søndag den 3. marts 2013

Første snert af forår

Tre meget opmærksomme tøser i lækkert solskinsvejr
Så er vi endelig startet officielt på foråret og vejret i dag har været helt perfekt i den henseende. Lis og Leif havde forudset dette, så allerede i går, mens jeg var på vej til Herning, for at være instruktør på begynderklasseholdet, ringede Lis og foreslog træning i dag i Haunstrup.
På trods af at bilen pludselig ikke kunne starte (batteriet var fladt?), kom Frida og jeg frem til Haunstrup med kun en halv times forsinkelse. Her mødtes vi med søstrene østrogen fra Vildbjerg, som havde taget Lis og Leif med. De foreslog at vi gennemgik 5 poster, som de havde lavet i fredags med et åbenklassehold fra Skive træningsplads. I de næste par timer gennemførte vi således dobbeltmarkeringer, dirigeringer og frit søg, efter alle kunstens regler i det super dejlige vejr. Det er altid en fornøjelse at se tollerne fra Wildmountain arbejde med deres fantastiske enegi og store dygtighed. Frida klarede de fleste af opgaverne nogenlunde. Der er stort behov for at genopfriske stopfløjt og desværre byttede hun også et par dummyer et par steder, så der er stadig rigeligt at arbejde med.
Træningseftermiddagen blev afsluttet på behørig vis i Lis og Leifs nye campingvogn, hvor der blev budt på cola, kaffe, kage og selvfølgelig en masse hyggelig hundesnak.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Dejligt billede og dejligt forårsvejr