Frida i Norge

Ja, så har vi sørme været på fuglejagt i Norge igen. Med meget få undtagelser, fulgte vi samme koncept som sidste år. Dvs. vi kørte til Frederikshavn og sejlede til Gøteborg og havnede i den samme hytte i Norge. Køreturen nordpå gik ganske smertefrit og begge de medbragte vovser opførte sig eksemplarisk hele vejen og de virkede som om at de var godt tilfredse med en god luftetur i området omkring hytten, da vi nåede frem.
Efter en god nats søvn, var vi klar til første jagtdag og belært af sidste års erfaringer, havde vi kun én hund med på jagt ad gangen. Til nye læsere, der ikke magter at læse indlægget fra sidste års tur til Norge, kan jeg kort oplyse at vi sidste år fandt ud af at hundenes poter blev slidt op af klipper og revlinger efter ca. 2,5 dags jagt, hvilket betød at vi måtte på jagt uden hund på den sidste dag.
Tilbage til årets jagt, hvor den første dag startede lidt fugtig, fordi det havde regnet hele natten. Efter en lille times tid stødte vi nogle urfugle, der dog fløj ganske uimponerede videre i høj fart. Til middag byttede vi om på hundene, som planlagt. Desværre så vi ikke flere fugle resten af dagen og efter endt jagt kørte vi en tur til Rena for at handle og her så en rå med tre lam på en lille mark ganske tæt ved landevejen.
På anden jagtdag, startede vi med en tur, hvor hytten var udgangspunkt, men selv om vejret var perfekt med svag vind og næsten skyfrit, så vi ikke en eneste fugl. Efter frokost valgte vi at køre ud i bilen, på en af de få grusveje, der er i området, for at starte et andet sted. Her havde vi heller den store succes med fuglene, men til gengæld så vi en elg, hvilket var en "first time" for mig, så det var ikke så ringe.
Da vi startede tredie jagtdag, var forhåbningerne efterhånden blevet justeret ned til næsten ingenting, men ud skulle vi da, så endnu en gang valgte vi at køre ud, for at starte et andet sted end ved hytten. Vi tog begge hunde med på dagens første tur og det er ikke til at vide om det var det der gjorde udslaget, men efter en lang tur, langs med højdekurverne på tværs af de små bække, fik Frida og jeg stødt en tjurhane, der var så letsindig at flyve tæt forbi Martin, som kvitterede med et flot skud, hvilket selvfølgelig endte med at fuglen faldt til skovbunden med et stort bump. Chivas fandt kræet uden problemer, så der var ikke et øje tørt. Tilbage ved bilen fik Frida efterfølgende lov til at forsøge at apportere fuglen, og til min store overraskelse samlede hun den op og kom næsten helt tilbage til mig før end hun lagde den. Det er da meget godt gået af en lille lab på 23 kg når tjuren vejede over 4 kg .  Resten af dagen så vi ikke flere fugle, men da det stadig var fantastisk vejr var det superflot, at vandre rundt i skoven langs med et par kraftige vandløb.
Hytten var igen udgangspunkt på fjerde og sidste jagtdag. Kort tid efter start stødte Frida og jeg en tjurhøne, der sad højt oppe i et gammelt fyrretræ og det så rigtig fint ud, da fuglen fløj over mod Martin, men afstanden var for stor, så det kom der ikke noget ud af. Til middag vendte vi tilbage til hytten, spiste frokost og byttede hund, men eftermiddagen bød ikke på flere fugle.
Først på ugen bemærkede vi at der lavet en passage, således at der var frit udsyn til en sliksten placeret tæt ved hytten og på hjemrejsedagen fik vi syn for sagen, da en rå med tre lam var aktive ved slikstenen. Om det var den samme familie vi så tidligere på ugen er ikke til at vide, men det var en fin oplevelse at få med, da rådyrbestanden er ret tynd så langt mod nord.
Vores hjemtur til Danmark gik lige så uproblematisk som udturen, så det kan der jo ikke klages over.
I løbet af ugen talte vi med flere lokale jægere, der samstemmende fortalte at det var deres klare indtryk, at der ikke var så mange fugle i området dette efterår, hvilket var rart at få oplyst, for selv om vi i forvejen godt vidste at det er en svær jagtform og at vi måske havde lidt begynderheld sidste år, var det lidt nedslående at vi ikke så mere.

Efter sådan en tur, er det på sin plads at stoppe op og overveje om tingene er gået som forventet og om der er noget man kan anderledes næste gang. På hundefronten har vores plan med kun at tage én hund med på jagt ad gangen, (måske kombineret med brug af potevoks), helt sikkert gjort, at begge hunde klarede strabasserne uden væsentlige problemer. Frida fik ganske vist en rids på forsiden af det ene lår og begge hunde var meget trætte om aftenen, men den slags var vel forventeligt. Chivas blev kontrolvejet af sin strikse mor, da vi kom hjem og han havde tabt over et kilo, hvilket indikerer at vi skal være mere opmærksomme på at sætte fodermængden op i sådan en periode med stor aktivitet.
Når man skal have hunde med til Sverige og Norge, skal de, som tingene er lige nu, vaccineres mod rabies og have en ormekur hos en dyrlæge, hvilket jo ikke ligefrem er gratis. Det ser heldigvis ud til at der er en lille opblødning på vej, for kravet om ormekur hos dyrlæge forsvinder pr. 1. januar 2012.

Se udvalgte billeder fra turen HER.

Så er de første ænder hentet

Selv om jeg ikke selv fik skudt noget på præmieredagen for ande- og gåsejagt i går, slap Frida ikke for at komme på arbejde, for hun fandt nemlig to gråænder som et par af mine medjægere fik ram på med nogle flotte skud. Frida så ikke da fuglene faldt, så jeg brugte kommandoen "Søg" og det skal jeg love for at hun gjorde. Selv om den første and var faldet i noget tæt krat, gik de kun et øjeblik inden at Frida kom ud med den. Den anden faldt ude på en åben græsmark og den blev også fundet og bragt i fin stil. Den første aflevering var desværre ikke for god, mens den anden var lige efter bogen. (Det hjælper når føreren koncentrerer sig om opgaven).