Besøg i det sønderjyske

Så er vi startet på markprøvetræningen igen, hvilket betyder at Frida og jeg er startet hos Hans på et hold med begynder markprøve-træning i Viborg. Markprøveniveauet er nok en smule for lavt i forhold til hvor vi er kommet på den kant, men som jeg vist skrev i et tidligere indlæg har Frida godt af at træne sammen med andre hunde, så hun får lov til at øve ro på post og det går allerede meget bedre med at sidde stille og tie stille, mens de andre arbejder.
På træningspladsen i Herning er vi ligeledes startet med at træne og her var det meningen at vi skulle være tre instruktører om to hold. Efter en lidt kaotisk start endte det vist med at jeg tager mig af tre begynderhunde, så bliver det spændende at se hvordan det ender.
 I lørdags var der sportræning sammen med Pia. Laila og Troels på programmet. Jeg havde lagt tre 400m/3 timers spor i Ådalen, som de tre "gamle" hunde klarede i fin stil. Troels lagde et lille spor til hans meget unge hund og lige til at starte med gik det fint, men desværre kom der en løs lille terrier forbi og spolerede koncentrationen og herefter var det mest op ad bakke :o(

Som overskrift og billeder afslører var de sorte og jeg en tur i Sønderjylland i går for at besøge Line på Stevninghus Spejdercenter. Hvem der blev mest glad for at se hvem, skal jeg lade være usagt, men gensynsglæde det var der ;o)
Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at benytte mig af at komme i et anderledes terræn, så jeg havde taget sporgrejet med, hvilket betød at jeg som det første (næsten ) lagde et 400 meter spor, for sporet skulle jo nå at blive mindst 3 timer gammelt inden solen gik ned. Det var egentlig planen at det skulle være længere, men jeg havnede sådan i terrænet at det ligesom passede godt med 400 meter. Det viste sig også at være rigeligt, for ca. 80 meter før slut havde jeg lagt sporet op ad en stejl skrænt efterfulgt af en grusvejs-passage og det var lige en tand for svært, så Frida tabte tråden. Det positive ved denne lille hændelse var, at denne gang kunne jeg se på Frida at hun ikke havde fat i noget. Efter en lille pause fik hun fat i sporet igen, men det var ikke så overbevisende som det er set. Alt i alt var det nu et fint spor med visne blade og anemoner som underlag og det blev også til en fin passage af et lille vandløb med frisk råvildtfod.
Nu var vi jo ikke taget til 'Nordtyskland' for at gå spor, så vi var også en tur i Aabenraa, hvor hundene havde den tvivlsomme fornøjelse at passe på bilen i en skyggefuld parkeringskælder, mens Line og jeg fik noget aftensmad. Det er nu rart at hundene kan efterlades i bilen uden at de splitter det hele ad :o)
Inden solen gik ned gik vi dejlig en tur på en lille del af centerets område, hvor begge flæskepointere med stor overbevisning viste at der stadig skal trænes grunddressur.