fredag den 10. juli 2009

Tur til Smørum

Sidste weekend gik turen til Sjælland, hvor vi skulle besigtige familiens allernyeste lille medlem og her tænker jeg ikke på en hund, men på grandfætter William. Det var en meget varm køretur, så i modsætning til, hvad vi plejer holdt vi pause, hvor et par småforvirrede hunde fik noget vand og en meget lille luftetur.
Siden vi var i Smørum sidst, er der flyttet en foxterrier ind og da hun er en pensioneret avlstæve var vi lidt spændte på, hvordan det ville gå. Den lille hund var godt nok nervøs, så det var først søndag, at hun var rimelig tryg ved de sortes selskab, så jeg tror at vi bliver nødt til at starte forfra næste gang vi mødes. Til den tid vil Sally, som hun hedder, forhåbentlig også være mere tryg i sine nye omgivelser.
Bortset fra det, levede Grandfætter William helt op til forventningerne, så der var ikke et øje tørt. :o)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Mht foxen har vi trænet efter din vejledning, så nu Sally ved nu at hun er dygtig. Vi er næsten klar med at "sitte". Næste punkt er på plads. Hun er mere fri og leger med os - så der er fremgang.
Mor