shaping, der i al sin enkelthed går ud på, at man langsomt forventer mere og mere af hunden inden belønningen falder.
Vi er kommet et pænt stykke med duer, hvor Chinook laver spontane opsamlinger og afleverer til hånd uden problemer, når vi bare er os selv hjemme på græsplænen. I går fik Chinook så lov til at snuse til en kanin for første gang og i eftermiddag var vi kommet så langt at jeg turde tage et par billeder, bare sådan for at demonstrerer at shaping virker. Der er stadig et stykke vej til den spontane opsamling, men jeg er sikker på at vi kommer efter det i løbet af kort tid..

Gode hængsler

I torsdags var Cinook og jeg en tur på Mors, for at indfri løftet til Pernille (Cinook's opdrætter) om at få fotograferet hofter og albuer omkring et-års alderen. Vi tog til Mors fordi, der bor dyrlæge Marianne Klittgaard, som er kendt for at tage røntgenbilleder til den rigtige pris og det iøvrigt er der Pernille får lavet den slags. Da vi ankom til Mors efter en lille times kørsel, gik vi en lille tur inden vi gik ind på klinikken, hvor vi startede med en tur på vægten, der viste hele 21 kg hund. For dem der ikke kender til røntgenfotografering af hunde, så er proceduren de fleste steder, at hunden bliver bedøvet inden der bliver taget billeder. Chinook fik derfor en sprøjte af den flinke assistent, hvorefter hun meget hurtigt blev til en meget slap hund. På ca. dette tidspunkt kom Cato, Chinook's kuldbror, helt tilfældigt og jeg bemærkede at han vejede 32 kg, hvilket gav anledning til at tænke på at forøge fodermængden til den lille sporty Ninja. Jeg hjalp med at løfte og holde, mens Marianne tog billeder. Vi kunne se billederne med det samme og Marianne mente at det så fint ud, men i sidste ende er det afdelingen for Veterinær Billeddiagnostik ved KU/SUND (tidligere LIFE/Landbohøjskolen), der afgør for DKK, hvad der skal stå i papirerne. Turen hjem med den slatne hund gik stille og roligt ;o) og resten af dagen var det en lille vovse med lidt balanceproblemer, der sejlede forsigtigt rundt i huset. 
I går kom så dommen fra DKK: AD: 0 og HD: A, så der var ikke så ringe.

Aflevering fra H2O (vand)

Weekendens træningstema for Chinook har været aflevering fra vand. For at den slags skal kunne gennemføres kræver det, udover en hund og en dummy der kan flyde, noget vand. I går satte vi derfor kurs mod Ådalen, hvor der er nogle forholdsvis anvendelige vandhuller. Siden jeg lavede den slags grundtræning med Frida, er området blevet lejet ud til en kvægholder, så terrænet er græsset voldsomt ned og kanterne på vandhullerne er blevet trampet til mudder mange steder, så stedet er ikke så anvendeligt, som det har været. Til gengæld er det tæt på og så kan man jo acceptere meget ;o)
Nu er det jo ikke første gang at vi har trænet aflevering fra vand og resultatet har været lidt (meget) blandet. Jeg har drøftet problemet med nogle af klikkernørderne fra Bording og er blevet anbefalet at bruge omvendt lokning til øvelsen. I går gav vi den gas og lavede ca. en million (mindst) vandmarkeringer. Jeg gjorde den på den måde at hvis Chinook smed dummien fra vand, lavede vi en eller flere markeringer på land med omvendt lokning, så hun ligesom kom på sporet af den rigtige aflevering. Da vi kørte hjem var det gået som ønsket ca. halvdelen af gangene, men jeg var ret meget i tvivl om, hvorvidt Chinook forstod hvorfor hun blev fejlet. Samtidig tror jeg at bare det, at få lov til at hoppe i vandet efter den næste dummy, blev opfattet som en belønning.
I dag startede vi efter samme princip og det virkede som om at Chinook ret hurtigt fangede, hvorfor hun fik belønningen, så det var slet ikke så ringe. Efter ganske kort tid blev der skruet ufrivilligt op for sværhedsgraden, da en kvie stillede sig op og gloede på os ganske tæt på. Da Chinook opdagede kvien fik den et vov og efter et par fejlslagne afleveringer pga. at al opmærksomhed var på kvien, gik det såmænd helt hæderligt igen. Kvien gik igen og jeg troede at nu kunne vi komme videre, men ak. Ganske kort tid efter dukkede dyret op i selskab med to halvstore tyrekalve og selv om de virkede ganske fredelige var det lidt overvældende, både for Chinook og mig, at have kreaturer på tre sider og vand på den sidste, så jeg valgte at forlade arenaen. Vi kørte til at andet sted i Ådalen, hvor Chinook fik en række dobbeltmarkeringer, som hun løste til UG.

Frida 9 år

Som tiden dog flyver afsted, men stamtavlen fortæller at det i dag Frida officielt fylder 9 år. Selv jeg har besluttet at Frida er gået på pension som jagthund, havde jeg hende med til rågeregulering i Krabbesholm skov i starten af måneden. For ikke at den gamle dame skulle gå helt amok og spæne uhæmmet rundet i det kuperede terræn, valgte jeg at beholde snoren på, undtagen når hun skulle hente fugle. Til at starte med var det vist ikke en populær beslutning, men accepten indfandt sig efter forholdsvis kort tid. Det var godt at Frida var med, for der var i hvert én fugl, som vi ikke havde fundet uden hende.

Chinook 1 år

Ja, så er der gået et helt år, siden Chinook kom til verden. Fødselsdagen er blevet brugt på at træne afleveringer fra vand ved Hald sø. Selv om det var første svømmetur efter vinteren, var der absolut ingen problemer med at komme i vandet. Det var faktisk lige før at det var for meget, for Chinook sprang ukritisk ud i høj fart, hvilket ikke nødvendigvis er smart, hvis der ligger grene osv. i vandet.
Afleveringerne gik fint, når man tager i betragtning at det ikke er noget vi tidligere har brugt meget tid på. Jeg ville godt have haft mange flere gentagelser med gode afleveringer, men vandet er stadig så koldt at vi måtte gå lidt på kompromis med dette, men jeg er sikker på at det går :o)
Chinook's generelle lydighed ved søen taler vi ikke om... Det er trods alt hendes fødselsdag og i sidste ende, er de problemer der måtte være, mere mine end Chinooks ;o)

Alene hjemme - Nu i hele huset

Sådan kan det gå, når man får lov til at være alene hjemme i hele huset....

Dagens bedste Chinook

I dag har Chinook været til Retrieverklubbens brugsprøve, der blev afholdt i Mønsted. Solen og stjernerne var alignet rigtigt, samtidig med at dommeren var i godt humør, så vi scorede maksimum point og for at det ikke skal være lyv, endte Chinook med at blive hædret med titlen "Dagens bedste brugsprøvehund".
Brugsprøven blev afholdt i forbindelse med et skue i Østfjendshallen, så efter prøven gik vi i hallen, hvor Chinook fik miljøtrænet for alle pengene. De første 10 minutter var det vist lidt overvældende med alle de mange hunde, folk der klappede osv., men derefter accepterede hun at der var sådan at det var og lagde sig ned og kiggede på mennesker, der gik forbi :o)

Træning i Ådalen

Søndag formiddag bød på fantastisk solskinsvejr og god træning i Ådalen sammen med Lis, Leif, alle deres tollere, Lonni, Barney, Kurt og Focus. 

Sidst vi trænede med Lonni og Kurt, var det vist ca. første gang at de stiftede bekendtskab med noget, der lignede en workingtest og vi fandt et par steder, hvor der var plads til forbedring og jeg skal da lige love for at de er gået til vaflerne med træningen siden. Det var en fornøjelse at se hvordan begge hunde markerede knivskarpt og halvdelen af dem kun knaldapporterede en lille smule og næsten ikke lavede lyde. 
Vi lavede et frit søg og til sidst et walk up, hvor det ligeledes gik superfint. Selv om der er stadig et par steder, hvor der kan arbejdes lidt, var rigtig godt at se, hvor meget de flittige DcH ekvipager har flyttet sig, siden vi mødtes sidst.

Lis og Vixen fik trænet nogle dirigeringer med linjer, hvor jeg med skam må erkende at jeg var skyld i at Lis fik våde fødder, da jeg fik narret hende til at krydse en sjappet område med ankelhøjt vand adskillige gange. Heldigvis bevarede Lis det gode humør og Vixen lavede nogle fine dirigeringer. De sluttede med en enkelt markering og et frit søg, hvor Vixen endnu en gang viste stor arbejdsiver og høj fart i det kuperede terræn.

De gamle, Chilli, Daisy og Leif, blev også luftet og selv om hundene var lidt rustne, var der stadig stor arbejdsglæde. Som det ses på billedet til højre, kunne mit kamera ikke følge med og stille skarpt på Daisy, når først hun lagde fra land :o)

Chinook og jeg øvede lidt ro på post og fri ved fod, som på trods af lidt piveri og snusen rundt, i det store hele gik meget godt. Vi sluttede af med nogle enkeltmarkinger, hvor målet egentlig var at Chinook skulle øve situationen, hvor en "dommer" skulle sige værsgo, inden jeg sendte hende. Der skete bare det at Chinook knaldapporterede, som man måske kunne forvente, men da kasteren, Lonni, gik ud og samle op, endte det med at Chinook skulle opmuntres temmelig meget for overhovedet at komme ud og samle op. Ja, det virkede nærmest som om at hun var lidt bange for Lonni. Målet blev derfor justeret ned til at Chinook skulle hente dummien efter kun én apport-kommando, hvilket vi heldigvis fik til at virke.

Træningen var selvfølgelig afbrudt af et par passende pauser, med varme drikke, Lis' hjemmebagte kanelsnegle og en passende mængde hundesnak, så det var en lærerig, sjov og hyggelig formiddag i Ådalen :o)

Der kom lige en Chinook forbi

De sidste par måneder har Chinook's træning nærmest udelukkende bestået af grundfærdigheder ("på plads" (udgangsposition i DcH), lineføring, fri ved fod, sit og bliv, samle op og holde fast osv.) samt en masse klikkerspas. Sidstnævnte har ikke nødvendigvis den store brugsværdi, men det er med til at gøre Chinook klikkerklog og så er det temmelig sjovt.
I dag havde Lis inviteret til træning i Haustrup, hvor der var frit slag for hvad vi skulle lave, hvilket jo var en oplagt mulighed for at prøve nogle mere markprøverelaterede øvelser i god ro og orden. Vi startede med lidt fri ved fod med distraktion, der til min store forbløffelse gik overraskende godt. Herefter stod den på markeringer, hvor det var første gang at Chinook prøvede at det ikke var mig, der kastede dummien. Efter en enkelt 'knallert' gik det så fint at Lis kunne kaste dummien ind kanten af noget bevoksning, så der også var lidt udfordring med at finde den. Vi flyttede os lidt i terrænet og her måtte vi konstatere at markeringer kastet i noget der lignede direkte rygvind, var for svært for Chinook, så vi drejede øvelsen ca. 90 grader, hvorefter færtsbetingelserne var bedre for den uerfarne vovse og så gik det ikke så ringe. På vej tilbage til bilen gik vi fri ved igen, hvor Lis gjorde sig ekstra umage for at distrahere med dummykast, sjove lyde osv. Selv om Chinook på skift havde fokus på Lis og på mig, blev hun heldigvis på plads.
Så var det Vixens tur. Hun fik nogle enkeltmarkeringer med distraktioner i modsat retning for at bryde forventningen om hvad der skal ske. Ud over at Vixen er super skrap til markeringer og dirigeringer, er det en fornøjelse at se hendes arbejdsglæde og høje tempo.
Efter at de tobenedes havde holdt pause, lavede vi nogle såkaldte antibytteøvelser med Chinook, hvor hun allerede efter første dummy fattede konceptet og klarede de resterende øvelser fint mht. ikke at bytte. Vi havde dog et par gange, hvor aport-kommandoen skulle gentages og det virkede næsten som om at Chinook var lidt bange for Lis, når hun løb forbi (Det var Chinook, der løb ;o)
Vi sluttede med nogle lange dobbeltmarkeringer med meget lille adskillelse til Vixen, der var vældig pædagogisk bygget op. Vixen brillerede endnu en gang og trådte ikke en pote forkert. Midt i det hele kom der lige en Chinook forbi og heldigvis var det en helikopter og ikke en sort hund der var sluppet ud af bilen.

GODT NYTÅR