Mere vildt og vand

Siden sidst har vi været til træning for sidste gang i Holstebro i denne omgang. Det har været super træning, hvor vi har prøvet flere forskellige træningspladser, kørt i vildtvogn og været gennem alle begynderdiscipliner med både dummyer og vildt. Jeg ville ønske at der havde været flere gange, men sådan er det vel altid, når man er godt tilfreds :o)
Vi har også brugt en del tid på træning med vildt og vi er nu kommet så langt at Chinook har lavet spontane opsamlinger af krikand, husskade og bekkasin, første gang hun har mødt disse vildtarter. Med andre ord, er der sket rigtig gode fremskridt på vildtfronten. Dette betyder også at den ambitiøse træner, er begyndt at skrue op for kriterierne omkring opsamling, aflevering og ro, når vi arbejder med vildt.

I går, søndag, tog jeg en tur i Ådalen med begge hunde. Planen hjemmefra var at vi skulle træne vandarbejde, men hvis jeg på vejen kunne se at kreaturerne var ved mergelgravene, skulle vi finde på noget andet. Området omkring vandet var heldigvis frit, så vi iværksatte plan A, hvor Frida fik lov til at starte. Hun hentede en række dummyer i vandet og på trods af hendes høje alder svømmer hun stadig fantastisk. At hun knaldede halvdelen af gangene og afleveringerne ikke var værd at skrive hjem om, er bare ærgerligt, for Frida fik en masse god motion og det var primært det turen gik ud på.
Målet for Chinook's træning var egentlig bare at afleveringen fra den første vandmarkering skulle ske til hånd, da det noget vi har haft en lille smule problemer med. Chinook har nu helt sikkert forstået, hvad det går ud på, for det gik helt som det skulle. Faktisk er vi kommet så langt at det nu er meget sjældent at Chinook dropper første vandmarkering. Efter et yderligere et par vandmarkeringer, der også gik helt efter bogen, var jeg nødt til at bevæge mig ud af komfortzonen og finde på noget mere udfordrende. Vi gik derfor bag om et lille vandhul, hvor jeg kastede markeringen ca. 30 meter (det længste jeg kan) over vandhullet, en grusvej og ned i et andet vandhul. Dvs. Chinook skulle gennem et vandhul, på land over vejen og ned i det næste vandhul, hvor markeringen skulle findes og bringes tilbage, hvilket må betegnes som en forholdsvis svær opgave. Da jeg sendte hende, var der ingen slinger i valsen med at komme gennem vandet, over vejen og i vandet igen. Hun søgte dog indledningsvis lidt for langt til venstre, men efter lidt svømmen rundt blev dummyen fundet uden førerhjælp og returneret direkte tilbage. Andet forsøg gik lidt bedre, på trods af at jeg ikke magtede at kaste til nøjagtig det samme sted. Hun er godt nok sej, den lille hund :o)