
Om det så var et held, at det gik rigtig godt, skal jeg ikke vurdere. Frida behøvede kun en smule opmuntring inden hun samlede duen op og kom lige hjem til sin selvtilfredse fører. Efter et par vellykkede opsamlinger havde vi oven i købet så meget overskud, at der blev tid til et billede.
Inden denne oplevelse hjemme i haven, havde Frida endnu en gang bevist at hun ikke er det den skarpeste kniv i skuffen. For da jeg var færdig med overgangstræningen, ville hun nemlig lige sige hej til en hund, der var sat op i en bil og selv hun indledningsvis blev hilst med et knapt så venligt "vov", besluttede hun sig for lige at forsøge en gang til og resultatet udeblev heller ikke - Endnu et hak i snuden.