Så er der mindsandten gået endnu en uge i det midtjyske, hvor der er sket et par småting som jeg mener at hele verden bør delagtiggøres i :o)Sidste lørdag startede dagen med noget, der kan gøre de fleste labradorejere urolige: Freja spiste ikke sin mad. Jeg var derfor lidt bekymret, da jeg kørte til Houens Odde ved Kolding, for at deltage i erfaringsudveksling for DRK-trænere. Bekymringen blev ikke mindre da jeg fik melding om at hun heller ikke ville spise noget sidst på eftermiddagen, men jeg kunne heldigvis narre hende til at spise noget, da jeg kom hjem og selv om det ikke var i vanligt tempo, faldt uroligheden en smule.
Søndag morgen var Freja's madinterresse stadig ikke stor, men dog til stede. For at skåne den gamle og da Frida startede løbetid lørdag, tog jeg til træning uden hunde, hvilket var lidt underligt. Jeg fik dog styret mine lyster en smule, for Lars gav mig lov til at låne Dixie, mens vi afprøvede momenterne til overgangsholdet.
Mandag morgen var Freja's heldigvis appetit tilbage, så ugen er gået med lidt træning i området ved Gedhus, Ulbjerg, Ådalen og Haunstrup (Puha, det er hårdt at være hund, når far har ferie). Vejret har været meget flot for årstiden, så det kan der ikke klages over. I går trænede vi med duer og her var Frida lige pludselig ikke specielt god til at aflevere, så vi måtte rykke et par trin ned af stigen og tage nogle lettere øvelser, inden det virkede som jeg gerne ville have det. Planen var så at jeg ville tage et par billeder, hvor begge hunde sad med en due, men det endte med at Freja blev stresset, så det projekt måtte jeg opgive, så I må nøjes med et billede af Frida i fin stil.
I dag var Freja så alene med i Haunstrup, hvor vi startede med at kigge på et par rådyr inden de andre kom. Lis og Leif havde noget vildt med, som vi sluttede træningen med at bruge, så på den måde fik vi præsenteret vildt en gang før end forventet og da der både var duer, fasaner, edderfugl og en kanin, var det ikke så ringe endda. Da holdet var færdige forsøgte Freja og jeg os med en meget lang dirigering, som Leif var så flink at lægge ud og han havde oven i købet overskud til at tage billeder, hvilket ses her i højre side. Resultatet af dirigeringen var langt fra overbevisende, så der er noget at tage fat på for den gamle og mig.
