Gæsteblog-indlæg af hundepasseren fra Aarhus

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at hygge med to sorte hjemme i Karup, mens far var på bukkejagt i Sverige.

Lørdag til søndag var de på besøg hos Chivas, Lea og min mor. Her afhentede jeg dem, da jeg kom hjem efter en spejder-weekend i Odense. De havde opført sig ordentligt og gensynsglæden var stor. Vi var alle ret trætte, så vi slappede bare af og hyggede os, da vi kom hjem.

Mandag gik med hygge, lidt klikkertræning og en gåtur ud til Viborgvej i myldretiden. Chinook tog det hele i stiv pote, både min debut med klikkertræning og turen ud til den store farlige vej. Hun er blevet ret sej til at gå i snor – hun trækker ikke og går heller ikke så meget bag ved længere. Men hun vil stadig helst gå på højre side

Tirsdag gik turen til Aarhus, nærmere bestemt Tilst, hvor vi besøgte min gode veninde og hendes datter Freja på 7 måneder og deres lille 2 kg papillon Mille på 2 år. Det første møde mellem de to hunde var helt efter bogen med lidt knurren, som endte ud i en god omgang leg. Freja og Chinook mødte også hinanden. Chinook snuste og slikkede lidt på fingrene og Freja sendte hende et stort smil tilbage, så igen helt efter bogen.
Det var dejligt vejr, så vi tilbragte dagen i haven, hvor vi spiste lækker frokost, hyggede og hundene fik lov til at lege. En gang i mellem blev det lidt for meget for Mille, som så blev lukket indenfor. Chinook hyggede bare videre i haven med et par tyggeben. Efter Frejas middagslur blev hun sat ned på gulvet, så Chinook kunne møde hende sådan rigtigt. Igen gik det bare super fint med smil og grin fra Freja og Chinook virkede interesseret i det lille menneske og alligevel ret uimponeret.
Freja har en sansegynge til at hænge i stuen og det var tydeligt at Chinook havde set sådan en før i sit barndomshjem, for hun prøvede med det samme at kravle op i den   Derudover mødte hun for første gang glat parketgulv. Hun skulle lige vænne sig til, at det kan man ikke bare løbe stærkt på, hvilket resulterede i nogle sjove opbremsninger til stor underholdning for Mette og jeg. Efter en hyggelig dag kørte vi hjem til Karup igen, hvor Chinook nærmest skulle vækkes da vi kom hjem. Frida var glad for at se os (og måske sulten) og virkede til at have nydt roen i huset.  Om aftenen var hundene alene hjemme, da jeg skulle til fødselsdag i Daugbjerg.

Onsdag tog vi det igen stille og roligt. Vejret var ret varmt, men vi fik da klikkertrænet et par omgange og ellers bare hygget og slappet af.

Torsdag gik Chinook og jeg en tur ned for at miljøtræne lidt ved starten af Karup Å-løbet, som blev skudt i gang foran biblioteket. Igen var hun super sej til at gå i snor og tog det meste i stiv pote. Hun var ikke så glad for de andre hunde vi så dernede, men vi gik bare lidt væk og så var hun helt tryg igen. Vi var dernede i ca. 20 minutter og så gik vi hjem igen.  Senere på aftenen kom far hjem igen, og gensynsglæden var igen stor. Der er ikke nogen tvivl om hvem der betyder noget i hundenes liv

I løbet af ugen havde jeg min debut med klikkertræning, og jeg har stadig meget at lære. Men vi lavede en del kontaktøvelser af forskellig karakter, dut på hånd, godbid gemt i hånd og en smule sit-øvelser. Jeg er ligesom far, meget imponeret over hvor meget man kan få hunden til med klik, pølser og ingen kommandoer. Derudover er jeg imponeret over at Chinook bare kaster sig ud i det, selvom det er en anden fører bag klikkeren. Det er skrap lille hvalp, som elsker at blive trænet, så træningen er en stor fornøjelse. 

Alt i alt har det været en rigtig hyggelig uge med de to sorte, som selvom de afbrød min nattesøvn, er de dejligste hunde jeg kender og jeg glæder mig allerede til om to uger, når jeg skal hjem og hygge med dem igen