Sporhunde

I fredags havde jeg planlagt at begge vovser skulle gå et spor, men ak og ve, da jeg kom hjem fra arbejde, kunne jeg konstater at jeg er temmelig rusten mht. sportræning, for jeg havde ganske vist taget blod op af fryseren, men jeg havde glemt hjorteklove til færtskoene. Herefter var der to muligheder: Tage klove op af fryseren og vente til de var tøet op eller lave spor uden færtsko. Da jeg mener at spor skal lægges med færtsko, var der der egentlig ikke noget valg, så indledningsvis blev sportræning udsat til lørdag. Hen ad eftermiddagen var klovene dog tøet så meget op, at jeg besluttede at både lægge og gå spor fredag, da jeg egentlig havde et stramt program lørdag. Mens jeg lagde spor til Frida lagde jeg, til min store overraskelse, mærke til at solen nærmede sig horisonten med stor fart og at jeg nu egentlig blev lidt presset, for jeg skulle jo gerne nå at gå med begge hunde inden det blev mørkt. Dette gjorde at jeg besluttede at Chinook's spor skulle være lige på og hårdt i stedet for et pædagogisk opbygget tilvænningsspor med godbidder for hver 20 cm, så det endte med 2 * 100 meter /1 time lagt med færtsko og rigeligt med schwiess (blod).
Chinook markerede sporstart rigtig fint og brugte så en del tid på at snuse til ALT, hvad der nu måtte lugte godt, så det var her at jeg blev lidt bekymret for at jeg havde strammet skruen for hårdt. Heldigvis havde jeg lavet et "sårleje" med godbidder ganske kort efter start og her gik der et lys op for den bette og resten af sporet blev gået uden nævneværdige udflugter. Hun var lidt på vagt over for skindet, der markerede sporslut, men det gik hurtigt over, da hun fik sin velfortjente belønning (en lille bøtte kattemad). Det andet spor gik også fint og selv om jeg godt kunne ane lidt træthed til sidst, kom Chinook frem til skindet og kattemaden uden problemer. Så for Chinook's vedkommende endte fredagens sportrænning med at jeg kunne konstatere at firmwaren virker helt efter hensigten, samtidig med at jeg lovede mig selv at de næste spor hun får skal være med mange flere godbidder jævnt fordelt, for at sikre mere fasthed i sporet.
Frida gik herefter et fint 400 meter spor i solnedgangen, hvor jeg bilder mig selv ind at jeg sagtens kunne se de gange, hvor hun gik af sporet og fulgte frisk fært fra råvildt. Hun fandt skindet uden større slinger i valsen.
På trods af min glemsomhed endte det med at være en fin spordag :o)