lørdag den 18. februar 2012

Kriminelt sunde hunde

Der er måske en enkelt læser eller to, der kan huske at Frida selv plukkede æbler fra træet i sommer (Hvis ikke så kig HER). Nu er begge hunde åbenbart blevet så hårdt ramt af sundhedsbølgen, at de er klar til at begå ulovligheder, for da de sorte blev passet hjemme hos Chivas i den forgangne uge, blev frugtskålen på sofabordet nemlig tømt i nattens mulm og mørke. Nu ved vi jo ikke med sikkerhed, hvem der stod bag denne skumle gerning, men efterforskerne fra rigspolitiets rejsehold oplyser at tyven(e) har været været selektive, for der blev fundet adskillige stilke og en næsten intakt appelsin på gerningsstedet.
Bortset fra det er Frida og jeg gået i gang med sportræningen igen efter en travl jagtsæson. Sidste lørdag havde jeg lavet et kort spor og da Frida gik det i fin stil, havde jeg lavet et lidt længere spor, der havde ligget lidt længere til i dag. Det var helt sikkert for svært, for Frida var ikke særlig sporfast. Om det skyldes tiden, blodmængden, andet fært eller regnvejret, skal jeg ikke lige gøre mig klog på, men det næste spor jeg lægger skal være lettere.

4 kommentarer:

Line S. Degn sagde ...

Frida ser helt uskyldig ud på billedet, hvor Freja ser mere skyldig ud ;)

Det er da altid noget det bare er frugt de spiser og ikke møbler, gulvtæpper eller andre store ting :)

Anonym sagde ...

Dusøren er for lille! ld

Helle Døj sagde ...

He he - hvad blive det næste, de to fortærer? Dejligt med sunde vovser!
Fedt, at du er startet op med spor igen. Sig til, så lægger jeg gerne et spor til dig:)

Martin sagde ...

Til :o)