Hundetræning - Nu med grill

Lørdag den 25. september var Frida og jeg med til det traditionsrige hjælperarrangement efter workingtesten (WT) i Søby. Efter morgenmaden prøvede vi tre af begynderposterne fra den officielle WT, der bestod af en række enkeltmarkeringer, både i vand og på land. Den flinke dommer mente at vi klarede det godt. Efter posterne sluttede vi med at grille i det dejlige vejr og nu kunne den opmærksomme læser måske fristes til at tro at dette grill-arrangement er forklaringen på overskriften, men det er det ikke helt.
Jagtsæsonen for alvor gået i gang, så Frida og jeg startede oktober måned med at tage på jagt ved Durup og Ulbjerg. Vi havde en underlig oplevelse, for mens Frida søgte efter en tvivlsom anskudt fasan, blev der skudt en fasan som faldt mindre end 2 meter fra mig. Jeg tænkte at det var alle tiders, for selv om jeg ikke så den faldt, kunne jeg høre at den faldt helt til jorden, så det burde være en fin opgave for Frida. Det underlige var så, at Frida ikke så ud til at få fært af noget som helst og efter lang tids søgen med assistance de to andre hunde, der var med, måtte vi opgive at finde fuglen :o( Da vi havde drevet såten færdig, fortalte en af skytterne, at den fasan vi startede med at lede efter var løbet ind i en majsmark hos naboen, så der var da i det mindste en slags forklaring på at den ikke blev fundet. Frida tog dog revanche senere på dagen, da hun fandt en due og afleverede fint til hånd. Det eneste vildt på paraden i øvrigt.
Lørdag den 2. oktober var vi på årets første flyvestationsjagt. Vi havde ingen skudchancer på hundeholdene, men jeg så et krondyr, som løb på tværs af drevet meget tæt på og det var en "first timer", var det en fin oplevelse.

Søndag havde Lis og jeg afslutning med vores kæmpe overgangshold, hvor vi havde lavet en WT lignende prøve med forskellige markeringer, både på land og i vand, en lille gang tramp og en dirigering. Leif og Kristian havde valgt at bruge dagen på at være hjælpere, og det skal de have 1000 tak for. Efter præmieoverrækkelsen nød vi det perfekte vejr, mens vi drak en kop kakao, der var varmet på Lis og Leifs transportable weber. Igen kunne man fristes til at tro, at dette er forklaringen på overskriften, men det er det stadig ikke helt.
I lørdags mødtes Frida og jeg med Chili, Daisy, Lis og Leif i Haunstrup, hvor det igen var helt fantastisk vejr. Vi lavede bla. lidt prøveorienteret træning, hvor vi skiftedes til at stå bag ved og 'lege' dommer, der sagde værsgo'. Så blev Leif's Weber hevet frem igen og vi spiste frisklavede hotdogs (meget passende til hundetræning). Det var ligesom her, at jeg måtte sande at Lis og Leif ikke gør noget halvt, for ikke nok med at de havde en grill med til sølle 3 menneskers træning, så havde de også alt med til at lave "Indianer i kano med tæppe og hele krigsmalingen". Mens grillen kølede af lavede vi vandmarkeringer og Leif tog billeder af Frida.
Status på Frida's og min træningstilstand lige nu, er at det går rigtig godt med de basale markprøveøvelser. Dog har vi et problem med at dagens første aflevering fra vand altid ender med et drop og efter nogle få vandmarkeringer stopper Frida op ved vandkanten, står og kigger på dummyen et stykke tid, hvorefter hun forsætter som om intet var hændt og gør øvelsen færdig. Det første problem kan jeg på nuværende tidspunkt ikke gennemskue hvordan jeg skal få løst, for der er ikke rigtig noget af det jeg kan komme i tanke om der hjælper. Det andet problem skal vi helt sikkert nok få løst, for Frida forsætter i høj fart, hvis jeg løber med, samtidig med at jeg opmuntrer hende til at forsætte og så er det forhåbentlig bare at skære ned på opmuntringen fra gang til gang.