torsdag den 28. juni 2012

Så er der også Laks og Ris på menuen

Gennem det seneste halve års tid, har jeg konstateret at Freja har set mere og mere mat ud i pelsen og hun har også fældet en del mere end normalt. Det var min opfattelse at dette skyldes at hun er blevet gammel og sådan skulle det nok være. Heldigvis kom jeg til at nævne det for Lars, der er min faste foderleverandør af Belfor hundefoder, og han mente at Freja lige skulle prøve en sæk med Laks&Ris, så sådan én fik jeg med hjem sidste gang jeg hentede foder. Freja har netop fået det sidste fra denne sæk og jeg må sige at jeg er imponeret, for nu er hendes pels rigtig flot blank og det er mit overbevisning at hun ikke fælder så meget, som hun gjorde før.
Frida ser stadig fin ud, så der forsætter jeg med at fodre med Maintenance. Det er selvfølgelig en smule mere besværligt med to slags foder, men når de sorte ser så godt ud, er det helt sikkert ulejligheden værd.

3 kommentarer:

Lise Degn sagde ...

Smart med før og efter billede - det er virkelig forskel - godt foder, som vi også er tilfredse med til vores fox

Martin sagde ...

Det er fuldstændig som i reklamerne, for det er ikke den samme hund på de to billeder :oP
Ideen var at vise, hvor flotte de to sorte er og for mig er det jo helt tydeligt at det ikke er den samme hund på begge billeder ;o)
For en god ordens skyld: Det er Freja på øverste billede og Frida på det næste.

Lise Degn sagde ...

Så er det vist tid til en tur til optikeren!