Start på den "rigtige" jagtsæsson

Den sidste omgang hundetræning blev afsluttet i sidste uge af september, hvilket "tilfældigvis" passede med at jagten for alvor gik ind 1. oktober. Træningen i Skive, som Frida og jeg har gået til, har været rigtig god, både mht. opbygning af øvelserne, trænernes stille og rolige indgang til tingene, terræn og holdet som helhed. Det er helt sikkert ikke sidste gang at vi træner i Skive :o)
Når jeg i overskriften har valgt at sætte anførselstegn omkring "rigtige", så er det fordi mange jægere mener at jagten først går rigtigt ind 1. oktober, hvor langt det meste jagtbare vildt må skydes og man starter sæsonen for fællesjagter. Min egen favoritjagt i efteråret er nok mest andetræk, hvor jæger og hund sidder afventende et passende sted og håber på at det netop er der, hvor de sidder at fuglene kommer forbi. Desværre kommer jeg aldrig så meget af sted på netop andetræk, men sådan er der jo så meget.

Efterårets første fællesjagt var for mit vedkommende en tur til Durup og Ulbjerg, hvor jeg havde valgt at tage både Freja og Frida med. Begge hunde var med fordi jeg på forhånd vidste, at vi skulle køre en del mellem de forskellige såter, så Freja kunne nøjes med at blive brugt nogle få gange. Freja og jeg startede således dagen med en gang haretramp, hvor der ikke skete så meget ud over at vi så tre stykker råvildt på naboens mark. Frida var med på anden såt, et sted hvor vi tidligere har set en del fasaner, men det eneste vi så var en fasanhøne som Frida fik lettet, men dem er der ikke er jagttid på endnu. Tredie såt var endnu en tur med haretramp, hvor Freja var med. Her skød min sidemand til en hare, som jeg sendte Freja efter, men den var desværre ikke ramt særlig godt, så den sprællede helt vildt, da hun forsøgte at samle op. Efter et par forsøg opgav Freja at samle op og valgte at fastholde haren ned mod jorden ind til skytten kom og overtog. Det var absolut ikke en prangende hundepræstation, men Freja fik da forhindret at situationen udviklede sig noget værre, hvilket vel var OK.
Herefter gik turen til Ulbjerg, hvor vi startede med en kop kaffe ved jagthytten og mens vi sad der kom der et flot fasanpar spankulerende tæt forbi bilerne, hvor der bla. sad en pointer uden snor. Den blev dog siddende lige så fint, så det var en spøjs lille oplevelse at få med.

Resten af jagten var fordelt på 3 såter, hvor Frida var med, hvilket Freja ikke var tilfreds med, for hun lavede desværre en del larm mens hun sad i bilen. Vi stod for to af gangene og det er dejligt at se hvordan Frida har fået lært disciplinen "ro på post", selv om der er hunde der driver tæt forbi og der bliver skudt i såten. I næstsidste såt blev der skudt en fasankok, i modsatte ende af skoven, så det blev ikke til noget seriøst hundearbejde til Frida den dag. Som det fremgår af billederne havde vi et fantastisk vejr.