På sporet igen

Bukkejagten er slut for denne gang, hvilket betyder at vi igen kan færdes uden for vej og sti uden at genere alverdens jægere. Frida og jeg har derfor været i Ådalen for at gå et spor for første gang siden vi var til prøve i juni. Belært fra en tidligere tilsvarende pause, valgte jeg at lægge et forholdsvis let spor på 400 meter/3 timer. Der var dog et enkelt nyt moment, nemlig det at Frida selv skulle finde sporstart, anskudsstedet om man vil, hvilket desværre kom til at ligne et frit søg med høj fart. Så selv om hun fandt sporet, er det noget vi skal arbejde med, for jeg tror ikke at det går så let med et overnatningsspor.
På sporet gjorde jeg mig umage for at holde igen, så farten blev holdt nede. Det gjorde helt sikkert at Frida var mere i sporet end hun plejer, så det skal vi gøre mere i. Der var fine markeringer af de to sårlejer jeg havde lavet. 50 meter før slut fik Frida fært af skindet og ville skyde genvej, men jeg insisterede på at hun skulle følge sporet. Det gav lidt uro, men efter en lille afstikker til modsatte side, blev sporet fulgt helt til enden.
Da Frida aldrig har vist den store interesse for skindet ved sporslut, har jeg besluttet at vente med kattemaden (belønning) til hun har båret skindet helt til bilen. Det virkede ikke så overbevisende i dag, men det skal prøves et par gange mere før jeg forsøger med noget andet (som jeg ikke lige ved hvad er pt.).
Selv om der har været skruet ned for træningsblusset, har vi selvfølgelig trænet lidt markprøvetræning i den forgangne måneds tid. Det mest nævneværdige er nok at Frida har trænet dobbeltmarkeringer på vand, hvor den ene dummy er faldet på land, så der skulle svømmes, og den anden er faldet i vandet. Det er gået helt fint med markeringerne, men Frida kan stadig finde på at droppe dagens første apportering fra vand :o(