Løst og fast

Træning og sæsonens sidste fællesjagt

2012-01-29T20:52:00.001+01:00

Nu har vi trænet begynderklasse markprøveholdet 4 gange siden nytår og da niveauet for hundene er meget forskelligt, er det en udfordring at tilpasse træningen, så den enkelte hund og fører får noget med hjem hver gang. Vi har f.eks. lavet markeringer, der har kunne løses som enkeltmarkeringer, for dem der ville det, og som dobbeltmarkeringer, for de lidt mere øvede ekvipager.
Søndagene har har fået lidt ekstra krydderi, for når begyndertræningen er slut er vi nogle "hundetåber", der mødes og træner. Her er Frida og jeg er kommet i godt selskab, for de andre er nogle superskrappe teams. Heldigvis kan vi også her tilpasse øvelserne til netop vores niveau og når alle samtidig er "nådesløse" med tilbagemeldinger til hinanden, ja så er der rigtig gode chancer for at opnå fin indlæring. I dag har vi trænet markering, dirigering og frit søg med vildt, som det røde hold fra Vildbjerg havde med.
Nu er grunden til at vi træner jo ligesom fordi vi gerne vil fungere, når vi er på jagt og de sidste to weekends, har Frida og jeg også været ude med skarpt i kanonen og klar til at være klar. Sidste lørdag var vi i Skjellerup og omegn, hvor vejret nok var den største udfordring, for selv om man er klædt godt på, så er det altså træls, når der vælter slud sidelæns ud af himmelen. Om det var vejret der gjorde at dyr og fugle var i skjul, må stå hen i det uvisse, men vi så ikke meget vildt og paraden var som følge deraf ganske tom.
I går var vi på sæsonens sidste fællesjagt i Ulbjerg. Frida hentede en sneppe og da hun samlede den op tænkte jeg "nej, Nej, NEEJ", for det så unægtelig ud til at hun tyggede i den og da skytten lige forinden havde fortalt at det var hans første sneppe, var det jo ikke ligefrem et ønskescenarie. Heldigvis var fuglen fuldstændig intakt, da jeg fik den og Fridas tyggelignende bevægelser skyldes formodentlig blot at fjerene sidder meget løst på sådan en friskskudt sneppe. (og det er jo ikke ligefrem friskskudt sneppe, som jeg har leveret mest af, så det er ikke noget vi har trænet meget.). Der blev også skudt et rådyr på jagten og det lykkedes for os at bjerge ca. ½ liter blod da dyret blev brækket, så nu har vi da lidt at starte med, når vi skal i gang med sportræningen igen lige om lidt.

Back in business

2012-01-08T18:10:00.000+01:00

Så er jul og nytår vel overstået. Det mest spændende der er sket på hundefronten er nok at jeg 2. juledag, selv fjernede drænet fra Frida syning (jeg havde skam fået lov af dyrelægen) og i onsdags fik hun fjernet trådene hos Center Dyreklinik i Viborg. Selv om jeg selvfølgelig er klar over, at jeg har et godt og tillidsfuldt forholdt til min lille vovse, er jeg alligevel imponeret over at hun bare sad stille og roligt, mens både dræn og tråde blev fjernet.
I dag er jeg startet med at træne et begynderklassehold i Haunstrup og Frida fik trænet for første gang siden mødet med pigtråden før jul. Først startede vi med at Frida prøvede alle øvelserne som begyndeklasseholdet skulle have, hvilket dybest set var en masse enkeltmarkeringer, som jeg krydrede med et par lette dirigeringer, bare sådan for hyggens skyld. Da begynderklassentræningen var overstået, blev Frida rykket ud af bilen igen, for at træne sammen med en hel flok tollere. (Ja ja, der var kun tre plus en enkelt der kun var med til pauserne). Leif havde lagt et super frit søg, der ud over at ligge på en stejl skrænt, udmærkede sig ved at nogle dummyer var gemt under visne blade og andre lidt oppe i træerne. Efter en moden debat lavede vi nogle dirigeringer og til slut lavede vi endnu et frit søg. Alle hundene klarede opgaverne super flot, så det var en herlig start efter en forholdsvis lang pause.

Godt nytår

2011-12-31T17:34:00.001+01:00

Glædelig jul

2011-12-22T16:53:00.001+01:00

Ja, det var her jeg havde planlagt, at der skulle være et aktuelt billede af de to sorte vovser, men sådan kommer det ikke til at gå. Der er nemlig sket det at Frida løb ind i noget pigtråd, da vi var på jagt i søndags, og at hun efterfølgende er blevet syet sammen og idømt 14 dages fuldstændig ro og iklædning af "lampeskærm". Da dette ikke ligefrem er optimalt for at sidde model et eller andet sted ude i den voldsomme natur, har jeg valgt at bruge et af Leif's superbilleder af F&F i stedet og det bliver kvaliteten bestemt ikke dårligere af :o)

Frida til undsætning

2011-12-11T18:21:00.001+01:00

Jeg havde egentlig besluttet at holde lav profil på hundefronten i dag, men i eftermiddags fik jeg en opringning, der gjorde at Frida blev rykket fra den varme sækkeseng og ud i det friske vejr. Opringningen kom nemlig fra en jagtkammerat, som havde skudt til en and, der efterfølgende var faldet på den modsatte side af Karup å og da hans egen unge hund ikke var helt med på planen, med at kravle op på den modsatte bred, ringede han til mig (og Frida). Da det var lige ved solnedgang, skyndte vi os af sted, for at få fuldt udbytte af det sidste dagslys, så der gik ikke lang tid, før vi fik udpeget nedfaldsstedet og jeg kunne sende Frida over åen. Frida reagerede fint på fløjten, så det var let at få hende til at søge det rigtige sted og efter kort tid kunne jeg se at hun havde fært af et eller andet og så var det bare at lade hende arbejde. Da Frida dukkede frem fra sivene med anden, var hun ikke nu meget for at hoppe i vandet og svømme tilbage, men efter en lille tur frem og tilbage, så det ud til at hun tog mod til sig og sprang i og svømmede gennem den stærke strøm, hvorefter anden blev afleveret til en svært tilfreds fører. Så omkring en halv time efter at vi var kørt hjemmefra, var vi på vej tilbage, efter at have gjort dagens gode gerning :o) Det var herligt at se, at det såkaldte retningsbestemte frie søg, rent faktisk kan bruges til noget i den virkelige verden.

Det er nu ikke fordi vi har drevet den af siden sidste blogindlæg, for sidste weekend var Frida og jeg på jagt på Helicopter Wing Karup, hvor dagen startede med både blæst og regn. Heldigvis klarede det op i løbet af dagen, så vi var ikke fuldstændig gennemblødte, da vi tog hjem. Dagen bød ikke på noget retrieverarbejde, men Frida fik da lettet et rådyr, mens vi gik i drevet.

I går var vi på julejagt i Ulbjerg, hvor vejret, på trods af en dyster vejrudsigt, viste sig fra den gode side. Til gengæld så vi ikke så meget vildt, men der lå da en enkelt sneppe på paraden, så vi er stadig langt foran statistikken fra sidste år.

Se lidt billeder fra julejagten HER.

Jagt i blæsende vind

2011-11-27T22:09:00.001+01:00

Så er der gået et par weekender med jagt igen :o)
Sidste søndag var Frida og jeg på jagt i Langballe. Det var en herlig dag, hvor nærmest alle jægere havde hund med, så Frida og jeg stod for i de fleste af såterne. I den første såt havde jeg en nærmest perfekt oplevelse, hvor der kom en høj flot fasan, som jeg fældede i ét skud. Herefter sendte jeg Frida, som selvfølgelig havde markeret fuglen og derfor løb ud i en rasende fart og lavede en super fin spontan opsamling. Den eneste lille skønhedsfejl var så at Frida lige ville tjekke en fugl, som naboposten havde skudt, så jeg måtte bruge fløjten for at få hende tilbage på sporet.
Vi så meget forskelligt vildt i løbet af dagen og højdepunktet var nok en ruddel krondyr, som stod og kiggede på os, da vi skulle drive et engstykke af. Som det måske fremgår af billedet mistede de dog tålmodigheden til sidst.

Selv om vi går på jagt, skal der selvfølgelig stadig være tid til at træne og det gjorde vi så i går, sammen med Lis, Leif og tollerne. Dagens første øvelse var en markering med distraktion efter opsamling, for at undgå den lille detalje med at Frida vil tjekke en anden fugl på vej tilbage. Efter nogle gentagelser gik det såmænd helt hæderligt for os, men der går nok nok lang tid inden Frida bliver lige så skrap som Chili og Daisy til den slags. De næste øvelser var dirigeringer, som Frida klarede ganske fint, så på trods af blæsevejret og de spredte byger var humøret højt, da vi kørte hjem.

I dag har vi været på jagt i Ulbjerg i noget der lignede stormvejr. Vi startede med at omringe vandhullet i håbet om at der var nogle ænder hjemme. hvilket der var. Med den blæsende vind, var det svært at forudsige hvilken retning ænderne ville tage, men jeg var så heldig at få en flot gråandrik serveret. Da den havde ramt jorden og jeg var sikker på at der ikke kom flere ænder sendte jeg Frida, for jeg var sikker på at hun havde markeret fuglen. Hun kvitterede med at hente en and som min nabopost havde skudt, samlet op og lagt ved siden af sig på jorden :o( Så prøvede jeg med en dirigeringslignende udsending, så vi kunne ende med et retningsbestemt søg. Desværre blev Frida ved med at dreje af for tidligt og så var det ikke nemt pga. den meget kraftige vind. Efter et par hjemkald og et par nye udsendinger fandt Frida dog anden til sidst. Da såten var færdig viste det sig at, der var blevet skudt til and mere, så jeg sendte Frida i et frit søg i det udpegede område. Her kunne jeg se på hende at der havde været noget i kanten af en mark og selv om hun brugte m e g e t tid det samme sted, valgte jeg at tage en dyb indånding og lade hende arbejde selv. Ude på marken kunne jeg kort tid efter se at Frida trak fært af anden og det var ret fint at se hende tage anden, da den forsøgte at komme vingerne (en håbløs opgave, da den kun var vingeskudt). Frida kom fint tilbage og afleverede flot til hånd, selv om anden sprællede helt vildt med pedalerne. Senere kom jeg til at tænke på at det egentlig var lidt sejt, at vi på den samme post havde lavet en markering, en dirigering og et frit søg. At Frida hentede den forkerte fugl i markeringen og måtte korrigeres et par gange i dirigeringen, er en helt anden historie. Resten af dagen bød på 6-7 snepper, hvor kun en enkelt havnede på paraden. Retfærdighedsvis skal det siges at der ikke blev skudt til alle snepperne og at det var teknisk svær skydning pga. den voldsomme vind.

Jagt, så man bliver helt forpustet

2011-11-12T18:45:00.001+01:00

Siden sidste indlæg har jeg "haft travlt" med at gå på jagt, så blogskrivningen er blevet nedprioriteret en smule, men sådan skal det vist være :o)
For et par weekender siden var jeg på drivjagt i Skive jagtforening, hvor jeg valgte, at lade hundene blive hjemme, da jeg ikke lige havde prøvet den slags før. Jeg kunne nu sagtens have haft en hund med, for jagten blev afviklet i god ro og orden, med stor fokus på sikkerheden, hvilket jeg mener er det eneste rigtige, når man samler en flok jægere, der ikke kender hinanden i et terræn de ikke kender.
DRK Midtjylland afholdt medlemsaften sidst i oktober, hvor aftenens emne var førstehjælp til hunde. Det var en spændende og lærerig aften, hvor dyrlæge Marianne Klitgaard gennemgik alverdens hundeskader fra snude til hale. Marianne havde medbragt et stk.meget tålmodig golden retriever, som sad og lå stille og roligt på et bord i 1½-times tid, hvor den var figurant, så den fik lagt snor om snuden, poteforbinding og meget mere. Imponerende :o)

Sidste weekend var Frida og jeg på jagt både lørdag og søndag. Lørdag var vi på novemberjagt på Helicopter Wing Karup, som traditionen tro bød på bla. snepper og råvildt. Frida arbejdede fint i drevet hele dagen og jeg var vidne til at hun lettede 3 snepper, så mon ikke at det er blevet til par stykker mere uden for mit synsfelt. Dagen bød ikke på noget vildt apporteringsarbejde og da der endelig skulle eftersøges en sneppe, var der 4 hundeførere der kastede sig over opgaven og jeg undlod derfor at sende Frida. Da fuglen var fundet, var jeg egentlig ret godt tilfreds med at jeg er kommet dertil, hvor jeg ikke længere føler trang til at sende min hund, når der er rigeligt med ekvipager på opgaven (også her gælder det: For mange kokke fordærver maden).
Dagen efter var vi i Ulbjerg, hvor Frida og jeg stod for på dagens første såt. Her blev der skudt to krikænder, hvor Frida fik lov til at hente den ene. Desværre var hun noget overtændt, så det kneb lidt med at søge i det anviste område og jeg er også sikker på at hverken hjerne eller snude ikke var sat til ON, lige da hun startede med at arbejde. Fuglen blev dog "fundet" (vi kunne se den hele tiden), så det endte godt.

Senere på dagen fandt Frida en anskudt sneppe, som hun apporterede i fin stil, så det var en vældig tilfreds fører, der med hatten i hånden kunne aflevere fuglen til skytten. Det var en fantastisk dag i Ulbjerg, hvor der blev nedlagt mere vildt end vi har gjort i L A N G tid. Det var faktisk så godt at min bror, der var rejst hele den lange fra Sjælland, langt om længe fik skudt en jysk sneppe. Jeg er selvfølgelig overbevist om at dagens udbytte primært skyldes det meget kompetente hundehold, der på dygtig vis drev såterne af. Alle hunde fik lettet og hentet vildt, så det var super fint. Se billeder jagten i Ulbjerg HER.

I går var de sorte og jeg en tur i Haunstrup, hvor vi først mødte Leif, der havde hevet noget af hans dyre fotogrej med i skoven for at tage nogle billeder af det sorte hold. Det var specielt hårdt for Freja at sidde stille, men det gik nogenlunde. Som det ses her til højre er Leif rigtig skrap til at tage billeder. Mens vi holdt en lille pause, fik jeg den fantastiske ide at hænge endnu en dummy op i et træ, så jeg måtte klatre lidt i et træ med en gren som armforlænger, inden vi forsatte. Da det nu gik nogenlunde smertefrit måtte vi simpelthen ned og kigge efter den dummy jeg kastede op i træ for nogle uger siden. Den hang der endnu og den hang stadig godt fast, men efter en masse hårdt arbejde fik vi den ned på jorden igen. Vi fik taget lidt flere billeder inden Lis dukkede med det klassiske Wildmountain logistik-setup, hvor gas-webergrill indgår som en naturlig del. Så stod den på lidt hyggetræning, hvilket bestemt ikke blev mindre hyggeligt af at Alba og Henriette dukkede op midt i et frit søg :o)
I dag har Frida og jeg været på jagt i nogle områder nordvest for Karup. Det var lidt spændende at være nogle helt nye steder, når sigtbarheden for det meste var under 100 meter. Dagen bød på en masse drivearbejde, som Frida klarede ganske udmærket. Det var en lang dag, så der var ikke så meget fart på til sidst.

Jagt uden hund, pasning og mere jagt

2011-10-23T19:21:00.000+02:00

Sidste weekend var jeg af forskellige årsager på jagt uden hund i Ulbjerg. Det var godt nok en mærkelig fornemmelse bare at stå der og være skytte. Jeg præsterede at lave et enkelt forbiskud til en sneppe og jeg må tilstå, at det hverken var hundefolketes eller sneppes skyld at jeg bommede, for fuglen kom perfekt og lavede ikke de klassiske sneppe-undvigemanøvre. Der blev ikke leveret noget vildt til paraden, men på trods af dette, havde vi en god dag i superflot solskinsvejr. (Men det var nu underligt ikke at have en hund med)

I den forgangne uge har jeg været ude at rejse med mit arbejde og her kunne jeg jo ikke rigtig have hundene med, så de sorte har været en tur i Vildbjerg for at blive passet hos Lis og Leif og deres små søde tollere. Lis havde lovet at hun ville lære hundene at ligge i sofaen og den slags. Desværre glemte jeg at få den kommando Lis har brugt til øvelsen, da jeg hentede dem, så jeg har endnu ikke set, hvor dygtige de er blevet. Da jeg dagligt havde fået mail med meldinger om lange gåture, både med og uden flexline, var jeg lidt bekymret for om hundene ville med mig hjem, men de gik heldigvis godvilligt med ud til bilen da vi skulle køre. I stedet for at køre lige hjem efter afhentningen, tog Leif og jeg en tur til Haunstrup med Daisy, Freja og Frida, hvor vi lavede en kombination af gåtur og lidt træning. Vi måtte uheldigvis efterlade en dummy højt oppe i træ, da sigtet på min kastearm er kommet ud af justering.

I denne weekend har både Frida og Freja været med på jagt i området omkring Skellerup. Freja og Frida var med på skift og i et par af såterne var de med begge to. Frida tog næsten stand af en fasanhøne og da hun fik den lettet på min kommando, lettede en anden høne lige ved siden af. Begge fugle drejede af inden skytterne, så vi måtte nøjes med at nyde det flotte syn. Freja tog revanche fra sidste jagt hun var med på, for denne gang hentede hun en hare, som hendes fører havde skudt.
Det var som sædvanlig en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik set en mase vildt.

Start på den "rigtige" jagtsæsson

2011-10-07T20:45:00.000+02:00

Den sidste omgang hundetræning blev afsluttet i sidste uge af september, hvilket "tilfældigvis" passede med at jagten for alvor gik ind 1. oktober. Træningen i Skive, som Frida og jeg har gået til, har været rigtig god, både mht. opbygning af øvelserne, trænernes stille og rolige indgang til tingene, terræn og holdet som helhed. Det er helt sikkert ikke sidste gang at vi træner i Skive :o)
Når jeg i overskriften har valgt at sætte anførselstegn omkring "rigtige", så er det fordi mange jægere mener at jagten først går rigtigt ind 1. oktober, hvor langt det meste jagtbare vildt må skydes og man starter sæsonen for fællesjagter. Min egen favoritjagt i efteråret er nok mest andetræk, hvor jæger og hund sidder afventende et passende sted og håber på at det netop er der, hvor de sidder at fuglene kommer forbi. Desværre kommer jeg aldrig så meget af sted på netop andetræk, men sådan er der jo så meget.

Efterårets første fællesjagt var for mit vedkommende en tur til Durup og Ulbjerg, hvor jeg havde valgt at tage både Freja og Frida med. Begge hunde var med fordi jeg på forhånd vidste, at vi skulle køre en del mellem de forskellige såter, så Freja kunne nøjes med at blive brugt nogle få gange. Freja og jeg startede således dagen med en gang haretramp, hvor der ikke skete så meget ud over at vi så tre stykker råvildt på naboens mark. Frida var med på anden såt, et sted hvor vi tidligere har set en del fasaner, men det eneste vi så var en fasanhøne som Frida fik lettet, men dem er der ikke er jagttid på endnu. Tredie såt var endnu en tur med haretramp, hvor Freja var med. Her skød min sidemand til en hare, som jeg sendte Freja efter, men den var desværre ikke ramt særlig godt, så den sprællede helt vildt, da hun forsøgte at samle op. Efter et par forsøg opgav Freja at samle op og valgte at fastholde haren ned mod jorden ind til skytten kom og overtog. Det var absolut ikke en prangende hundepræstation, men Freja fik da forhindret at situationen udviklede sig noget værre, hvilket vel var OK.
Herefter gik turen til Ulbjerg, hvor vi startede med en kop kaffe ved jagthytten og mens vi sad der kom der et flot fasanpar spankulerende tæt forbi bilerne, hvor der bla. sad en pointer uden snor. Den blev dog siddende lige så fint, så det var en spøjs lille oplevelse at få med.

Resten af jagten var fordelt på 3 såter, hvor Frida var med, hvilket Freja ikke var tilfreds med, for hun lavede desværre en del larm mens hun sad i bilen. Vi stod for to af gangene og det er dejligt at se hvordan Frida har fået lært disciplinen "ro på post", selv om der er hunde der driver tæt forbi og der bliver skudt i såten. I næstsidste såt blev der skudt en fasankok, i modsatte ende af skoven, så det blev ikke til noget seriøst hundearbejde til Frida den dag. Som det fremgår af billederne havde vi et fantastisk vejr.

Frida i Norge

2011-09-21T12:08:00.000+02:00

Ja, så har vi sørme været på fuglejagt i Norge igen. Med meget få undtagelser, fulgte vi samme koncept som sidste år. Dvs. vi kørte til Frederikshavn og sejlede til Gøteborg og havnede i den samme hytte i Norge. Køreturen nordpå gik ganske smertefrit og begge de medbragte vovser opførte sig eksemplarisk hele vejen og de virkede som om at de var godt tilfredse med en god luftetur i området omkring hytten, da vi nåede frem.
Efter en god nats søvn, var vi klar til første jagtdag og belært af sidste års erfaringer, havde vi kun én hund med på jagt ad gangen. Til nye læsere, der ikke magter at læse indlægget fra sidste års tur til Norge, kan jeg kort oplyse at vi sidste år fandt ud af at hundenes poter blev slidt op af klipper og revlinger efter ca. 2,5 dags jagt, hvilket betød at vi måtte på jagt uden hund på den sidste dag.
Tilbage til årets jagt, hvor den første dag startede lidt fugtig, fordi det havde regnet hele natten. Efter en lille times tid stødte vi nogle urfugle, der dog fløj ganske uimponerede videre i høj fart. Til middag byttede vi om på hundene, som planlagt. Desværre så vi ikke flere fugle resten af dagen og efter endt jagt kørte vi en tur til Rena for at handle og her så en rå med tre lam på en lille mark ganske tæt ved landevejen.
På anden jagtdag, startede vi med en tur, hvor hytten var udgangspunkt, men selv om vejret var perfekt med svag vind og næsten skyfrit, så vi ikke en eneste fugl. Efter frokost valgte vi at køre ud i bilen, på en af de få grusveje, der er i området, for at starte et andet sted. Her havde vi heller den store succes med fuglene, men til gengæld så vi en elg, hvilket var en "first time" for mig, så det var ikke så ringe.
Da vi startede tredie jagtdag, var forhåbningerne efterhånden blevet justeret ned til næsten ingenting, men ud skulle vi da, så endnu en gang valgte vi at køre ud, for at starte et andet sted end ved hytten. Vi tog begge hunde med på dagens første tur og det er ikke til at vide om det var det der gjorde udslaget, men efter en lang tur, langs med højdekurverne på tværs af de små bække, fik Frida og jeg stødt en tjurhane, der var så letsindig at flyve tæt forbi Martin, som kvitterede med et flot skud, hvilket selvfølgelig endte med at fuglen faldt til skovbunden med et stort bump. Chivas fandt kræet uden problemer, så der var ikke et øje tørt. Tilbage ved bilen fik Frida efterfølgende lov til at forsøge at apportere fuglen, og til min store overraskelse samlede hun den op og kom næsten helt tilbage til mig før end hun lagde den. Det er da meget godt gået af en lille lab på 23 kg når tjuren vejede over 4 kg . Resten af dagen så vi ikke flere fugle, men da det stadig var fantastisk vejr var det superflot, at vandre rundt i skoven langs med et par kraftige vandløb.
Hytten var igen udgangspunkt på fjerde og sidste jagtdag. Kort tid efter start stødte Frida og jeg en tjurhøne, der sad højt oppe i et gammelt fyrretræ og det så rigtig fint ud, da fuglen fløj over mod Martin, men afstanden var for stor, så det kom der ikke noget ud af. Til middag vendte vi tilbage til hytten, spiste frokost og byttede hund, men eftermiddagen bød ikke på flere fugle.
Først på ugen bemærkede vi at der lavet en passage, således at der var frit udsyn til en sliksten placeret tæt ved hytten og på hjemrejsedagen fik vi syn for sagen, da en rå med tre lam var aktive ved slikstenen. Om det var den samme familie vi så tidligere på ugen er ikke til at vide, men det var en fin oplevelse at få med, da rådyrbestanden er ret tynd så langt mod nord.
Vores hjemtur til Danmark gik lige så uproblematisk som udturen, så det kan der jo ikke klages over.
I løbet af ugen talte vi med flere lokale jægere, der samstemmende fortalte at det var deres klare indtryk, at der ikke var så mange fugle i området dette efterår, hvilket var rart at få oplyst, for selv om vi i forvejen godt vidste at det er en svær jagtform og at vi måske havde lidt begynderheld sidste år, var det lidt nedslående at vi ikke så mere.

Efter sådan en tur, er det på sin plads at stoppe op og overveje om tingene er gået som forventet og om der er noget man kan anderledes næste gang. På hundefronten har vores plan med kun at tage én hund med på jagt ad gangen, (måske kombineret med brug af potevoks), helt sikkert gjort, at begge hunde klarede strabasserne uden væsentlige problemer. Frida fik ganske vist en rids på forsiden af det ene lår og begge hunde var meget trætte om aftenen, men den slags var vel forventeligt. Chivas blev kontrolvejet af sin strikse mor, da vi kom hjem og han havde tabt over et kilo, hvilket indikerer at vi skal være mere opmærksomme på at sætte fodermængden op i sådan en periode med stor aktivitet.
Når man skal have hunde med til Sverige og Norge, skal de, som tingene er lige nu, vaccineres mod rabies og have en ormekur hos en dyrlæge, hvilket jo ikke ligefrem er gratis. Det ser heldigvis ud til at der er en lille opblødning på vej, for kravet om ormekur hos dyrlæge forsvinder pr. 1. januar 2012.

Se udvalgte billeder fra turen HER.

Så er de første ænder hentet

2011-09-02T23:50:00.001+02:00

Selv om jeg ikke selv fik skudt noget på præmieredagen for ande- og gåsejagt i går, slap Frida ikke for at komme på arbejde, for hun fandt nemlig to gråænder som et par af mine medjægere fik ram på med nogle flotte skud. Frida så ikke da fuglene faldt, så jeg brugte kommandoen "Søg" og det skal jeg love for at hun gjorde. Selv om den første and var faldet i noget tæt krat, gik de kun et øjeblik inden at Frida kom ud med den. Den anden faldt ude på en åben græsmark og den blev også fundet og bragt i fin stil. Den første aflevering var desværre ikke for god, mens den anden var lige efter bogen. (Det hjælper når føreren koncentrerer sig om opgaven).

Jagtsæsonen står for døren

2011-08-27T18:12:00.003+02:00

Frida og jeg har været til træning i Skive et par gange siden sidst og det er træning lige efter min smag. Her bliver øvelserne nemlig bygget op, således at hundene har gode muligheder for at løse opgaverne, samtidigt med at sværhedsgraden stille og roligt øges. Vi har prøvet en række nye øvelser, hvor jeg allerede har udsat mit eget onsdagshold for et par stykker af dem. Kald det bare tyveri, men det vil da være synd at lade være. Jeg var jo lidt bekymret for at melde Frida til et "åben klasse kursus", men indtil nu er det gået rigtig fint for den lille sorte. Jeg kunne nu godt tænke mig at blive meget bedre til er "fri ved fod", så det træner vi hver eneste gang vi mulighed for det.
Vores egen træning har mest koncentreret sig om aflevering fra vandmarkering, hvor vi som bekendt har haft en del problemer ved første aflevering. Vi er heldigvis kommet så langt, at det i mandags i Skive lykkedes at få et par gode afleveringer, så der blev jublet i den øverste ende af snoren. Mens vi har trænet selv, er jeg endnu en gang blevet mindet om at det er en god ide at sætte en snor på den hund man ikke træner, når man har flere med. Jeg blev nemlig fristet til lige at springe dette over en dag og Freja kvitterede med uopfordret at hente en dummy som Frida var sendt efter, hvorefter det hele ligesom var lige meget. Heldigvis er jeg blevet bedre til at beherske mig, så nu råber jeg ikke NEEEJ og forvirrer den forkerte hund. Desuden husker jeg at glæde mig over, at den gamle stadig kan blive grebet af arbejdsiver når vi træner.
Jagtsæsonen går jo i gang lige om lidt og allerede nu er det planlagt at 1. september skal vi tidligt op for at tage på ande/gåsetræk ved Hjarbæk fjord. Vi er også ved at gøre klar til en lille uges tid med fuglejagt i Norge, samme sted som vi var i 2010.

I juli måned besluttede Frida at supplere kosten med lidt frugt og nu har taget mig sammen til samle et lille klip til YouTube.

Spor og markprøvetræning

2011-08-14T23:26:00.003+02:00

Så har vi gået endnu et overnatningsspor, der ikke gik specielt godt, hvilket 100% skyldes den bagerste ende af snoren. Kort fortalt skete der det, at Frida gik på en "live" fært og jeg ikke gjorde noget før end hun var helt oppe i det røde felt. Da jeg så endelig greb ind, lod jeg Frida selv finde sporet mens hun stadig var helt oppe at køre, hvilket resulterede i, at de næste 100 meter var noget af det mest "flimsy" vi har gået længe og da det samtidig var der, hvor jeg havde lavet den første spæde start på en tilbagegang, var indlæringen hos den lille sorte nok til at overse. Jeg skulle selvfølgelig have stoppet hende ved første afvigelse fra sporet og holdt og en pause inden vi forsatte i god ro og orden. Det gode ved den slags åbenlyse førerfejl, er at de er til at få øje på når man evaluere sporet og at de derfor forhåbentlig aldrig bliver gentaget. (Jeg krydser fingre ;o)

I mandags startede vi på et markprøvetræningshold i Skive, hvor vi endnu en gang kunne konstatere at Frida ikke er for god til at aflevere til hånd efter vandmarkeringer (Hvad hulsen skal vi snart gøre???). Så fik vi en dobbeltmarkering som en opbygningsøvelse. Frida havde lidt problemer men den markering, som jeg mente måtte være den letteste, men efter at have demonstreret lidt ulydighed (kom ikke ved hjemkald) fik vi da løst opgaven. Slutteligt stod den på trampejagt med 4 hunde på et geled. Jeg var meget spændt på, hvordan dette skulle gå, men på nær en "næsten knaldapport" gik det faktisk nogenlunde. Der er selvfølgelig plads til forbedring, men jeg var helt godt tilfreds. En god træningsaften i et fantastisk terræn.
Onsdag startede jeg så et markprøve, begynderklassehold i Haunstrup. Der er tilmeldt 8 hunde, men pga. sommerferie kom der kun 5, hvor vi skyndte os at "sælge" den ene til åbenklasseholdet (han var simpelthen for god). Vi trænede lidt lydighed og enkeltmarkeringer, som Frida naturligvis havde afprøvet inden kursisterne kom. Da alle på holdet har gået til markprøvetræning før er niveauet højere end det plejer, så jeg bliver nødt til at finde på lidt flere udfordringer end jeg plejer, så det bliver helt sikkert sjovt de næste 7 onsdage.
I dag havde Laila og Troels lagt spor til Frida og mig plus til Pia, Rikke og deres egne hunde naturligvis, så de havde vist haft travlt. Det var spændende at gå et spor jeg ikke havde lagt selv. Frida skulle selv finde sporstart, hvilket gik fint (hun havde vist fært inden vi startede) og jeg gav mig tid til at finde schweiss inden vi forsatte. Ikke 100% i orden, men meget bedre end sidste gang vi trænede dette. De første 100-150 meter gik Frida alt for stærkt og jeg var glad for afmærkningerne, så jeg kunne stoppe og få hende til at gå på sporet og ikke bare krydse det en gang imellem. Efter ca. 180 meter drejede Frida brat til højre og da jeg ikke kunne se nogle mærker, kom jeg i tvivl om det nu kunne passe, men da Frida insisterede, valgte jeg at følge det kendte sporhundemantra: "stol på din hund" og minsandten om det ikke bare var et knæk som den lille sorte klarede i suveræn stil. Resten af sporet gik i et mere roligt tempo og efter ca. 500 meter var vi fremme ved sporslut, som Frida på vanlig vis stort set overså. En super hyggelig eftermiddag i silende regn.

Første overnatningsspor

2011-07-27T15:06:00.015+02:00

Frida og jeg er nu kommet dertil, hvor sportræningen kræver en større planlægninghorisont end tidligere, for ud over at tænke på hvilken dag vi skal gå et spor, skal jeg afse tid til at lægge sporet dagen før og så skal jeg forresten også lige huske at tage blod og klove op af fryseren mindst en halv dags tid før det.
Så vores første overnatningsspor startede allerede i går morges, med at der blev taget "ting" op af fryseren.
I går aftes var F&F med i Ådalen, hvor vi trænede dobbeltmarkeinger i det, der i militærfagsprog hedder uindset terræn (Læs: Det var ikke nemme markeringer). Jeg valgte at opbygge øvelsen ved at tage markeringerne enkeltvis først, for at være sikker på "lige-ud-og-lige-hjem", hvilket gav pote da vi afslutningsvis lavede dobbeltmarkeringer.
Til Freja's store utilfredshed, blev de sorte herefter sat i bilen, hvorefter jeg lagde et spor som skulle ligge natten over. Da det var Frida's første overnatningsspor og der forventeligt kunne komme en del afledningsfært fra dyr, der havde krydset sporet i nattens løb, valgte jeg at lave et meget enkelt spor, så der kun var en ny udfordring.
I morges ringe vækkeuret frygteligt tidligt og lige før solopgang (05:15) startede vi med at Frida skulle finde anskudstedet, hvilket foregik i kort line for at få mere ro på i forhold til sidste gang. Det virkede meget godt, men problemet ved denne metode er at jeg ved hvor sporet er og måske kommer til at udpege det. På nær et enkelt ekstra tjek væk fra sporet, var det ikke til at se på Frida at sporet var 8 timer gammelt og oven i købet et overnatningsspor. Hun lavede en fin markering af sårlejet. Desværre er Frida stadig ikke helt klar over at hun skal stoppe, når sporet er slut, for hun kigger lige på skindet og forsætter med at gå i mit fodspor (som jeg lavede da jeg lagde skindet ud). I dag gik det dog bedre med trækkeleg og med at bære skindet hen til bilen inden den spiselige belønning, så mon ikke at vi får den krølle på plads i et senere afsnit.

I mit sidste indlæg glemte jeg at lave reklame for chefsportræner Helle's nyoprettede blog, der hedder "Poter og spor". Helle er en meget flittig skribent, så hvis du er interesseret i spor er det bare med at komme i gang med at læse.

På sporet igen

2011-07-16T21:30:00.001+02:00

Bukkejagten er slut for denne gang, hvilket betyder at vi igen kan færdes uden for vej og sti uden at genere alverdens jægere. Frida og jeg har derfor været i Ådalen for at gå et spor for første gang siden vi var til prøve i juni. Belært fra en tidligere tilsvarende pause, valgte jeg at lægge et forholdsvis let spor på 400 meter/3 timer. Der var dog et enkelt nyt moment, nemlig det at Frida selv skulle finde sporstart, anskudsstedet om man vil, hvilket desværre kom til at ligne et frit søg med høj fart. Så selv om hun fandt sporet, er det noget vi skal arbejde med, for jeg tror ikke at det går så let med et overnatningsspor.
På sporet gjorde jeg mig umage for at holde igen, så farten blev holdt nede. Det gjorde helt sikkert at Frida var mere i sporet end hun plejer, så det skal vi gøre mere i. Der var fine markeringer af de to sårlejer jeg havde lavet. 50 meter før slut fik Frida fært af skindet og ville skyde genvej, men jeg insisterede på at hun skulle følge sporet. Det gav lidt uro, men efter en lille afstikker til modsatte side, blev sporet fulgt helt til enden.
Da Frida aldrig har vist den store interesse for skindet ved sporslut, har jeg besluttet at vente med kattemaden (belønning) til hun har båret skindet helt til bilen. Det virkede ikke så overbevisende i dag, men det skal prøves et par gange mere før jeg forsøger med noget andet (som jeg ikke lige ved hvad er pt.).
Selv om der har været skruet ned for træningsblusset, har vi selvfølgelig trænet lidt markprøvetræning i den forgangne måneds tid. Det mest nævneværdige er nok at Frida har trænet dobbeltmarkeringer på vand, hvor den ene dummy er faldet på land, så der skulle svømmes, og den anden er faldet i vandet. Det er gået helt fint med markeringerne, men Frida kan stadig finde på at droppe dagens første apportering fra vand :o(

En lille jagthistorie

2011-07-04T06:21:00.005+02:00

Denne lille historie startede lørdag formiddag, hvor jeg, efter at have siddet på anstand både tidlig morgen og sen aften uden held ca. en trilliard gange, havde besluttet mig for at prøve noget mere utraditionelt, nemlig at sove forholdsvis længe og tage på bukkejagt om formiddagen i stedet. Efter at have vandret (de erfarne jægere kalder det "at pürshe") rundt i vores område ved Ulbjerg, fik jeg sat mig et sted, hvor vinden var god og jeg var tilpas tæt på det levende hegn ind mod naboen (som ikke går på jagt), hvor jeg længe har haft en mistanke om at der går en "monsterbuk". Jeg så nu ikke nogen buk denne formiddag, men tilgæld så jeg to råer, formodentlig smaldyr, der pjattede rundt ganske tæt på hvor jeg sad. Så begyndte det at regne stille og roligt og selv om vi ikke havde de samme syndflodstilstande som i Københavnsområdet, blev jeg så småt gennemblødt og besluttede derfor at jeg havde været nok på bukkejagt den dag.

Søndag kunne jeg ikke lade være med at tænke på at sådan et par tøser (råerne fra lørdag,altså) helt sikkert måtte have en kæreste, så jeg besluttede mig for at tilbringe aftenen på samme sted som jeg sad lørdag formiddag. Så omkring 18.30 sad jeg på rygsækstolen ved det selvsamme lille træ med en plan om at blive siddende til solnedgang 22.15. Tiden sneglede sig af sted og for at jeg ikke skulle være fuldstændig passiv, brugte jeg mit bukkekald med meget nøje planlagte tidsintervaller, men det virkede ligesom ikke rigtigt før klokken 21.00, hvor et dyr gav sig til at smælde inde hos naboen ved det første tryk på gummibolden. Selv om der ikke skete mere, vågnede jeg ligesom op og var lidt mere klar end jeg havde været længe.
Inden jeg forsætter historien er det nok på sin plads at nævne, at jeg af flere årsager havde besluttet at, hvis der kom en buk forbi og kuglefanget var i orden, ville jeg skyde til den uanset størrelse. Tilbage til historien...
21.30 skulle jeg lige til at finde bukkekaldet frem igen, da jeg ser et dyr komme ud fra krattet et helt andet sted end jeg havde forventet. Mens jeg flytter riflen og får drejet mig til en totalt akavet skydestilling, når jeg lige at se at dyret havde "noget på hovedet" inden den stikker hovedet op i et lille træ for at spise. Samtidig med at jeg tager et par dybe indåndinger og får dyret i sigtekikkerten kan jeg se "noget" på maven, så jeg er nu 100% sikker på at det er en buk, hvilket betyder at jeg nu tager sigte, holder vejret og lader kuglen gå. Skuddet flænger aftenstilheden og bukken springer opad, hvorefter den forsvinder ind i krattet. Sammenlagt havde bukken nok været fremme i 20-30 sekunder inden skuddet gik, så jeg nåede slet ikke at få bukkefeber og det var jeg egentlig slet ikke ked af. De næste 10 minutter gik med den obligatoriske ventetid (hold da kæft, hvor gik tiden langsomt) inden jeg gik frem til skudstedet, som i bedste sporhundestil blev afmærket med et stykke rødt minestrimmel, så jeg var klar til at tage imod en schweisshundefører, hvis det skulle blive nødvendigt. Stedet ville nu være til at finde uden afmærkning, for der var en hel del lungeschweiss, der bekræftede mit indtryk fra skudøjeblikket om at det var en god kugle jeg havde sendt afsted. Så burde resten jo være lige til, for i teorien skulle jeg bare følge schweisssporet frem til dyret, men sådan gik det ikke helt, for ca. 15 meter inde i krattet kunne jeg ikke se sporet længere. De næste 20 minutter, som også var lange, gik med forsigtigt at kigge efter schweiss og da jeg ikke havde succes besluttede jeg at gå langs det levende hegn ind til naboen, for jeg kom i tanke om at en erfaren jæger havde fortalt, at anskudte dyr meget ofte løber tilbage hvor de kom fra. Jeg gik forsigtigt frem med fokus på at finde schweiss på jorden lige foran mig, så det var lige før jeg blev forskrækket da jeg fik øje på bukken, der lå forendt ganske tæt på skellet. Det var først nu, jeg så at det var en fin høj ulige seksender, som også var pæn stor i kroppen. Skuddet sad perfekt, ja nærmest som en 10'er på bukkeskiven, så jublen ville ingen ende tage. Så fik jeg taget et par billeder og sms'et, hvorefter jeg trak bukken tilbage til anskudstedet, hvor lyset var lidt bedre. Her blev kræet brækket, mens et andet dyr skældte mig ud inde fra naboen.

Hvorfor er det så lige at denne historie er med på en blog, der handler om hundelivet et sted i Midtjylland? Det er selvfølgelig fordi at jeg var lidt træt af at jeg ikke havde Frida med, da ikke lige kunne finde bukken. Det gik faktisk så vidt at jeg tænkte på at i fremover vil jeg altid have Frida med i bilen, bare sådan for en sikkerheds skyld. På vejen hjem, hvor jeg kunne reflektere lidt over aftenens forløb, kom jeg frem til at lige netop dette spor ville nok have til at løse for Frida, men hvis jeg tager hende med i fremtiden, bliver jeg måske fristet til at forsøge på noget, der er alt for svært, hvilket kunne ende med at ødelægge sporet for en rigtig schweisshund. Så det er nok bedst, at Frida forsat bliver hjemme, når jeg tager på riffeljagt i fremtiden :o)

Don't try this at home...

2011-06-27T17:49:00.001+02:00

Nu er der sikkert flere, der tænker at jeg har været i gang med et eller andet halsbrækkende stunt og dem må jeg desværre skuffe, for det er slet ikke det som jeg vil fraråde. Det drejer sig derimod om at jeg har været hjælper til to forskellige retrieverarrangementer denne weekend og selv om det virkede som en let og overkommelig opgave, da jeg sagde ja i sin tid, må jeg erkende at jeg var godt brugt, da jeg gik i seng søndag aften.

Lørdag gik dagen med at hjælpe på den traditionsrige uofficielle working test i Søby. Heller ikke i år deltog jeg selv i prøven, men Frida og jeg har prøvet et par af posterne, da vi var med ude at planlægge og afprøve tirsdag aften og jeg er sikker på at vi kommer til at prøve noget mere, når prøveleder Steen afholder hjælperarrangement senere på sommeren.
Selv om der var tilmeldt omkring 75 hunde, der alle skulle forbi alle 5 poster gik det hele superfint for vejret var perfekt til hundearbejde, sportsånden var i top og planlægningen var til UG.
Jeg var skytte, sammen med et par hyggelige mennesker, på en post med forskellige markeringsopgaver, alt efter hundens niveau. For begynderhunde var det to enkeltmarkeringer og for åben- og vinderklasse var temaet dobbelt liniemarkering (med en ekstra "krølle" og større afstand til vinderklassen). Vi så meget godt hundearbejde og jeg har det en ide om at jeg fik luret et par fiduser fra de bedste, men det må fremtiden vise.

Søndag gik turen til Haunstrup, hvor jeg havde lovet at hjælpe til et racearrangement for Golden Retriever. Dagen bød på skue, uofficiel working test, brugsprøve, kvalifikationsprøve og Dansk Jagthunde udvalgs (DJU) apporteringsprøve. En ordentlig mundfuld, som også gav anledning til lidt kaos inden start, men da prøverne og skuet blev sat i gang, gik det forholdsvis fredeligt og det er mit helt klare indtryk at alle deltagere havde en god og hyggelig dag i det gode vejr.
Jeg havde fornøjelsen af at være hjælper til DJU apporteringsprøve, hvor dommerne kom fra DJU og man skulle tro at vi taler samme stammesprog, når nu begge foreninger arbejder med jagthunde, men der gik da lige en halv times tid, inden vi fik vores dialekter justeret :o)
Hvis jeg som retriever-entusiast skal beskrive prøven, så består den af en enkeltmarkering med en due på vand, en ligeud dirigering til en kanin og en dobbeltmarkering med duer på land. I Stedet for at skrive et længere indlæg om den, i mine øjne, pudseløjerlige måde at afvikle og bedømme på, vil jeg nævne at jeg godt kunne lide det kontante krav til spontan opsamling og at der var stor opmærksom på at der ikke blev lagt hjælpefært, når kaninen skulle lægges ud. Her kunne vi godt lære lidt i DRK.
Da alle de forskellige prøver og skuet var afsluttet fik jeg en glædelig overraskelse for i stedet for at give hjælperne den traditionelle flaske rødvin som tak, fik vi lov til at vælge en dummy fra en kæmpekasse fra dummyshoppen. Jeg fik således tiltusket mig en 500g orange dummy, som Freja og Frida fik lov til at prøve med det samme da jeg kom hjem, for vi kørte en tur i Ådalen, hvor vi lavede en hulens masse markeringer i vand og på land.
Og så var den weekend ligesom gået...

BREAKING NEWS - Frida har opnået 1. præmie på 400 meter/3 timer Schweissprøve i Skive

2011-06-12T18:13:00.006+02:00

Så al vores træning har ikke været helt forgæves :o)
I bedste Hollywood-stil vil jeg benytte lejligheden til at takke mine trænere, Helle og Søren, og mine træningskammerater, Laila og Pia. Uden jer var det aldrig gået. Samtidig vil jeg ønske Helle tillykke med den flotte 1. præmie på 1000 meter/40 timer, som hun sled sig til i dag.

Til den nysgerrige læser kan jeg oplyse at sporet i dag var nummer 26 og at vi sammenlagt har gået 9600 meter spor.

Så forsvandt maj måned (igen i år)

2011-06-11T20:34:00.001+02:00

Jeg har sikkert sagt det før, men det er utroligt som tiden går når man har det sjovt :o)
De sidste uger er gået med markprøvetræning i Viborg hos Hans og i Herning, hvor jeg både har været træner og deltager med Frida. Freja har også været med en enkelt gang i Herning og det virkede som om at hun havde det helt fint med at få lov til at hente et par fugle eller tre. Freja og jeg har afsluttet vores deltagelse i rågereguleringen i Skive, hvor det bør bemærkes at den næstsidste gang vi var der blæste det en halv pelikan, så der var vist drysset en del rågeunger ned fra træerne. Dette betød at halvdelen af de fugle vi havde med hjem, var nogle Freja var kommet med, uden at jeg havde skudt til dem. Hun er stadig effektiv den gamle :oP
Sidste lørdag var jeg, sammen med Lis og Leif, i Kulsø for at se på Hold DM for Retrievere. Selv om det måske lyder voldsomt at bruge en hel dag på at kigge på hundearbejde, er det noget jeg helt klart vil anbefale, for det var en super dag, hvor vi så en masse flot hundearbejde på en veltilrettelagt prøve i et spændende terræn. Prøvelederen havde valgt at lave posterne, så de skulle ligne en rigtig jagt og bortset fra at der blade på træerne, den høje temperatur og de løse skud, var det som at være der selv :o) Da alle hold havde været på alle fire poster, var der to hold som havde lige mange point og vinderen skulle således findes på en finalepost med to meget svære markeringer. Begge hold løste opgaven flot og jeg må sige, at jeg er glad for at det ikke var mig, der skulle afgøre hvem der var bedst. Dommerne var dog enige om at det var holdet fra Region Nordjylland, der var skulle være dette års mestre. Vores lokale helte fra Midtjylland sluttede på en flot tredieplads ud af ni deltagende hold, så det var ikke så ringe endda. Jeg tog nogle få billeder, som du kan se HER, men hvis du vil se flere og bedre billeder, så kig på Leif's billeder i stedet.

Søndag havde trænerudvalget arrangeret en dag for regionens trænere med svenske Janne Stiehl, der i mange år deltaget på markprøver med sine egne hunde. Det var en rigtig god dag, hvor vi blev bekræftet i at vores metodik med opbyggende øvelser og respekt for den enkelte hunds niveau er vejen frem. Se billeder fra dagen HER.
Frida og jeg har holdt en lille pause med sportræningen. Mest fordi at jeg frygter at der sidder ihærdige bukkejægere med skarpladte rifler, de steder hvor vi normalt har trænet, men også fordi at jeg selv er en af de omtalte jagttosser og jeg kan jo kun lave en ting ad gangen. Men da lediggang jo er roden til alt ondt, har vi i denne uge gået tre spor, der alle har været tæt på en katastrofe. Det er helt sikkert dumt at holde næsten 4 ugers træningspause, når man ikke er mere rutinerede end vi er, for der blevet begået fejl i begge ender af snoren (Mest i min).

Træning, rågeregulering, bukkejagt og markprøve C

2011-05-20T18:36:00.000+02:00

Så er der allerede gået en måned siden jeg skrev sidste indlæg. Forklaringen er, som altid, at når jeg skal prioritere min tid, så kommer blogskrivning altså ikke ind på en sikker førsteplads ;o)
Siden det sydjyske spor på Stevninghus, har Frida øvet nogle lidt længere og lidt ældre spor, som oven i købet skulle gennemføres midt på dagen, hvor temperaturen var lidt højere. Sidstnævnte er selvfølgelig ikke fordi jeg er en ond dyreplager, men fordi jeg ikke tror at det er urealistisk at forvente et prøvespor i temperature som der kan være midt på dagen i slutningen af april og starten af maj. Selv om Frida har været træt efter disse spor, tror jeg på at det er den øgede sværhedsgrad, som har påvirket hende mest og ikke så meget varmen.
Frida og jeg har også haft gang i intensiv markprøvetræning, både hjemme og på træningspladsen i Haunstrup, med fokus på aflevering fra vand og antibytteøvelser og disse to delelementer har vi fået nogenlunde styr på.

Freja har været med på rågeregulering i Skive nogle gange og det er en fornøjelse at have hende med, for selv om vi ikke trænet dirigering i lang tid, så kan vi stadig få det til at virke (Det er ikke flot, men det virker). Vi har også haft fornøjelsen af et par stykker råvildt, som en O-løber havde stødt, og selv om det lyder som en historie fra de varme lande, så var afstanden mellem det ene dyr og Freja omkring 5-7 meter på et tidspunkt. Det superfede ved denne oplevelse var at jeg med et stille og roligt "nej" til Freja, kunne får hende til at blive, så dyrene kun luske væk uden stres. (Ja, ja, jeg sagde måske "nej" mere end en gang, men det var altså stille og roligt)
Det er selvfølgelig også blevet til lidt bukkejagt for ham, der plejer at holde i den øverste ende af snoren, men i forhold til sidste år har jeg været meget omhyggelig med at komme ud at træne med de sorte dagligt.
I dag har Frida og jeg været til markprøve C i Ulfborg Kjærgård og her kunne vi svinge os op på en 3. præmie, hvilket jo ikke ligefrem er prangende. Jeg vil ikke komme med alverdens undskyldninger, men blot konstatere at jeg er 100% enig med dommeren og at der er plads til forbedring flere steder. Heldigvis var vejret dejligt og selskabet hyggeligt, så alt i alt var det ikke så ringe. Den slags prøver kan ikke afvikles uden en masse frivillige hjælpere og selv om sandsynligheden for at de læser min blog er lille, vil jeg alligevel sige tak for det store arbejde.

Besøg i det sønderjyske

2011-04-20T12:47:00.005+02:00

Så er vi startet på markprøvetræningen igen, hvilket betyder at Frida og jeg er startet hos Hans på et hold med begynder markprøve-træning i Viborg. Markprøveniveauet er nok en smule for lavt i forhold til hvor vi er kommet på den kant, men som jeg vist skrev i et tidligere indlæg har Frida godt af at træne sammen med andre hunde, så hun får lov til at øve ro på post og det går allerede meget bedre med at sidde stille og tie stille, mens de andre arbejder.
På træningspladsen i Herning er vi ligeledes startet med at træne og her var det meningen at vi skulle være tre instruktører om to hold. Efter en lidt kaotisk start endte det vist med at jeg tager mig af tre begynderhunde, så bliver det spændende at se hvordan det ender.
I lørdags var der sportræning sammen med Pia. Laila og Troels på programmet. Jeg havde lagt tre 400m/3 timers spor i Ådalen, som de tre "gamle" hunde klarede i fin stil. Troels lagde et lille spor til hans meget unge hund og lige til at starte med gik det fint, men desværre kom der en løs lille terrier forbi og spolerede koncentrationen og herefter var det mest op ad bakke :o(

Som overskrift og billeder afslører var de sorte og jeg en tur i Sønderjylland i går for at besøge Line på Stevninghus Spejdercenter. Hvem der blev mest glad for at se hvem, skal jeg lade være usagt, men gensynsglæde det var der ;o)
Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at benytte mig af at komme i et anderledes terræn, så jeg havde taget sporgrejet med, hvilket betød at jeg som det første (næsten ) lagde et 400 meter spor, for sporet skulle jo nå at blive mindst 3 timer gammelt inden solen gik ned. Det var egentlig planen at det skulle være længere, men jeg havnede sådan i terrænet at det ligesom passede godt med 400 meter. Det viste sig også at være rigeligt, for ca. 80 meter før slut havde jeg lagt sporet op ad en stejl skrænt efterfulgt af en grusvejs-passage og det var lige en tand for svært, så Frida tabte tråden. Det positive ved denne lille hændelse var, at denne gang kunne jeg se på Frida at hun ikke havde fat i noget. Efter en lille pause fik hun fat i sporet igen, men det var ikke så overbevisende som det er set. Alt i alt var det nu et fint spor med visne blade og anemoner som underlag og det blev også til en fin passage af et lille vandløb med frisk råvildtfod.
Nu var vi jo ikke taget til 'Nordtyskland' for at gå spor, så vi var også en tur i Aabenraa, hvor hundene havde den tvivlsomme fornøjelse at passe på bilen i en skyggefuld parkeringskælder, mens Line og jeg fik noget aftensmad. Det er nu rart at hundene kan efterlades i bilen uden at de splitter det hele ad :o)
Inden solen gik ned gik vi dejlig en tur på en lille del af centerets område, hvor begge flæskepointere med stor overbevisning viste at der stadig skal trænes grunddressur.

BREAKING NEWS - Frida har bestået uofficiel Working Test, begynderklasse

2011-04-10T18:25:00.001+02:00

Man tror det næppe, men i dag har Frida og jeg bestået en uofficiel Working Test (WT) i begynderklasse og selv om resultatet ikke var prangende (65 ud af 100 point) og det ikke var en officiel test, er jeg rigtig godt tilfreds. Både fordi det er første gang vi består noget som helst, lige bortset fra brugsprøven, men også fordi der ikke kom nogle overraskelser undervejs. Dvs. at selv om der er masser af plads til forbedring, er vores træning ikke langt fra prøvemiljøet, som jeg har valgt skal være benchmark for om vi udfører de enkelte øvelser korrekt.
Prøven foregik i super lækkert vejr i det flotte terræn ved Vedsø lige syd for Viborg og da jeg stadig er næsten i ekstase over resultatet, kommer der her en kort beskrivelse af de enkelte poster, som jeg oplevede dem i begynderklassen.
Første post var to enkeltmarkeringer, med fri ved fod mellem de to markeringer. Da Frida før har knaldapporteret på første post var jeg klar, så da hun lettede måsen en lille smule kvitterede jeg med et bestemt "bliv", hvilket virkede :o) Det trækker selvfølgelig point, men det er bedre end et flot nul, som betyder at man ikke kan bestå WT. Dummyen blev hentet sikkert og den efterfølgende fri ved fod gik nogenlunde. Frida så ikke anden markering, men hun har heldigvis så meget rutine, at hun løb den vej hun blev anvist og da hun var på linie med kasteren begyndte hun at søge, hvilket betød at hun efter lidt tid fandt dummyen uden hjælp. Denne præstation udløste 13 point. Jo, vi var da i gang.
Anden post var også to enkeltmarkeringer, hvor den ene faldt i vand og den anden på land. Det gik helt som jeg forventede/frygtede, dvs. Frida droppede dummyen fra vandet på vej tilbage :o( Hun fik samlet op og resten af posten gik fint. Droppet kostede os dyrt, for vi gik derfra med kun 8 point.
Tredie post var ligeledes to enkeltmarkeringer, hvor den ene faldt meget tæt på og den anden var noget længere. Frida løb lige ud og lige hjem hjem på dem begge, så det udløste maksimum point (20).
Fjerde post var igen to enkeltmarkeringer i noget plantagelignende bevoksning. Den første så ret let ud og jeg er ret sikker på at Frida markerede den, men hun skulle søge en del inden hund fandt den. Den anden gik fint med lige ud og hjem, så vi kunne gå derfra med yderligere 14 point. På dette tidspunkt havde vi således passeret de magiske 50 point for at bestå, så målet for sidste post var "bare" at undgå et 0 (nul), der som nævnt betyder at man ikke kan bestå WT.
Så var det tid til frokost, hvilket betød næsten 2 timers ventetid inden vi kom i ilden igen.
Femte og sidste post var et frit søg, hvor der var en tidsgrænse på 2 minutter. Frida var helt klart ramt af at det havde været en lang dag, så der var ikke meget fart over feltet, da hun blev sendt ud første gang, men hun fandt da en dummy. Det var ligesom om at det var der, det gik op for hende hvad vi lavede, så hun begyndte at søge videre med dummy i munden, hvilket betød at jeg måtte kalde hende hjem. Der var mere fart på ved anden udsending, så der kom hurtigt en dummy hjem, men ved tredie udsending søgte Frida uden for området og var ikke meget for at reagere på fløjten. "Heldigvis" var de to minutter gået og vi stoppede med sølle to dummyer og 10 point.
Sammenlagt var de 65 point nok til at vi blev 7. vinder (7. bedste) i begynderklasse, så ud over det obligatoriske glas fik vi også en "smuk" kobberlysestage.
Vi brugte også dagen til at gøre noget ved piberiet, dvs. vi satte os til at vente et stykke fra de andre hunde til at starte med og i løbet af dagen rykkede vi tættere på. Det er min overbevisning at det hjalp, men lad os nu se til næste træning ;o)
Sådan en dag virker kun fordi der er en masse mennesker, der ganske gratis stiller op som prøveledere, hjælpere dommere osv., og jeg vil ikke undlade at sige tak for indsatsen.

Pokkers også

2011-04-01T01:04:00.008+02:00

Alle der kender mig og mit forhold til de firbenede, ved at hunde ikke må komme i sofa og seng hjemme hos mig. Så derfor er jeg heller ikke ligefrem stolt over dette indlæg, men da det jo kommer frem før eller siden, kan jeg lige så godt selv fortælle om det (man kalder det vist for "damage control").
I den sidste uges tid har jeg kunne se, at der temmelig sikkert er en hund, der har taget sig en formiddagslur i sofaen mens jeg har været på arbejde. Da de sorte hundehår i sofaen teoretisk set kunne komme fra mine bukser, efter at jeg har siddet på gulvet og jeg ikke set en hund i sofaen, har jeg valgt ikke at gøre mere i den sag. Men da jeg lige efter midnat i nat, vågnede ved at jeg havde det helt vildt varmt opdagede jeg at Freja havde sneget sig op i sengen og lå under dynen og snorksov, var jeg nødt til at tale med store bogstaver.
Når den slags sker begynder jeg selvfølgelig at tænke på, hvad der har været anderledes i den sidste tid, for måske at kunne finde en plausibel forklaring. Det eneste jeg kan komme i tanke om er at Freja har været passet et nyt sted, mens jeg var ude at rejse i sidste uge. Men selv om de har en mere afslappet holdning til hunde i møblerne hos Lis og Leif, er jeg helt sikker på at de ikke har lært hende den slags. Hvorvidt hun selv har lært noget af at kigge på de to tollere er ikke vel ikke umuligt. En ting er dog sikkert: Det er noget vi skal have gjort noget ved i en fart og efter vores instruktørdag i lørdags er det oplagt, at forsøge med nogle delmål og jeg har tænkt at lave 1 eller 4 af dem, men det vil jeg vende tilbage til, når jeg har besluttet hvordan det kommer til at foregå.

Almindelig træning, pasning og instruktørinspiration

2011-03-27T21:53:00.004+02:00

Selv om træningen I DRK hos Kaj er slut, betyder det selvfølgelig ikke at vi er holdt op med at træne på det sorte hold. Vi har været i Ådalen flere gange og det mest spændende nye er nok, at jeg er startet med at lave dobbeltmarkeringer til Frida, hvor hun så lige skal hente en simpel dirigering inden markeringene skal hentes. Foreløbig laver vi dirigeringen 180 grader væk og det går faktisk fint. Freja har været med til "træningen", men hun må nøjes med dobbeltmarkinger, som hun til gengæld stadig klarer i sikker stil (lidt langsommere, men sikkert). Ud over markprøvetræningen har Frida og jeg gået nogle spor, hvor det for meste går forrygende. Der var lige et enkelt spor, som Pia og Laila havde lagt til os, hvor det sorte lyn fik trukket mig 100 meter væk fra sporet (de griner vist endnu :o). Vi har trænet verharren, som kort fortalt er en metode til at "spørge" hunden om den stadig er på sporet.
I den forgange uge har jeg været ude at rejse og som de faste læsere husker er Freja i løbetid og så er det ikke praktisk at blive passet hos drengene som hun plejer. Derfor har hun for første gang været et tur i Vildbjerg hos Lis, Leif, Kristian og deres to tollere. Det har været en helt fantastisk pasningsordning, hvor Freja vist er blevet trænet og luftet mere end hun bliver på en normal uge og jeg har fået daglige mails om, hvordan det gik.

I går fik vi afholdt inspirationsdag for instruktører i DRK Region Midtjyalland. "Vi" er i denne sammenhæng trænerudvalget (TU) og Helle Døj, der var så flink at sørge for lokaler og en spændende gennemgang af TU oplæg til hvalpemotivation og workshop (jo, vi bruger skam de moderne udtryk her på siden), hvor vi beskrev forskellige øvelser og afprøvede dem i praksis. En superfin dag, hvor det var dejligt at se nogle nye ansigter.

I dag har Lis og jeg så afsluttet vores overgangshold, hvilket vi gjorde med noget der lignede en lille prøve. Selv om der selvfølge er plads til forbedring, klarede hunde og førere sig rigtig flot og det er mit indtryk at alle har flyttet sig i forhold til, da vi startede i januar.

Slut på markprøvetræning og sporkursus

2011-03-13T19:53:00.003+01:00

Så er der atter gået er par uger og tiden er inde til endnu et indlæg. Den kort udgave er, at siden sidst har Frida og jeg været til markprøvetræning to gange, gået 3 x 3t/400m spor og Freja er kommet i løbetid.
Den lange udgave er, at niveauet på Markprøvetræningen de sidste to gange er blevet øget et par trin. Vi har bla. lavet dirigeringer med distraktion, som gik nogenlunde og 4-hundes tramps med både markeringer og dirigeringer, som mildest talt gik knap så godt. Efter sidstnævnte var Frida 120% stresset og jeg var temmelig sur. Frida var stresset fordi opgaven var alt for svær og jeg var sur på mig selv, fordi jeg ikke valgte at sige fra inden vi startede, for jeg vidste jo godt at det alt for svært. DUMT af mig! Bortset fra det klarer Frida de fleste af opgaverne nogenlunde og i går var der ikke så meget piberi, som der har været de sidste par gange og det er jo fint. Det har helt sikkert været godt for hende, at være på et hold med så mange hunde og aktivitet omkring os. Desværre var det også sidste gang i går og da jeg selv skal være træner samtidig med at næste hold kører i Herning, skal jeg finde på noget andet, hvis jeg forsat vil træne sammen med andre hunde (og det vil jeg).

På sporfronten har vi gået som nævnt gået 3 gange 3 timers/400 meter spor siden sidst. To af dem har jeg selv lagt, mens det sidste var afslutningen på sporkurset. Helle og Søren havde valgt at invitere en rigtig dommer og få ham til at fortælle om sporprøver, hvorefter de havde lavet et 3 timers/400 meter spor til hver af os. Det foregik som det gør til en prøve dvs. vi trak lod om rækkefølgen og hvilket spor hver ekvipage skulle gå. Herefter fik vi anvist anskudssted og retning på sporet, hvorefter resten var op til hund og fører. Med andre ord: Vi skulle gå et spor føreren ikke kendte for første gang (uha). Hele flokken fulgte med på passende afstand, når hundene gik deres spor, så vi alle kunne se hvordan det gik og høre dommerens superfine tilbagemeldinger, hvor der var lagt stor vægt på råd og vejledning. Frida gik sporet i meget flot stil og høj fart. Jeg tror ikke at en pote blev sat forkert. Det var faktisk så godt, at den nordjyske dommer måtte udtale "det var jo ikke ringe". ("far" var lidt stolt der). Mens vi gik sporet fik hunden en GPS tracker på og selv jeg egentlig er godt tilfreds med at bruge min løbe-GPS, var det nu ret interessant at se, hvordan hundene havde gået i forhold til sporudlæggeren. Det ender nok med at sådan en GPS bliver en MåHa'.
Desværre var det også den sidste gang på sporkurset, men vi skal forhåbentlig mødes igen en gang i maj.
Mht. Freja's løbetid, så kom den ca. 20 dage efter hvad jeg forventede og jeg var egentlig begyndt at tro at det ikke rigtig skulle blive til noget, men sådan gik det altså ikke. Det har nu ikke forhindret mig i at tage Freja med i bilen, når Frida har gået spor, for på trods af løbetid og gigt er Freja altid frisk på at hente en dummy eller to ude i det den store natur.

Færtsko styrer for vildt

2011-02-27T21:48:00.000+01:00

Så kom dagen, hvor Frida og jeg rundede sammenlagt 2000 meter spor. Erfarne sporfolk har sikkert ikke meget til overs for denne distance, men jeg er nu ganske godt tilfreds.
Dagens sportræning er foregået sammen med Laila, Pia og deres respektive labrador og golden i et stykke skov lige nord for Bruunshåb ved Viborg. Vi startede med at lægge et spor med færtsko til hver hund. Som vanligt brugte jeg min løbe-GPS til at måle distancen og her blev de andre temmelig overraskede over, hvor langt (læs "kort") vi havde gået. Ja, det var lige før at det var tvivl om, hvorvidt min GPS nu også målte rigtigt. Så skulle vi jo ligesom vente på at sporene fik en vis alder og for ikke at spilde tiden drak vi kaffe, spiste fastelavnsboller og udvekslede løgnhistorier hjemme hos Pia. Vi var ude i terrænnet igen da det første spor var ca. 3 timer gammelt fik, hvor Frida fik selen på og så vi gik i gang. Hun satte snuden i jorden og så gik det bare derudaf og selv om farten var høj virkede det som om at Frida har accepteret at jeg af og til holder igen, for flere gange lagde jeg mærke til at hun stoppede op og kiggede på mig, (jeg er faktisk sikker på at hun spurgte: "Er du med endnu, far?"), hvorefter hun genoptog sporet uden tøven. Da jeg havde været ret sparsommelig med blodet, er det helt sikkert færtskoene, der gjorde at det var forholdsvis let for Frida, selv om der var flere knæk på det 300 meter lange spor. De andre hunde gik henholdsvis 300 og 500 meter og det gik også super fint. En rigtig god, lærerig og hyggelig træningsdag.
For lige at få det hele med, så var Frida og jeg til markprøvetræning i går, hvor vi lavede dirigering, enkeltmarkering, frit søg med vildt og flere hunde og en spøjs øvelse med huskedummy og dobbeltmarkering under gang. I det store hele gik det meget godt, men Frida piver desværre en del, når hun sidder og venter, så der er stadig noget at tage fat i.

Vi kan vist ikke klage over vejret

2011-02-20T16:46:00.001+01:00

De sidste to weekender har vi vist været superheldige med vejret, for på trods af at det har været blæsende koldt og sne på hverdagene, har vi haft flot solskin til vores lørdagstræning i Haunstrup og søndagens spor i Ådalen.

Overgangsholdet, som Lis og jeg træner, er rigtig gode, så vi krydrer med lidt dirigeringsting, som vi normalt ikke tager med den slags hold.
På markprøveholdet hos Kaj, har vi lavet en masse markering og dirigering i noget terræn med tæt bevoksning, som vi normalt ikke træner i og det er en udfordring. Vi har også lavet nogle gode øvelser, hvor flere hunde er "på" samtidig og det er rigtig godt for den utålmodige Frida.
Sværhedsgraden i Frida's sportræning bliver stille og roligt øget, så i dag har vi gået et 400 meter spor, der var 3 timer gammelt. Vi havde et lille problem i et knæk, men jeg kunne se i sneen, at et rådyr var gået lige ud, der hvor sporet knækkede, så det var nok ikke så underligt at Frida hellere ville den vej.

Første hjemmelavede spor

2011-02-10T21:53:00.003+01:00

Efter lidt bestilling på internettet og en tur efter hjorteblod, hvor begge de sorte lige fik trænet lidt markeringer og søg på vejen hjem, er der nu så meget grej på matriklen, at vi i dag var klar til at Frida og jeg skulle gå vores første selvgjorte spor. Selvfølgelig var det regnvejr da jeg kom hjem fra arbejde og da vores instruktører i søndags havde fortalt at spor bliver sværere når det lægges i regnvejr, var jeg lidt bekymret for om det skulle blive for svært, så jeg var gavmild med hjorteblodet. Da jeg gerne ville i gang inden solen gik, måtte vi gennemføre de "indledende øvelser", da sporet kun var en time gammelt, dvs. Frida fik selen på og jeg gik frem til sporstart, satte mig på hug og roligt kaldte på hende. Så skal jeg ellers love for at det gik stærkt, jeg nåede ikke at give nogen kommando før snuden var i sporet og det gik derudaf i høj fart og i løbet af et splitsekund var det hele overstået. Det gik faktisk så hurtigt, at jeg er ret overbevist om at det var for let, så lige nu overvejer jeg om sværhedsgraden skal hæves og hvordan det eventuelt skal gøres.

Frida på sporet

2011-02-06T20:50:00.011+01:00

Sidste weekend var hundetiden næsten ren overtid, for lørdag var der træning i Haunstrup, hvor Lis og jeg endnu en gang underviste overgangsholdet, hvor dagens tema var markeringer. Selv om der selvfølgelig altid er plads til en lille forbedring hist og her, gik det alt i alt rigtig godt for alle de deltagende ekvipager.
Lørdag eftermiddag var Frida og jeg kursister på Kaj's markprøvehold, hvor vi lavede markeringer og dirigeringer. Også her var der plads til en lille forbedring hist og her, men det nu slet ikke så ringe endda. Frida fik for første gang mulighed for at prøve kræfter med en tripplemarkering og til førerens store overraskelse gik det helt fint. Vi havde også succes med at lave stopfløjt selv om Frida vidste at der lå en dummy og ventede.
Søndag var vi på kragejagt sammen med Jens og Fnug. Selv om det var slædehundekoldt og vi ikke skød noget, var det en dejlig naturoplevelse i flot solskin, hvor vi bla. så krager, gæs og råvildt.

Denne weekend var der sparet lidt på lørdagstræningen, da overgangsholdet havde fri pga. alverdens ting. Frida og jeg var selvfølgelig til marprøvetræning om eftermiddagen, hvor vi lavede forskellige dobbeltmarkeringer på dummyer og frit søg på vildt og to hunde i søget. Den opmærksomme læser kan sikkert huske min bekymring om hvorvidt Frida var i stand til at klare et frit søg uden at bytte, men efter kun to "påmindelser" gik det fint med at komme hjem og der var ingen problemer i at arbejde sammen med en anden hund. Vi benyttede os af muligheden for at træne fri ved fod med andre hunde i nærheden og selv der er lang vej til noget, der bare er tilnærmelsesvis i orden, kunne jeg da glæde mig over at det gik en anelse bedre end sidste gang.

I dag har vi så prøvet sportræning for første gang (både for Frida og mig) og det har været en super spændende dag, hvor vi er blevet overdænget med information af de topmotiverede instruktører Helle og Søren. Vi har bla. lagt spor, hørt omkring 1000 nye hundefagudtryk, gået to spor, set hvordan man let kan klargøre et hjorteskind til træningsbrug, diskuteret grej og meget meget mere. Ja, det var næsten som at drikke vand direkte fra en brandhane :o)
Selv om flere erfarne sporfolk har fortalt mig at livlige hunde som Frida, bliver rolige når de går spor, var det alligevel noget overraskende at se, hvordan den lille damphund forvandlede sig til en næsten normal hund, da vi gik de to introduktionsspor. Det er svært for en "rookie" at vurdere sin egen indsats, men det er mit indtryk at det gik meget fint og da både Helle og Søren også virkede tilfredse, bliver det nok ikke meget bedre.
Det viste sig at sportræning er en fantastisk undskyldning for at anskaffe grej. Jeg er f.eks. "nødt" til at anskaffe beholdere til blod, færtsko, sporsele og sporline, og på den lange bane kan en håndholdt GPS helt sikkert blive et uvurderligt stykke værktøj.
En lærerig, god og hyggelig dag i hundetræningens tegn.

Lang lørdag

2011-01-24T17:08:00.002+01:00

Egentlig mente jeg at vi havde afsluttet denne jagtsæson efter jagten i Ulbjerg den 9. januar, men minsandten om der ikke var en kollega, der inviterede på jagt i et spændende terræn vest for Grønhøj. De lokale fortalte at normalt var der enten massevis af rådyr eller også var der ikke noget. Frida og jeg så to rådyr, men det var vist en af de dage, hvor dyrene var andre steder . Frida fik slidt hul på den ene pote i sneen, men heldigvis var det ikke noget alvorligt. En af de andre hunde var noget mere ramt af samme problem, så det var nok meget godt at vi kun skulle drive 2 såter.

Den kvikke læser vil måske spørge: Hvad har det så med lang lørdag at gøre? og svaret er: Ingenting. Derimod er vi i denne weekend startet med at træne om lørdagen og det bliver nogle lange lørdage de næste 7-8 weekender, for om formiddagen er Lis og jeg trænere på et overgangshold og om eftermiddagen er Frida og jeg elever på et markprøvehold.
Der er kun 6 hunde på overgangsholdet og de er alle så dygtige, at vi kommer til at hæve niveauet i forhold til hvad vi plejer på sådan et hold :o)
På markprøveholdet er der 20 hunde, så det er en stor butik Kaj er blevet cheftræner for. I lørdags trænede vi en hulens masse forskellige markeringer og en enkelt dirigering med stop. Jeg er jævnt tilfreds med Frida's og min indsats, for det gik godt med de fleste markeringer, der var ingen knaldapporteringer og vi fik dirigeringen med stop til at lykkes efter lidt hjælp fra træneren på denne post.

Dagens længe er begyndt at gå den rigtige vej og det betyder at det stadig er lyst, når jeg kommer hjem fra arbejde. Disse dyrebare eftermiddagsminutter er i de sidste par uger blevet udnyttet til at lave anti-bytte-øvelser med Frida hjemme i haven og det ser ud til at gå fremad. Hvorvidt vi er klar til et full-scale frit søg med andre hunde i nærheden er jeg ikke sikker på, men det må komme an på en vurdering på dagen, hvis det bliver en af posterne næste lørdag.

Så er juleferien vist forbi

2011-01-09T22:41:00.003+01:00

Mellem jul og nytår havde Frida og jeg en træningstur i Momhøje sammen med de røde fra Wildmountain. Vi fik lavet noget rigtig godt og udfordrende træning med dobbeltmarkeringer i svært og kuperet terræn, frit søg og dirigeringer. Alle tre hunde var rigtig dygtige og selv om Frida lavede en lille knallert på en markering og startede i det frie søg på eget initiativ (ja, vi stod lige og snakkede og det tog åbenbart for lang tid) var jeg godt tilfreds for det var bestemt ikke nemt.

Lige inden 2010 rendte ud, var de sorte og jeg på nytårsaftensdagsgåtur med tollerfolket i Haunstrup. Her fik vi både gået en lang tur og hygget med suppe som Gitte havde med, så det var en god måde at afslutte hundetræningsåret på.
I dag kom Frida og jeg så for alvor i gang med 2010, for vi har været på jagt i Ulbjerg, hvor vi, på trods af temperatur lige over frysepunktet, slap for pløre til støvlekanten og det var stort set også var tørvejr hele tiden.
Vi så ikke meget vildt, men som billedet viser havde vi et dyr på paraden, så alt i alt var det en fin jagtdag.
Se flere billeder fra jagten HER.

Godt nytår

2010-12-30T23:09:00.000+01:00

Glædelig jul

2010-12-18T00:31:00.003+01:00

På trods af den mørke tid lykkedes det for Frida og mig at deltage i endnu en omgang træning hos Pernille sidste søndag. Hovedtemaet var egentlig dirigering, men vi fik også prøvet nogle øvelser, hvor hundene skulle arbejde tæt op ad hinanden. Dette har Frida ikke prøvet meget, hvilket kunne ses på farten når hun skulle hjem og minsandten om hun ikke også rejste lidt børster et par gange, så indledningsvis var hun vist ikke helt tryg ved situationen. Vi sluttede træningspasset med kaffe, æbleskiver og hundesnak i Pernilles køkken, så det var både en rigtig lærerig og hyggelig eftermiddag.

Vi har også været på Julejagt i Ulbjerg, hvor der vanen tro ikke blev skudt noget. Til gengæld var vejret fantastisk, så det kan der ikke klages over. Vi prøvede en ny måde at drive området på, hvilket betød at hundeførerne kørte i bil ud til de sidste såter. Da vi var færdige endte vi ved bilerne så skytterne skulle gå tilbage til hytten og her fik en af dem Frida med og da jeg var kørt med den ene bil, blev hun sluppet løs. Hun ville dog hellere finde mig end at gå med på jagt, så det endte med at hun kom med i den anden bil, der kørte efter mig. (Ja, hun er fars lille hund :o) Efter den sikre såt og den officielle del af jagten var slut, var vi fire der kørte forbi stykket ved Hjarbæk fjord og her mødte vi fire rådyr, hvor vores højrefløj havde held til at nedlægge det ene.

Som det kan ses på billedet har vi været en tur forbi Karup Kirke i dag, og da vejret var fint måtte det ende med at "julekort".

Glædelig jul.

Mørke og sne

2010-12-05T15:39:00.001+01:00

Jeg har sikkert nævnt det i et tidligere afsnit, men kombinationen af den mørke tid og store snemængder er altså ikke specielt positivt for hundetræningen her på matriklen. Selvfølgelig laver vi lidt lydighedstræning, når vi går aftentur i mørket og selvfølgelig kaster vi en dummy eller to i weekenden, men det er nu ikke det samme, når man skal koncentrerer sig om at holde balancen og dummyen nærmest er en stor klump sne efter første kast. Resultatet er at det slet ikke bliver til så meget træning, som vi kunne ønske :o(
Frida og jeg stillede dog op til DRK Region Midtjyllands uofficielle working test i Søby den 14. november og ja, kære læser, når jeg først skriver om det nu, er det naturligvis fordi det ikke gik helt efter planen. Der skete nemlig det, at allerede på den første markering, på den første post, lavede Frida en såkaldt knaldapportering, hvilket betød at vi fik nul point på den post og da kravet til at bestå bla. er at man får point på alle poster, så var den del af festen ligesom slut. Heldigvis får man lov til at gennemføre prøven, så på trods af vores lille uheld, havde vi en hyggelig dag, hvor Frida klarede de 4 resterende poster med et nogenlunde resultat. Lad mig endnu en gang rose alle, der bruger en hel dag, eller mere, på at arrangere og afvikle sådan en prøve.
Vi skulle have været på jagt den 27. november, men den pivede jagtleder (=mig) valgte at aflyse, pga. udsigt til snestorm.

I går var Frida og jeg på decemberjagt på Flyvestation Karup. Der var en del sne i terrænet, men heldigvis var det stadig pulveragtig frostsne, som ikke generede poterne på de firbenede deltagere. Det var dog stadig mere krævende at bevæge sig i, så der var vist ingen hunde eller jægere, der var kede af at den sidste såt blev aflyst, for at vi kunne slutte til den planlagte tid. De store mænger løst sne viste, at en labrador er en praktisk hund, for sidst på dagen var der flere hunde med "langt hår", der var plaget af store sneklumper som hang fast i pelsen.
Som jeg har omtalt tidligere er der ikke meget "rigtigt" retrieverarbejde på flyvestationsjagterne, så det det var super flot at vores unge bekendte, Chivas, fik hentet dagens eneste sneppe i flot stil.

Mest jagt

2010-11-11T21:37:00.003+01:00

Så er den gal igen...
Siden sidst er hundetiden mest gået med jagt og det er jo egentlig ikke så ringe. Der har nu ikke været det hele vilde retrieverarbejde på disse jagter(Læs: Finde og hente døde dyr), men vi har da gået igennem, som det hedder, en del gange.
Midt i oktober var Frida og jeg på jagt i Ulbjerg, hvor dagens udbytte sneg sig op på, ja hold nu fast, én due. Det var nu ganske sjovt, for mens den glade skytte var ved at forklare mig, hvor duen var faldet, kom det tørt fra Hans: "Den har jeg i lommen". Tinka havde nemlig hentet den med det samme :o)

Fredagen efter var Frida og jeg på morgentræk ved Hjarbæk fjord. Det blæste og regnede, så det burde være perfekt, men det eneste vi så var nogle høje krager. På vej tilbage til bilen så jeg et par fasaner langt ude, så jeg fik Frida på plads og vi forsøgte at nærme os. Desværre uden succes, men Frida viste at hun kan gå fri ved fod i lang tid, når der ikke er andre hunde til at piske en stemning op.
Vinden havde i mellemtiden lagt sig og det var klaret op, så jeg besluttede at tage til Ulbjerg for at kigge efter duer, nu jeg alligevel var på de kanter. Når vi nu var i Ulbjerg måtte vi simpelthen lige forbi den lille sø og minsandten om der ikke lettede en 20-30 ænder (på én gang selvfølgelig :o( ) Det var nogle usædvanlig kloge ænder, for de fløj næsten allesammen den forkerte vej i forhold til mig og mit gevær, så jeg fik kun skudchance til en enkelt fugl, der efterfølgende faldt i sivene på modsatte side af søen. Frida havde selvfølgelig ikke set fuglen falde ud af himlen, så vi måtte i gang med en dirigering, hvilket vi aldrig har trænet på vand før, så det var lidt spændende. Det gik over al forventning, for med en enkelt korrektion fik jeg Frida ud til nedfaldsstedet og hun svømmede fint rundt og søgte, da jeg brugte områdefløjt. Desværre fandt hun ikke noget og selv om vi prøvede forfra på modsatte søkant skete der ikke meget ved det, så efter ca. en halv times eftersøgning gav jeg op og gik tilbage efter min rygsæk. Jeg var lidt ærgerlig, for jeg havde jo set anden ramme søen og humøret blev ikke bedre af at Frida ikke fulgte med rundt, men da jeg fløjtede efter hende kunne jeg konstatere at Frida ikke havde givet op, for hun kom løbende med anden i flaben.

Sidste weekend i oktober var Frida og jeg til tøsetræning hos Helle, hvor vi endnu en gang kunne konstatere at vi stadig har meget at lære, for vi fik nogle markeringer der var langt over vores niveau. Heldigvis kunne øvelserne laves lettere, så vi endte med at få et godt udbytte af dagen.

Første weekend i november har vi været på jagt både fredag, lørdag og søndag. Frida og jeg var på fællesjagt i Ulbjerg fredag og på flyvestationen lørdag. Søndag bød på en stille tur rundt i Ulbjerg, hvor både Freja og Frida var med. Den opmærksomme læser tænker måske at vi er lidt vel flittige i Ulbjerg, men udbyttet denne weekend har været et flot rundt nul, så mon ikke det går.

Hundetræning - Nu med grill

2010-10-12T18:43:00.001+02:00

Lørdag den 25. september var Frida og jeg med til det traditionsrige hjælperarrangement efter workingtesten (WT) i Søby. Efter morgenmaden prøvede vi tre af begynderposterne fra den officielle WT, der bestod af en række enkeltmarkeringer, både i vand og på land. Den flinke dommer mente at vi klarede det godt. Efter posterne sluttede vi med at grille i det dejlige vejr og nu kunne den opmærksomme læser måske fristes til at tro at dette grill-arrangement er forklaringen på overskriften, men det er det ikke helt.
Jagtsæsonen for alvor gået i gang, så Frida og jeg startede oktober måned med at tage på jagt ved Durup og Ulbjerg. Vi havde en underlig oplevelse, for mens Frida søgte efter en tvivlsom anskudt fasan, blev der skudt en fasan som faldt mindre end 2 meter fra mig. Jeg tænkte at det var alle tiders, for selv om jeg ikke så den faldt, kunne jeg høre at den faldt helt til jorden, så det burde være en fin opgave for Frida. Det underlige var så, at Frida ikke så ud til at få fært af noget som helst og efter lang tids søgen med assistance de to andre hunde, der var med, måtte vi opgive at finde fuglen :o( Da vi havde drevet såten færdig, fortalte en af skytterne, at den fasan vi startede med at lede efter var løbet ind i en majsmark hos naboen, så der var da i det mindste en slags forklaring på at den ikke blev fundet. Frida tog dog revanche senere på dagen, da hun fandt en due og afleverede fint til hånd. Det eneste vildt på paraden i øvrigt.
Lørdag den 2. oktober var vi på årets første flyvestationsjagt. Vi havde ingen skudchancer på hundeholdene, men jeg så et krondyr, som løb på tværs af drevet meget tæt på og det var en "first timer", var det en fin oplevelse.

Søndag havde Lis og jeg afslutning med vores kæmpe overgangshold, hvor vi havde lavet en WT lignende prøve med forskellige markeringer, både på land og i vand, en lille gang tramp og en dirigering. Leif og Kristian havde valgt at bruge dagen på at være hjælpere, og det skal de have 1000 tak for. Efter præmieoverrækkelsen nød vi det perfekte vejr, mens vi drak en kop kakao, der var varmet på Lis og Leifs transportable weber. Igen kunne man fristes til at tro, at dette er forklaringen på overskriften, men det er det stadig ikke helt.
I lørdags mødtes Frida og jeg med Chili, Daisy, Lis og Leif i Haunstrup, hvor det igen var helt fantastisk vejr. Vi lavede bla. lidt prøveorienteret træning, hvor vi skiftedes til at stå bag ved og 'lege' dommer, der sagde værsgo'. Så blev Leif's Weber hevet frem igen og vi spiste frisklavede hotdogs (meget passende til hundetræning). Det var ligesom her, at jeg måtte sande at Lis og Leif ikke gør noget halvt, for ikke nok med at de havde en grill med til sølle 3 menneskers træning, så havde de også alt med til at lave "Indianer i kano med tæppe og hele krigsmalingen". Mens grillen kølede af lavede vi vandmarkeringer og Leif tog billeder af Frida.
Status på Frida's og min træningstilstand lige nu, er at det går rigtig godt med de basale markprøveøvelser. Dog har vi et problem med at dagens første aflevering fra vand altid ender med et drop og efter nogle få vandmarkeringer stopper Frida op ved vandkanten, står og kigger på dummyen et stykke tid, hvorefter hun forsætter som om intet var hændt og gør øvelsen færdig. Det første problem kan jeg på nuværende tidspunkt ikke gennemskue hvordan jeg skal få løst, for der er ikke rigtig noget af det jeg kan komme i tanke om der hjælper. Det andet problem skal vi helt sikkert nok få løst, for Frida forsætter i høj fart, hvis jeg løber med, samtidig med at jeg opmuntrer hende til at forsætte og så er det forhåbentlig bare at skære ned på opmuntringen fra gang til gang.

Frida i fjeldet

2010-09-18T17:16:00.006+02:00

I sidste uge, var Frida til dyrlægen for at få stoppet en ormekur ned i halsen, så hun kunne blive klar til vores fuglejagttur i Norge. Søndag morgen mødtes vi så med Morten, Martin og Basco for at køre til Strandenga, som ligger ca. 150 km nord for Oslo. Vi sejlede via Frederikshavn-Göteborg for at hundene ikke skulle sidde for lang tid i bilen. Med et passende antal pauser gik køreturen fint og efter lidt hjælp fra en lokal, fik vi installeret os i hytten, som vi skulle bo i de næste fire dage.

Mandag gik vi så op ad bakke, gennem terrænet, hvor stier ikke findes og GPS er et dejligt hjælpemiddel. Vejret var perfekt med høj blå himmel og inden for den først time havde Frida søgt efter to fugle, som vi desværre ikke fandt. Til Fridas forsvar skal det siges at skytten, var ret sikker på at han ikke havde ramt og det bare var for en sikkerheds skyld at vi kiggede efter fuglene. Ganske kort tid efter fik Martin ram på en tjurhane, som Basco hentede i flot stil. Jeg skal måske lige indskyde at en tjur, er en ganske stor fugl, som sikkert kan tage pusten, fra de fleste hunde. Om eftermiddagen prøvede vi et andet stykke terræn, hvor vi ikke så en eneste fugl og vores færd gennem skoven på de mosklædte klippestykker, mindede mere om overlevelse end jagt. Til aften kunne vi konstatere at vi havde to meget trætte hunde.

Tirsdag gik på en lang tur, hvor vi inden start havde besluttet, at vi ikke ville søge tilbage til til hytten for at spise frokost. Selv om det var silende regn, var vi optimistiske, for Martin norske ven havde fortalt at fuglene ikke sidder helt så løst, når det regner. Frida havde skruet gevaldigt ned for farten i forhold til mandag og om det var fordi hun var træt, blevet klogere eller begge dele finder jeg nok aldrig ud af, men det var helt fint :o)
Vi støder vores første urkok, men den flyver lystigt videre. Ved lille myr var der en tjurhane, der var så uheldig at lette lige foran Martin, så nu havde han fået to af disse meget svære fugle.
For at gøre det helt perfekt fik Martin mulighed for at skyde til fuldvoksen tjurhane (den var MEGET stor) inden vi nåede tilbage til hytten. Basco fik ikke mange chancer for at hente denne fugl, da Martin kastede sig over den, nærmest i samme øjeblik den ramte jorden :o)

Onsdag var vejret igen superflot og vi besluttede at tage bilen og køre ad nogle skovveje, så vi fik set lidt mere af det kæmpe terræn, vi måtte jage på. Selv om vi var superihærdige, så vi ikke meget. På vej mod bilen ville Frida pludselig ikke støtte på venstre forben, men da jeg undersøgte hende kunne jeg ikke finde noget. Til gengæld opdagede jeg at hun havde fået en "hudafskrabning" på en trædepude på det ene bagben, så jeg besluttede at hun skulle blive i bilen resten af dagen. Efter bål og pølser, kørte vi til et andet sted, hvor der var så stejlt at vi måtte tage et par pauser. Heldigvis var der træstubbe i frøers mængde, der virkede som om at de var lavet til at trætte halvgamle mænd kunne sidde på dem. På nær en enkelt urhøne så vi ikke mere denne dag. Da jeg undersøgte Frida grundigt om aftenen, opdagede jeg at hun var meget tyndslidt i kanten af trædepuderne på alle fire ben, så hun blev idømt skånetjeneste i hytte torsdag. Det viste sig at Basco også var lidt ramt af samme problem, så han måtte også blive tilbage torsdag.

Torsdag var det igen regnvejr, men vi var jo kommet for at jage, så efter ganske kort tid i terrænet skød Morten en urkok (kylling), som faldt lige foran ham. Det gik ikke helt så let, da Martin skød en urhøne kort tid efter, for den kunne vi ikke lige finde. Mens jeg gemte stedet på GPS'en, for at vende tilbage med en hund, blev fuglen heldigvis fundet, så vi kunne gå videre med en ny slags fugl på tasken. Om aftenen var Morten så flink, at Frida fik lov til at lave et søg efter hans fugl, så nu kan vi tilføje urkok til det vildt som hun har hentet.

Fredag kunne vi sætte kurs mod det midtjyske, efter en fantastisk jagttur, der bød på hårdt arbejde i terrænet, storslået natur, blandet vejr og en masse skovfugle.

Da bloggen jo handler om hundeliv, finder jeg det passende at reflektere lidt over vores erfaringer med labrador på fuglejagt i Norge.
Inden vi tog af sted, var der flere som mente at en labrador ikke ville gøre meget gavn i forhold til skovfugle. De kloge mennesker mente at det eneste saliggørende til den slags er en stående hund. Efter kun at have været på jagt i fire dage, vil det nok være lige frisk nok, hvis jeg kommer med en udtalelse, der er støbt i beton, men en forsigtig bemærkning, vil være noget i retning af at fuglene sidder så løst, at de vil lette længe inden en stående hund kommer frem til dem. Med andre ord: Min erfaring er at hunden primært skal bruges til apportør og ellers følges tæt på sin fører. Vi havde talt om dette hjemmefra og vi havde også talt om kun at have en hund med ad gangen, men vi var desværre nok lidt for forhippede på at komme i gang, så vi glemte at slå hjernen til. Prisen for denne tankeløshed var, som nævnt, at begge hunde havde tyndslidte poter og ikke kom med på jagt den sidste dag. Hvis vi havde været opmærksomme på, hvor hårdt hundenes poter blev ramt, havde vi måske kunne gøre et eller andet (lige nu kan jeg ikke komme på hvad det skulle være)
Vil jeg tage Frida med en anden gang? Det vil jeg helt sikkert, både fordi det er rart med en apportør, men også fordi det er en kanon oplevelse at have sin egen hund med.

Se udvalgte billeder fra turen HER.

Så er andejagten gået ind

2010-09-01T23:51:00.003+02:00

Utroligt at det allerede er 1. september og tid til andejagt, men som jeg sikkert har skrevet før, så er det utroligt som tiden går, når man har det sjovt!
Traditionen tro stod Frida og jeg derfor op alt, Alt, ALT for tidligt i morges, for at samlede Basco med fører op og køre til Hjarbæk fjord. Det passede med at vi forlod bilen da skydetid startede (1½ time før solopgang), hvilket vi kunne konstatere uden at kigge på uret, for der blev skudt lystigt i vestlig retning, noget fjernere. Vejret var meget flot, dvs. vindstille og nærmest skyfrit, så det var en fantastisk smuk solopgang. Desværre er flot vejr ikke det bedste til ande/gåsetræk, så vi havde ikke mange "tilbud". På trods af at vi så nogle få krik- og gråænder, gæs og bekkasiner, var dagens udbytte lig med nul. Det virkede nu som om at hundene havde en dejlig morgen alligevel, for de fik lov til at løbe løs, på gåturen fra vejen til vandet og tilbage igen et par timer senere.
Her til aften har Freja og jeg så været på andetræk ved "søen" i Ulbjerg, men igen måtte vi sande at skyfri himmel og vindstille ikke er det bedste vejr til den slags, for aftrækket bestod af én gråand. Min medjæger skød til fuglen og den faldt fint til jorden, men lige før Freja nåede frem lettede den og fløj ad h...... til. Efter ca. en halv times eftersøgning måtte vi erkende, at fuglen formodenlig var fløjet ind til naboen for at ende sine dage i deres vandhul :o(
Basco havde betydelig større succes med at finde fugle til aften, for han var med på fjorden, sammen med resten af selskabet, og her hentede han de tre krikænder der blev skudt.
Selv om de sorte ikke lavede nogle fantastiske apporteringer i dag, så er jeg godt til tilfreds med dagens hundearbejde, for de var begge rigtig gode til "ro på post" og på trods af at anden aldrig blev fundet, arbejdede Freja fint under den lange eftersøgning.

August

2010-08-24T16:01:00.010+02:00

Siden sidst er Lis og jeg startet med overgangshold i Søby, hvor vi desværre har haft en del frafald pga. større ambitioner, kennelhoste mm. Holdet har nu kun tre kursister og det er godt nok i underkanten, men da hverken Lis eller jeg kan onsdage, har vi svært ved at tilbyde en sammenlægning med markprøveholdet, så lige nu ser det ud til at vi forsætter ufortrødent.

Freja og Frida har været til helårligt eftersyn -> i.a.b. John Dee foreslog kiropratik til Freja inden jagtsæsonen starter, da han har gode erfaringer med dette til aktive hunde (bla. på Flyvevåbnets hunde), så det går jeg lige og tygger lidt på.

Den mest nævneværdige hundeaktivitet forrige weekend, var en tur til Løvenholm for at kigge på unghundemesterskab. Hvis jeg skal beskrive det kort, så er det godt nok en svær prøve, med en forholdsvis blød start og herefter stigende sværhedsgrad, indtil man slutter med et frit søg på sidste post. Prøven bliver afholdt på et snævert areal, hvor publikum er meget tæt på, hvilket helt klart er med til at hæve sværhedsgraden. Vi så rigtig meget flot hundearbejde og det er jo altid en fornøjelse. Jeg er i skrivende stund ikke klar over hvordan det gik for alle de tilmeldte hunde fra Region Midtjylland, men jeg ved dog at mindst to af dem klarede alle poster og en røg ud allerede ved post 1.

Jeg havde egentlig tænkt mig at Frida skulle til C-prøve sidste weekend, men jeg valgt at lade være fordi jeg er sikker på at det ville være spild af dommer- og hjælper-tid. Vi har f.eks. ikke fået trænet med vildt på det sidste fordi min fryser valgte at afgå ved døden og jeg som følge heraf måtte kassere alt mit træningsvildt.
Vi har derfor nøjes med Ådalstræning med begge hunde. Søndagens tema var frit søg og hvis jeg skal starte med det positive, så er jeg nu i stand til at stoppe Frida i at bytte og det er jo fint, så længe jeg kan se hende arbejde, hvilket jeg må sørge for at kunne de næste mange gange vi træner. Det knap så gode er at Frida laver halesøg på Freja og for at gøre det helt perfekt kan Frida også finde på at stjæle dummyen fra Freja. Om det er fordi det er Freja, ved jeg ikke, men det er selvfølgelig noget vi skal have gjort noget ved (ja, jeg har en plan).

Den lille forskel

2010-08-04T19:34:00.001+02:00

Jeg har de sidste par eftermiddage haft fornøjelsen af at have Basco og Chivas med i Ådalen og selvfølgelig har jeg haft et par dummier med, for det hører sig endnu en gang til, når man sådan lufter ratrivere.
Da jeg kastede første dummy til Basco i går, lagde jeg mærke til at hans markering ikke var knivskarp og han brugte nogen tid (ikke meget, men nogen tid) på at finde dummyen. Da jeg har set Basco være super effektiv på jagt massere af gange, undrede jeg mig selvfølgelig. Efter lidt betænkningstid slog det mig, at Basco jo altid har været rigtig meget på jagt og som følge deraf sikkert har hentet flere stykker friskskudt vildt end dummier og han har formodentlig været lige i nærheden, når vildtet er faldet i langt de fleste tilfælde. Dvs.han har haft meget begrænset behov for at huske noget, der falder langt væk og da færten fra friskskudt vildt er meget bedre end fra mine sure kanvasdummier, er hans brug af lugtesansen anderledes end hos mine klappelapper, der kun sjældent henter friskskudt vildt.(pga. førerens manglende evner til at ramme noget som helst)
Allerede ved dummy nummer to viste Basco da også, at han er en erfaren herre, for nu var han jo klar over at det kun var kanvasdummier han skulle hente, så han fulgte mere med i kastet og brugte næsen på en anden måde (lav hovedførring) og så var der ligesom ikke mere pjank herfra. Dobbeltmarkeringer var heller ikke noget problem, så det kan der vist ikke klages over.
Chivas fik nogle lette markeringer, hvor dem der faldt i højt græs gav ham lidt problemer. Til gengæld gik det nogenlunde med at blive siddende og han var rigtig dygtig til at komme tilbage, når han havde samlet op. Vi fik også trænet lidt sit-og-bliv, samt lineføring.
Det er altid en udfordring at træne med andres hunde, for man skal jo helst gøre tingene på den måde, som hundene er vant til, så man ikke komme til at ødelægge noget der ellers fungerer fint, så vi har selvfølgelig også brugt tid på almindelig gåen rundt og nydt det gode vejr.
Skulle der nu være én opmærksom læser, der tænker: Hvad med de sorte fra Bregnevej? Så er svaret: Freja er i løbetid, så hun må ikke lege med drengene. Frida har skam været med og lavet dirigeringer og markeringer, men det var jo ikke hende, der fik mig i blækhuset denne gang. Hvis nu jeg skal sige noget om Frida, så var jeg lidt imponeret over at hun kunne blive siddende uden snor, mens jeg trænede med de andre hunde.

Kender du det?

2010-07-17T01:57:00.024+02:00

Har du aldrig prøvet at have et eller andet, der skal gøres, hvor du kommer til at udsætte det en trilliard gange, fordi der lige er noget andet, som skal ordnes først? Hvis nej, så vil du sikkert bare opfatte den kommende forklaring som en dårlig undskyldning. Hvis ja, så håber jeg at du "køber" forklaringen og undlader yderligere klager omkring manglende blogindlæg i de sidste mange uger.
Sagen er, at der i den sidste tid har været jagttid på råbukke og da jeg aldrig har nedlagt sådan en fætter, har jeg valgt at bruge rigtig meget tid på projekt "Bukkejagt 2010" og jeg "skulle lige" skyde bukken, inden jeg skrev næste blogindlæg og pludselig var der gået 6 uger. (Set i bakspejlet ville tiden nok være brugt bedre til hundetræning, da jeg heller ikke i år har haft succes som bukkejæger)

Uanset om du mener at forklaringen/undskyldningen er god eller dårlig, så er der desværre ikke sket meget på hundefronten siden sidste indlæg.

I starten af juni var Frida og jeg til sidste omgang af forårets markprøvetræning. Cheftræner Helle havde lavet en lille prøve, hvor hun selv var dommer og helt ufortjent tildelte os en 2. præmie og dette betød at Frida var dagens bedste begynderhund (Der var to begynderhunde og jeg tror at Helle er faldet voldsomt for Frida's uimodståelige charme ;o). Det var en hyggelig aften, hvor Helle havde sørget for op til flere hjælpere. Det er superdejligt, når der er nogle der har tid og lyst til at stille op, så tak for det.

I forbindelse med Region Midtjyllands træning til dette års unghundemesterskab (UHM), har jeg været hjælper 3 gange og set nogle rigtig dygtige hunde og førere. Jeg bliver nødt til at tage ned at kigge på UHM, når det afvikles den 15.august ved Løvenholm.

Vi har arbejdet videre med Frida's forbi for trapper og her vi haft en gennembrud, for Frida går nu frivilligt ned og op ad en trappe i en lille skakt, jeg har fundet omme bag ved Karup skole. Nu bliver det spændende at se, hvordan det går andre steder - ja, det er sørme lidt besværligt, når man ikke selv har trapper.

I anledningen af at Line blev student havde vi stort rykind fra "Øen" og her viste Frida endnu en gang at hun gerne vil lege med Victoria. (Frida ligner jo også "Vovse" som Victoria fik i julegave ;o)

I et svagt øjeblik i foråret kom jeg til at love at være hjælper på en Workingtest i Søby, selv om jeg egentlig havde besluttet mig for ikke at stille op til den slags denne sommer. Men når nu det var Steen, der spurgte, sagde jeg selvfølgelig ja, fordi det plejer at være en fornøjelse at være med, både til forberedelsen, selve prøven og det efterfølgende hjælperarrangement. Til forskel fra de sidste mange år, var prøven denne gang lavet som en officiel Workingtest. Anledningen til denne ændring var afholdelsen af World Dog Show i Herning og tilmeldingen var derfor meget større end normalt.

Det er blevet til et par gange med vandmarkeringer, hvor Frida har vist gode takter med afleveringerne. Vi er nede på at det kun er den første dummy (eller to) i hvert træningspas, der bliver droppet, så jeg er igen fuld af fortrøstning på dette område.

Til sidst vil jeg lige lave en kort reklame for Line's start som blogger: LÆS HER :o)

Rågeregulering, træning og bukkejagt

2010-05-30T21:24:00.000+02:00

Så har jeg igen modtaget op til flere klager fra utålmodige læsere og til jer kan jeg kun sige: Det er vigtigere at være der og opleve tingene, end det er at skrive om dem ;o)
Men bortset fra det har Freja og jeg været på et par rågereguleringsture mere siden sidst og som det kan ses på billedet, har det ikke været helt forgæves (med mindre man var en rågeunge, naturligvis). Den opmærksomme læser undrer sig måske over, at Frida ikke har været med på rågeregulering og her kan jeg oplyse, at det er et helt bevidst fravalg fra min side, for den slags ture er nok det nærmeste man kan komme på ulydighedstræning, hvilket Frida absolut ikke har brug for.
Frida har til gengæld trænet afleveringer i forbindelse med vandarbejde og selv om den hårde og uretfærdige træner ikke er tilfreds endnu, bliver det bedre fra gang til gang. Forrige onsdag var der friske kaniner, ænder og duer til markprøvetræning og Frida var såmænd god til at samle op, men det var åbenbart vældig spændende, for der blev byttet både i midten, til højre og til venstre i det frie søg :o( Afleveringerne med vildt var heller ikke for gode, så derfor er vi gået i gang med, stille og roligt, at tømme fryseren for vildt, så der næsten dagligt er vildt på træningsprogrammet.
Frida overraskede positivt, da hun var med til hvalpemotivation sidste mandag. Hun blev siddende lige så fint, mens de små blev ekserceret. Jeg fik oven i købet stoppet og puttet hende i bilen, mens det stadig gik godt, så det var slet ikke så tosset.
Siden 16. maj er det ikke blevet til så meget træning, som man kan ønske, hvis man er hund her på matriklen, men når bukkejagten er gået ind, skal tiden der går med det, jo komme fra noget andet :o(
Til slut må vi konstatere, at hvis der er sammenhæng mellem vejret og dem der har fødselsdags opførsel, har Frida været knap så sød det sidste år, for vi har haft regnvejr hele dagen.

Kom maj du søde milde...

2010-05-09T18:04:00.007+02:00

Hold da op, hvor tiden flyver af sted...eller er det bare endnu en undskyldning for ikke at holde nytårsforsættet ;o)

Vi har selvfølgelig trænet helt vildt siden sidst og til alles store overraskelse, har Frida og jeg stadig problemer med aflevering til hånd i forbindelse med markeringer på vand. På et tidspunkt troede jeg at vi aldrig fik det lært, men i den sidste uges tid har der været små fremskridt, så vi forsætter den intensive vandtræning med håbet om at vi også kan blive stabile i denne disciplin.
Midt mellem overarbejde og hundemøder, har der været tid til en enkelt gang markprøvetræning i Herning. Her trænede vi frit søg på forskellige poster og da vi, som nævnt, har haft meget fokus på vandmarkering, var jeg lidt spændt på, hvordan det skulle gå, men på nær en enkelt bytter og lidt søgen efter opsamling gik det fint. Vi prøvede også, at lave frit søg sammen med en anden hund og det var det ingen problemer med.
Frida og jeg har forsøgt at hjælpe med Chivas med lydighedstræning, for han er nemlig startet på aftenskole, hvor de skal lære den slags. Hvis sandheden skal frem, så trænger vi også selv til lidt 'grovpudsning' af vores basale lydighed, så vi er mere end glade for at stille op.
I dag har Freja, Basco, hans 'far' og jeg været på årets første rågeregulering i Krabbesholm skov ved Skive. Vores udbytte blev ikke helt vildt, men det er jo også først på sæsonen. Til gengæld var det dejligt vejr og de gamle hunde nød helt sikkert at være med på 'arbejde'. Frida's eneste glæde af dagens jagt, har været nogle nemme markeringer med en råge i haven og det virkede hun såmænd ganske tilfreds med.

Så er påskeferien forbi

2010-04-11T22:08:00.005+02:00

For ca. 14 dage siden startede påskeferien med en tur til Sjælland, hvor vi ud over at være momenter for lille Williams introduktion til hunde over 10 kg, også fik bekræftet at den bamseagtige sorte hund, vi gav Victoria i julegave slet ikke var så ringe. KREA har den desværre ikke længere i sort. (Jeg har skrevet og klaget)
Vi fik selvfølgelig også trænet lidt med de medbragte dummier, hvor Line hjalp et par dage, hvilket slet ikke var tosset, for det er alt for sjældent at Frida får gået fri ved fod med en anden hund foran og det er heller ikke det samme, når jeg selv skal kaste markeringerne. Vi fik lavet nogle rigtig gode lange markeringer med op til flere terrænskift og lidt sidedirigering blev der også tid til. Freja blev ikke snydt på disse ture, da hun fik markeringer med både Line og mig som fører. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå, når jeg var kaster, men Freja løb fint tilbage til Line :o)
Sally var med på et par af disse ture, men det der med dummier siger hende ikke noget.
Forrige lørdag tog jeg Frida med til Skive for at kigge på B-prøve. Frida var bare med for at få lidt miljøtilvending (forhåbentlig kommer vi selv til at deltage i løbet af foråret/sommeren) På vejen hjem lavede vi nogle dirigeringer i hundeskoven ved Skive.

Søndag var der dømt Ådalstur med Lis, Leif og tollerne, hvor vi lavede et utal af lange dirigeringer og det gik over al forventning, mine forventninger til Frida og mig altså. Der er stadig plads til forbedringer i afleveringerne, men det var absolut godkendt, når man tager i betragtning at der var andre hunde osv.

Den sidste uges tid har Frida og jeg trænet vandmarkering og her har vi vist trukket et uheldigt kort, for vi er rykket helt tilbage til hvor vi var sidste forår mht. afleveringer. Jeg vil derfor ikke skrive om forklaringen på vores afleveringsproblem på land. Det må vente til vi har styr på aflevering fra vand. (Ja det er stadig en "cliffhanger")
I dag har vi fejret det dejlige vejr og Freja's fødselsdag med en lang tur i Ådalen, hvor der blev kastet dobbeltmarkeringer, både til højre og venstre.

Skuevinder

2010-04-01T06:05:00.001+02:00

Efter at der for et år siden, blev indført selvstændige udstillinger for de såkaldte Formel 1 Labrador Retriever i internationalt regi, har jeg tænkt på om Frida mon har det, der skal til for at stille op i den slags konkurrencer.

Vi har derfor brugt lidt tid på at fremvise tænder, almindelig berøring og sidst, men ikke mindst, øve disciplinen "ståeeee", hvor logren med halen naturligvis indgår.

Mens vi har været på påskeferie på Sjælland opdagede vi, at den lokale formel 1 kreds, skulle afvikle en uofficiel udstilling, også kaldet et skue, hvor de små størrelser, den stride pels og de spidse snuder skulle måles og vejes efter alle kunstens regler. Det kunne vi simpelthen ikke stå for, så selv om vi hverken havde bur eller udstillingsline med, valgte vi at stille op i klassen for praktisk anvendte jagthunde.

Frida klarede sig fint i den indledende runde, hvor de mere klassiske brede og tunge hunde blev sorteret fra og i finalerunden endte hun med at få bedømmelsen "Fremtastisk" og vi kunne forlade ringen med titlen BBB, hvilket jo er et særdeles lovende resultat, når man tager i betragtning, at det er første gang vi stiller op til den slags.

For at det ikke skal være løgn vandt vi en 15 kg. sæk Sloo Flirpa, det nye fodermærke fra Bellbag.

Blandede følelser

2010-03-15T21:12:00.001+01:00

Jeg hørte for mange år siden en, der sagde at blandede følelser er det man har, når man ser svigermor kører ud over en klippekant i ens egen nye bil. Det er nu ikke helt så voldsomme følelser, som rammer når solen begynder at skinne og sneen smelter, men det glæden over det gode vejr og gensyn med græsset, bliver dæmpet en smule, når gammelt nytårsskyts og hundeefterladenskaber fra 3 måneder dukker frem fra sneen langs med fortorvet.
Nå, men ikke mere brok, for der er nu ikke så ringe, at vi igen kan træne uden at skulle bruge 57% af vores koncentration på at holde balancen. Som den vedholdende læser måske kan huske, har Frida og jeg haft nogle problemer med afleveringer, hvilket vi har brugt en del tid på at forbedre. Desværre uden den helt store succes, indtil for små 2 uger siden, hvor jeg talte med et par andre trænere om problemet. Her fik jeg nogle forslag til øvelser vi kunne prøve, som desværre ikke hjalp, men vores snak fik mine "små grå" til at tænke lidt anderledes og uden at jeg vil love for meget, tror jeg at vi nu er på rette vej igen. Hvis det forsat går den rigtige vej de næste par uger, vil jeg måske afsløre hvad der er gået galt (uha, hvor er det spændende).
I går var det sidste gang med overgangsholdet i denne omgang og set i bakspejlet, skulle vi nok slet ikke være startet, for selv om Flemming og jeg har forsøgt at tilpasse øvelsernes sværhedsgrad, har det været meget svært for hundene at arbejde i sneen og vi må erkende at indlæringen desværre ikke har været optimal.Til gengæld tager jeg hatten af for de kursister, der valgte at trodse sneen, for at træne under de vanskelige forhold. Vi sluttede med manér hos Pernille og Jeppe, der lagde terræn til træningen og gav frokost bagefter. En fin og hyggelig afslutning på en vintertræning, vi helt sikkert vil huske de næste mange år.

Skal al det sne aldrig væk?

2010-02-21T23:17:00.001+01:00

Det står stadig rigtig sløjt til med træningen pga. de store mængder sne, der ligger over det ganske danske land og selv om foråret officielt nærmer sig, er der vist ikke udsigt til at sneen forsvinder i løbet af natten :o(

På trods af et meget spinkelt fremmøde, forsætter Flemming og jeg med overgangsholdet i Haunstrup, som også i dag fik lov til at arbejde i sneen. Dagens program bød på markering og dirigering. Det gælder virkelig om at holde tungen lige i munden og lave opgaverne tilpas lette og stoppe i tide, for det "trækker tænder ud" hos de firbenede at arbejde under disse forhold. (Dem i den høje ende af snoren puster nu også noget, når de skal bevæge sig i den dybe sne).

Vi glæder os til at sneen forsvinder og vi kan komme ordentligt i gang igen.

Vintertræning

2010-01-24T19:25:00.003+01:00

Så kom vi endelig i gang med noget officielt vintertræning. Det vil vil sige, jeg er kommet i gang med at træne overgangsholdet sammen med Flemming. Vi valgte at udskyde starten på grund af de store snemængder. Her er der sikkert en eller anden gammel spejder, der vil hævde, at vi er nogle værre tøser, når vi lader os slå ud af lidt sne og i mange andre forbindelser vil jeg være tilbøjelig til at give dem ret, men når hundene har travlt med at holde sig "oven vande" og færtforholdene er meget vanskelige, så bliver indlæringen ikke specielt god. Kig evt. HER for at se Frida på kragejagt den 15. januar, hvor hun måtte arbejde lidt for at bevæge sig i sneen.
Da den træning, som Frida og jeg skulle have været til i går, blev aflyst endnu en gang, tænkte jeg at vi lige så godt kunne køre til Haunstrup og kigge på forholdene. Det endte med med at jeg kørte fast i en snedrive inden jeg nåede frem og det var så der at jeg besluttede at vi i hvert fald ikke skulle træne i Haunstrup. For at gøre det helt perfekt kørte jeg fast igen på vej tilbage mod Herning. Heldigvis kunne jeg komme fri ved egen hjælp begge gange, men det var ikke sjovt og det var ikke noget jeg ville sende kursisterne ud i. Nu var jeg jo ret opsat på at træne, så vi kørte til Gullestrup og her var vejforholdene bedre og flere steder var snedybden så lav, at vi kunne træne lidt og efterfølgende flyttede vi overgangstræningen søndag hertil.
For lige at afslutte kragejagten den 15. januar, blev der kun skudt en enkelt fugl, som Frida hentede i flot stil, med færtopsamling på mindst 50 meter og efterfølgende aflevering til hånd.

Et par dage i sneen

2010-01-10T15:42:00.005+01:00

Et af mine nytårsforsætter er, at der ikke må være alt for meget stilhed her på bloggen. (og hvis I tror på det, så har jeg også et Eiffeltårn til salg).
Midtjylland har, som de fleste sikkert har opdaget, været dækket af sne siden sidste indlæg og selv om vi er nogle hårde hunde, så giver det altså nogle begrænsninger i træningen. Det er f.eks. ikke let at træne gode afleveringer, når dummier og duer bliver pakket ind i sne, efter en enkelt afhentning. Jeg tror i hvert fald ikke på, at det er rart at have sådan en isklump i munden. Fridas træning har derfor været lidt dirigering, hvor jeg har haft tilpas mange dummier med, så vi hele tiden har kunne bruge en snefri dummy. Vi har også trænet afleveringer med en due hjemme i indkørslen og selv om dette lyder banalt, så er det endnu en gang min holdning at man ikke skal være for dygtig til at lave meget simple øvelser, specielt ikke hvis der er problemer med delelementer, hvilket Frida og jeg stadig har med afleveringer.
Færtforholdene er heller ikke for gode, når det er vindstille og hård frost. Dette måtte Frida og jeg sande, da jeg kastede en markering med en kanvasdmummy, ned ad en bakke i hundeskoven i Ulvedal. Selv om hun virkelig prøvede kunne Frida ikke finde dummyen og det viste sig at den havde kørt ca. 1½ meter under sneen og så et det ikke let.
Freja har måtte nøjes med de vanlige gåture, runder i haven og almindelig afslapning indenfor i varmen, hvilket hun virker forholdsvis tilfreds med.

Den 3. januar var Frida og jeg på sæsonens sidste fællesjagt i Ulbjerg og selv om der ikke blev skudt andet end en enkelt fasankok, som Basco hentede meget flot, havde vi god dag i det kolde vejr. Da jeg lige har opdaget muligheden for at indsætte et lille diasshow fra Picasa, får I lige et fra jagten her:

Godt nytår

2009-12-31T16:26:00.000+01:00

Glædelig jul

2009-12-13T18:49:00.007+01:00

Efter en kort pause i Fridas træning pga. en poteskade, er vi kommet i gang igen. Vi har selvfølgelig ikke spildt tiden, mens den unge dame er blevet holdt i ro, for vi har øvet afleveringer hjemme i stuen og i haven, så jeg tror at vi har rykket os i den rigtige retning på det felt. Da det ligesom er mørkt,når jeg kommer hjem fra arbejde, er dirigeringtræningen desværre begrænset til at foregå i weekenden, for jeg vil meget gerne have kontakt med den sorte, når vi øver den slags. På de forholdsvis få træningsdage vi har haft, er det gået udmærket med dirigeringerne.
Som det nok kan ses på billedet, er Freja skam også med ude at træne og i går nød vi en lang gåtur i Ådalen med nogle lette markeringer undervejs. Inden vi kørte hjem, lavede Frida og jeg lektier til næste gang på dirigeringskurset :o)
I dag har Frida og jeg været på julejagt i Ulbjerg i et pragtfuldt decembervejr. På jagten fik vi endelig brudt den onde cirkel, så minsandten om det ikke lå en hel fasanhøne på paraden. Da en anden hund hentede fuglen, kan man ikke sige at Frida er blevet overbelastet med apporteringsarbejde i dag, men hun opførte sig pænt, så det kan der ikke klages over.

Til slut på dette indlæg vil jeg ønske alle læsere en rigtig glædelig jul.

Uge 47

2009-11-22T18:15:00.006+01:00

Ja, kære læser, hold nu fast, for her kommer der allerede et indlæg for ugen der er gået.
Tirsdag var Freja og jeg på morgentræk ved Hjarbæk fjord sammen med Martin. Basco var ikke med, da han havde skånetjeneste. (Det er hårdt at være hund i jagtsæsonen.) Vi lettede en del ænder i vandhullet, da vi gik på plads, men det skete der ikke noget ved ;o). Selv om vejret blev meget bedre end forventet kom der ikke mange fulgle, så vi måtte endnu en gang tage tomhændet hjem (godt vi ikke skal leve af det.)
I går, lørdag, var Freja og jeg på jagt hos Jens og efter jyske forhold så vi forholdsvis mange fasaner og en del rådyr. Freja fik faktisk en del af fasanerne på vingerne og jeg skød 3, hvor Freja hentede og afleverede 2 af dem uden problemer. Den sidste fandt Fnug :o) Vi var 6 jægere og 4 hunde, så Freja fik lov til at holde pause fra driveriet en gang i mellem og derfor var hun ikke så hårdt ramt lørdag aften/søndag morgen, som jeg havde frygtet.
I dag, sødag, var Freja og jeg på jagt i Ulbjerg. Helt som vejrgætteren havde lovet, regnede det hele dagen og på trods af fint hundearbejde fra en gæstehund, Basco og Freja var paraden ganske tom (igen). Skytterne fik ellers muligheder til både ænder og snepper, men der er som bekendt en stor mængde luft omkring fugle i flugten, som er lettere at ramme.
Det går langsom, men sikkert fremad med Frida's pote, så jeg håber at vi kan genoptage træningen efter næste weekend.

2009-11-15T23:45:00.009+01:00

Så er der endnu en gang gået næsten en måned siden sidste opdatering og for at undgå klager (igen) er her en opsummering af, hvad vi har fået hundetiden til at gå med her i det midtjyske.
i uge 44 var Freja og jeg på aftentræk i Ulbjerg sammen med Basco og Martin. Da vi gik på plads lettede tre krikænder, hvor jeg skød til den ene. Den gik ned på marken, men da jeg sendte Freja efter fuglen, lettede den igen og fløj noget besværret væk og på trods af en ihærdig eftersøgning fandt vi den aldrig :o( På vej tilbage til søen skød Martin to snepper, som Basco hentede i fin stil.
Sidste lørdag i oktober startede Frida og jeg på dirigeringskurset hos Pernille Lillevang, hvor vi er så heldige at være inviteret med sammen med en lille sluttet kreds, hvor vi er 4 tollere og 2 klappelapper. Jeg har lært en hel del nye ting, så forhåbentlig bliver det en smule lettere at træne Frida i den svære dirigeringskunst. Læs beskrivelse af dagens program hos Kennel Wildmountain (uge 44).

Første weekend i november var Frida og jeg på Flyvestationsjagt. Selv om det var en lang dag og på trods af at Frida egentlig var løbet tør for energi midt i fjerde såt, fik jeg hende til at lave et frit søg efter en anskudt sneppe, da denne såt var afblæst. Hun fik hurtigt fært af fuglen, som dog lettede inden hun kom helt hen til den. Skytten, der var gået med os ud i søget, skød og ramte sneppen og den faldt lige for snuden af tre andre hunde, hvor den ene selvfølgelig samlede op, så Frida fik ikke afsluttet dette lille event på den bedste måde. På vejen tilbage 'stjal' hun til gengæld en sneppe fra en skyttes bunke (på 3 stk.) og selv det egentlig er en no-no, var jeg godt tilfreds, da hun afleverede fint til hånd.

Dagen efter var Frida og jeg på jagt i Ulbjerg, hvor hun gik rigtig godt. Der ikke blev skudt noget, så der var ikke noget apporteringsarbejde, men Frida lettede da en enkelt sneppe.

Mens jeg var kursus i uge 46 var Freja med pasningsordningen på sneppejagt, hvor hun hentede en enkelt sneppe. (Det er godt gjort, at hun tager på jagt uden mig).
I går mødtes Frida og jeg med Lis, Leif og deres herlige tollere i Haunstrup for at lave lektier til dirigeringskurset og det gik væsentlig dårligere end det havde gjort under de træningspas, hvor Frida og jeg var alene. Det er utroligt så stor forskel det gør, når der er andre hunde i nærheden, både for Frida og for mig, men med justering af øvelserne, fik vi tingene til at virke på nogenlunde tilfredsstillende vis og vi havde en meget hyggelig eftermiddag.

I dag har Fridag og jeg været til anden omgang træning hos Pernille. Frida 'brillerede' med nogle rigtig dårlige afleveringer og lidt andet spas, så jeg var ikke imponeret over vores samlede indsats. Da jeg satte Frida i bilen til pausen opdagede jeg at hund havde skåret sig i trædepuden på højre forpote, så herefter var jeg degraderet til dummykaster. For lige at gøre poteuheldet færdigt i denne omgang, så ser såret på nuværende tidspunkt fornuftigt ud, men der er dømt skånetjeneste de næste dage. På trods af dette uheld, var det endnu en gang en meget lærerig formiddag hos Pernille og jeg ser frem til at komme i gang at lave lektier til næste gang.

Mens vi var til træning fik jeg en høflig sms-forespørgsel på, om jeg ville med på en lille gåtur efter snepper. Selv om jeg skulle kun have hund med, og ikke noget gevær, sagde jeg selvfølgelig ja tak, for det er altid spændende at få det hele til at gå op i en højere enhed, så Frida blev byttet ud med Freja og så var vi klar. Det blev til en enkelt sneppe, som Freja fik på vingerne og efterfølgende hentede på flotteste vis.

Hjælperdag og aftentræk

2009-10-23T23:43:00.014+02:00

Siden sidst har Frida og jeg været til hjælperdag i Søby, hvor den flinke prøveleder fra forårets Working test, havde arrangeret at hjælperne kunne prøve nogle af posterne og blive bedømt af en rigtig dommer. Vi nåede 3 af de 5 poster og Frida klarede det nogenlunde. Den anden post voldte os dog problemer, da det var en ligeudsending over vand og den slags har vi ikke trænet, så det endte med at hjælperen kastede dummyen og det derved blev til en slags markering i stedet. Vi kiksede også et par afleveringer, men her gav dommeren et par råd, som jeg vil forsøge med, for at undgå den slags i fremtiden. Vi sluttede denne hyggelige dag med at grille, fortælle løgnehistorier og den slags og jeg vil endnu en gang rose prøvelederen for at belønne sine hjælpere på denne måde - man får helt lyst til at hjælpe igen ;o)

Her til aften har Frida og jeg været på aftentræk i Ulbjerg sammen med Martin og Basco. Inden vi gik i gang aftalte vi at, hvis vi skød noget, skulle Frida have chancen for at hente det, da jeg ikke er helt overbevist om at hun har kædet skud sammen med at hun skal hente noget. Det varede ikke længe før at både Martin og jeg havde skudt en gråand hver, så der var noget at se til for den lille sorte. Første and faldt i det høje græs på marken nord for søen og med lidt støtte fandt Frida fuglen, samlede op og kom med den. Den anden and faldt midt i søen og som på hjælperdagen i Søby, havde jeg lidt svært ved at sende Frida ud i vandet. (Godt vi snart skal på dirigeringskursus), men vi løste problemet ved at gå om på den anden side af søen, så hun kunne få fært af anden, hvorefter resten gik som en leg. Sidste gråand blev skudt i noget der ligende mørke (ja, man må skyde indtil 1½ time efter solnedgang) og denne gang så hverken Frida eller jeg, hvor fuglen faldt, så vi lavede et frit søg og efter et godt arbejde kom hun med fuglen. Træerne vokser jo som bekendt ikke ind i himmelen, så jeg må erkende at ingen af afleveringerne var gode, da alle 3 ænder var en tur på jorden inden jeg fik dem. Stakkels Basco fik slet ikke hentet noget under jagten, så vi lagde en and til ham, da vi var færdige og selv om Frida generede ham på det groveste, hentede og afleverede han den i flot stil.
På billedet er der kun to ænder og det skyldes at den sidste and først blev skudt, da det var blevet mørkt og de billeder jeg tog efterfølgende er ikke værd at vise frem.

Sikke en flot morgen

2009-10-14T20:00:00.009+02:00

Så har "den rigtige" jagtsæson været i gang i ca. 14 dage og det er vel meget passende lige at stoppe op og tage et kig på hundearbejdet her fra det sorte hold, men inden jeg forsætter kan jeg lige så godt tilstå, at jeg ikke har skudt noget på nogen af de ture vi har været på, så det omtalte "kig" bliver altså ikke en bedømmelse at fantastiske eftersøgning afsluttet med maleriske beskrivelser af de vildeste apporteringer.
Som nævnt i et tidligere indlæg er Freja tæt på at blive pensioneret, så hun har kun været med på et aftentræk i Ulbjerg og et morgentræk ved Hjarbæk fjord. Sidstnævnte var her til morgen og som det måske fremgår af billedet, var det en fantastisk flot morgen. Vi har set både ænder og gæs, men vejret har simpelthen været for godt, så det har været meget høje fugle vi har set. Som man kan forvente af en erfaren hund, har Freja såmænd opført sig stille og roligt på disse ture, så der er ikke meget at fortælle om her.
Frida har været lidt mere aktiv, da hun har været med på jagt i Ulbjerg, på Flyvestation Karup og et enkelt aftentræk. På de to drivjagter har hun arbejdet rigtig godt og jeg kan se at den del af sommerens træning, der har været målrettet mod at hun løber for langt væk, når vi går igennem, ser ud til at virke. På den ene jagt fik hun mulighed for at snuse til et bukkelam, der lige var forendt, men desværre var der en anden hund, som ikke mente at det var en god ide, så det skal vi lige huske at gøre ordentligt, når lejligheden byder sig igen. Det eneste vi rigtig har gjort os bemærket med, har været at Frida ikke vil gå op ad trappen til lastbilen, som vi bliver transporteret i på flyvestationsjagten, så hun er blevet løftet op (ja, den slags bliver drillet for :o) Jeg håber at vi får tid til at øve os inden næste gang.
På trækjagten gik det rigtig godt med at sidde stille og det skyldes helt sikkert, at jeg har valgt at bruge positiv forstærkning , selv når vi er på jagt.
Jeg bør også nævne at Frida og jeg var til afslutning på markprøveholdet, der var tilrettelagt som en C-prøve og selv om Helle, der var aftenens dommer, mener at Frida er meget charmerende, rakte det ikke til mere end en 3. præmie. Da Frida ikke lavede nye narrestreger, var jeg egentlig nogenlunde tilfreds med dette resultat.

Lidt træningsnyt

2009-09-27T18:48:00.002+02:00

Efter en periode med lavt træningsblus, er Frida og jeg tilbage til det, der helst skulle være normalt i weekenden, nemlig et større træningspas både lørdag og søndag.
I går, lørdag, var der fokus på aflevering fra vand og her måtte jeg sande, at når man har haft problemer på et område, er det en rigtig dum ide at starte med samme sværhedsgrad som man stoppede med sidste gang, selv efter en kort pause. Efter et par dårlige afleveringer gik det op for mig, at jeg selvfølgelig skulle være startet med at rykke et par trin ned af 'sværhedsstigen' og da vi gjorde det, gik det nogenlunde. Langt fra perfekt, men vi sluttede med succes og næste gang husker jeg forhåbentlig at skrue ned for ambitionsniveauet, så det også virker første gang.
I dag, søndag, har har haft fokus på vildtbehandling og til det formål havde jeg tøet en due og en and op. Først lavede vi en markering med duen og hvis man ser bort fra Frida's høje fart, der gav en lidt sjusket opsamling gik det fint. Ved næste markering gik det så helt galt, for duen blev hængende i et fyrtræ og det var ikke let at få den ned igen. Jeg tror at de første 10 grenstykker, i underarmstykkelse jeg kastede efter fuglen blev hængende i træet tæt omkring fuglen (meget kraftig massetiltrækning?), der til gengæld ikke rørte sig ud af flækken. Til sidst kom duen heldigvis ned og vi kunne forsætte med nogle flere markeringer, som gik fint. Så prøvede vi med anden, og også her var der plads til forbedring i den første opsamling. Afleveringerne var heller ikke gode de første par gange, men vi fik det til at virke til sidst.
Den kommende uge står på afslutning af overgangsholdet og så er det jo 1. oktober på torsdag, hvor jagtsæsonen for alvor går i gang.

Hvad skete der i august?

2009-09-13T20:52:00.006+02:00

Så har min trofaste læser igen klaget over manglende opdatering her på bloggen, så nu må jeg på den igen og forsøge at ihukomme, hvad der er sket den sidste måneds tid.
Først i august, ja det var faktisk før forrige blog-indlæg, var hundene til årligt eftersyn hos dyrlægen og her fik jeg desværre bekræftet, hvad jeg havde en fornemmelse af; nemlig at Freja er ramt af gigt. Jeg blev anbefalet at give hende noget foddertilskud og et forsigtigt skøn er, at det har hjulpet hende en smule. Med Freja's sølle 7½ år er det alt for tidligt, men jeg har besluttet at hun har skånetjeneste fra nu af, hvilket betyder reduceret træning og begrænset deltagelse i jagt. Bortset fra gigten, mente dyrlægen at begge hunde har det godt, så det er jo ikke så ringe.
Lis og jeg startede med at træne et overganshold i Søby den 11. august. Lis har været flittig til at skrive om det, så læs HER, hvis du vil vide mere ;o) Frida og jeg burde deltage på dette hold, men det er jo ikke muligt, da jeg selv er træner. Så for at træne sammen med andre hunde, er vi startet med at træne på et markprøvehold, hvilket egentlig er væsentligt over vores niveau. Heldigvis er trænerene flinke, så det går nok alligevel. Vi har været nødt til at blive hjemme de sidste to gange, for Frida er selvfølgelig kommet i løbetid. Det gode ved at det kommer nu, er at så er hun klar når vi for alvor skal på jagt i oktober.
Sidst i august havde vi familiebesøg helt ovre fra selveste hovedstaden og her måtte jeg endnu en gang blive imponeret over de fleste hundes evne til at være forsigtige, når de er sammen med små børn. Frida og Victoria legede nemlig med bold i haven og der blev også plads til en lille krammer :o)
Andejagten gik som bekendt ind 1. september og derfor var Freja og jeg en tur ved Hjarbæk fjord, sammen med Martin, Henrik og et par hunde (Basco og Albert). Vi skød ikke noget, men det var en fantastisk flot morgen, hvor Freja indledningsvis var meget opmærksom inde i skjulet, men efter et stykke tid måtte hun simpelthen snige sig under sløringsnettet og holde udkig i det fri.
Første weekend i september kørte vi en tur til Sjælland, for at komme til barnedåb hos grandfætter William. Traditionen tro overnattede vi i Smørum, hvor Sally, for anden gang, måtte tage imod de to sorte terrorrister og heldigvis gik det meget bedre denne gang. Der var plads til lidt leg og høj haleføring.
I går var jeg hjælper på en workingtest, der blev afholdt i Skive. Det var en vældig hyggelig dag, hvor jeg blev bekræftet i, at det ikke er helt dumt, når vi gør en del ud af træne tærrenskift på vores overgangshold.

Frida i vandet

2009-08-10T23:07:00.007+02:00

Der er flere af de flittige læsere (alle to), der har klaget over manglende indlæg her på siden og det er jeg selvfølgelig frygtelig ked af. Årsagen er primært, at der ikke er sket så meget på det sidste. Jeg har brugt en del tid på at få Frida til at aflevere til hånd efter vandmarkeringer og stille og roligt har vi det til at gå den rigtige vej. Her til aften lykkedes det alle de gange vi forsøgte (6) og det var endda på forskellige steder og forskellige afstande, så nu er tiden nok ved at være moden til at vi forsøger nogle ukendte steder og måske også prøve, mens der er andre hunde til stede (uha).
Når jeg skriver, at der ikke er sket så meget passer der nu ikke helt, for i torsdags var Frida og jeg en tur i Søby, hvor vi mødtes med Lis, Leif og tollerne Chili og Daisy. Vi havde en vældig hyggelig formiddag, hvor vi fik afprøvet et par steder/øvelser til overgangsholdet, som Lis og jeg starter med i morgen aften. Hundene fik selvfølgelig også lov til at være hunde og de fik rig mulighed for at afprøve det ændrede terræn., der er opstået efter vinterens skred.

Feriebarn

2009-07-12T22:56:00.004+02:00

I denne uge har vi Alba på besøg, mens hendes "mor og far" er på ferie under sydlige himmelstrøg.For at det ikke skulle blive for kedeligt, har vi i dag også haft besøg af Basco og Chivas, mens deres familie var til fødselsdag og jeg må sige, at det meste af tiden lagde jeg ikke mærke til at der var to hunde mere. Chivas og Frida var i gang i haven næsten hele dagen og de andre tog det lidt mere stille og roligt.
Selvfølgelig ville jeg tage et billede af de 5, men som det muligvis fremgår var det meget svært for en hvis hvalp, at sidde stille når fotografen ville ned i hundehøjde. Som man måske kan se er Basco og Freja ved at være trætte af at posere, så jeg valgte at stoppe mens legen var god.

Tur til Smørum

2009-07-10T18:51:00.011+02:00

Sidste weekend gik turen til Sjælland, hvor vi skulle besigtige familiens allernyeste lille medlem og her tænker jeg ikke på en hund, men på grandfætter William. Det var en meget varm køretur, så i modsætning til, hvad vi plejer holdt vi pause, hvor et par småforvirrede hunde fik noget vand og en meget lille luftetur.
Siden vi var i Smørum sidst, er der flyttet en foxterrier ind og da hun er en pensioneret avlstæve var vi lidt spændte på, hvordan det ville gå. Den lille hund var godt nok nervøs, så det var først søndag, at hun var rimelig tryg ved de sortes selskab, så jeg tror at vi bliver nødt til at starte forfra næste gang vi mødes. Til den tid vil Sally, som hun hedder, forhåbentlig også være mere tryg i sine nye omgivelser.
Bortset fra det, levede Grandfætter William helt op til forventningerne, så der var ikke et øje tørt. :o)

Ny dreng i klassen :o)

2009-06-10T16:27:00.005+02:00

I går flyttede Chivas til Karup og i dag var det så tid for ham, at møde Freja og Frida. Måske var det lidt overvældende for den lille hund, for han både gøede og rejste børster, men det gik nu hurtigt over (Der er krummer i den knægt) Borset fra det gik det helt som forventet da Frida ville lege og Freja brummede lidt, da Chivas lige skulle tjekke om der måske var en lille tår mælk i minibaren. Alt i alt gik mødet stille og roligt, hvilket jo ikke er så ringe.
Her på holdet fra Bregnevej vil vi gerne benytte lejligheden til at sige velkommen til den lille bandit og vi glæder os meget til at passe ham. (Der står stauder klar til at blive fræset op)

½ Fedtmule

2009-06-07T15:58:00.004+02:00

Så er den gal igen igen, fristes man til at sige, for Frida har endnu en gang bevist at det ikke er studenterhuen, der trykker hende plafodet, for hun skal åbenbart stadig smage på alting og ud fra hævelsen at dømme, har hun igen smagt på et insekt,der var i stand til at bide fra sig. Til eventuelle urolige læsere kan jeg oplyse at hævelse har lagt sig og at Frida's opførsel på intet tidspunkt indikerede at hun havde det skidt.
Bortset fra det, kører hundetræningen i tomgang for tiden, da ham der plejer at kaste dummier og den slags, har vældig travlt med at gå på bukkejagt. I dag har vi dog været en tur i Haunstrup, hvor hundenes præstationer absolut ikke var i den gode ende, hvilket helt sikkert kan tilskrives den manglende træning, men vi nød det gode vejr i godt selskab :o)

Rågeregulering og familesammenføring

2009-05-13T22:36:00.004+02:00

Her til aften har Frida og jeg har været i Skive for at regulere råger og vi var kun lige kommet ind i skoven, da vi mødte Claus og Andreas, der stod og kiggede på en rågeunge, som hoppede rundt i skovbunden. Min første tanke var at det var en anskudt fugl og da ingen gav indtryk af at de ville hente den, sagde jeg apport til Frida og det var hun helt med på. Det var rågen så ikke lige, men efter en del arbejde kom Frida endelig med den. Det viste sig at det stakkels dyr slet ikke var anskudt, men formodentlig bare faldet ud af reden, så det var en hård opgave som Frida lagde ud med. (ja, de har kløer)
De næste fugle gik bedre, men ved de sidste to kneb det gevaldigt med at aflevere til hånd, så der måtte vi lige øve lidt inden vi gik videre, hvilket der heldigvis er tid til på sådan en aften.
Midt i skoven mødte vi helt tilfældigt Frida's bror, Don Olsen, og hans fører, der også var på rågeregulering. Olsens "far" fortalte at de nu er klar til vinderklasse, hvilket er rigtig flor flot for en hund, der bliver to år sidst på måneden.

Uha, som tiden går

2009-05-01T22:15:00.008+02:00

Så er der sørme gået en hel måned siden jeg skrev sidst.
I påsken måtte hundetræningen vige til fordel for nyt gulv i køkken, bryggers og gang, så det mest vilde der skete på hjemmefronten, var nok at vi passede Basco i nogle dage. Skærtorsdag stak jeg godt nok af fra gulvarbejdet og var hjælper på en B-prøve ved Arnborg, hvor det vældig spændende at se vinderklassehundene arbejde.
Bortset fra nogle almindelige træningsture, har månden været præget lidt af, at vi stille og roligt nærmer os bukkejagten, så Frida og jeg har været på "pürsch" i Ådalen og i Gedhus området. Vi har haft held til at se en del flotte bukke og Frida har vist gode takter i "ro på post", selv om far han ligger på maven og gloet i kikkert i urimelig lang tid.
I dag har Frida og jeg været på en meget optimistisk rågeregulering i Skive og jeg måtte sande at det jeg har skrevet i mine noter de forrige år passer: "Det er for tidligt at regulere råger i den første uge af maj", men nu var det jo fint vejr, Martin og Basco var også klar, så vi gik en tur og kiggede på en masse reder uden at der skete mere ved det. Freja måtte blive hjemme, da hun helt planmæssigt er kommet i løbetid.

Pladsudnyttelse

2009-04-01T02:00:00.000+02:00

Ja, nu er det ca. en måneds tid siden at Line flyttede til Viborg og jeg havde egentlig forventet at Freja og Frida ville reagere på en eller anden måde, men der har ikke været nogen synlig reaktion overhovedet. Forklaringen er måske at de to sorte har fået lidt ud af, at vi er blevet én mindre i husstanden. De har nemlig fået lidt mere plads at være på, da vi nu er gået i gang med at indrette et rigtigt hundeværelse. Foreløbig er det blevet til lidt vægudsmykning, genbrug af reol og smykkeholder, samt placering af beholdere til hundemad. I første omgang har jeg besluttet at hundene ikke skal bruge sengen, da vi jo kan få brug for den i tilfælde af overnattende gæster. Denne beslutning er nu ikke støbt i beton, så det kan være at jeg ombestemmer mig, hvis det ellers går godt med at være på værelset.
På sigt er det planen at der skal linomnium på gulvet, så det bliver lettere at holde rent, og jeg har også bestilt udstyr til webkameraovervågning, så jeg kan holde øje med hvad der foregår mens jeg er på arbejde. Montering af sidstnævnte er ikke fintænkt endnu, da det formodentlig godt kan give anledning til uheldige misforståelser, hvis værelset også skal bruges som gæsteværelse i ny og næ. En anden tanke som også kan give problemer i forbindelse med at andre også skal kunne anvende værelset, er installation af en hundelem. Fordelen ved at hundene selv kan gå i haven er dog så stor, at jeg er kommet frem til at et flamingolåg er en tilfredsstillende løsning på problemet, så sådan bliver det nok.

Midt i marts

2009-03-15T23:04:00.005+01:00

Siden det store bytteshow i Haunstrup for 14 dage har Frida's træning primært bestået af anti-bytte-øvelser og det går egentlig rigitg godt med dummier. Så nu skal jeg bare have "narret" en eller anden til at hjælpe, når vi skal forsøge os med vildt. Vi har også trænet fri ved fod og selv der er ikke er de helt store forbedringer, mener jeg at der er en smule fremgang på område. Vi har helt sikkert stadig brug for at møde andre hunde/førere, så vi kan lave noget træning under lidt mere kontrollerede forhold.
Som en del af lydighedstræningen har vi trænet en del markeringer, hvor Freja og Frida er blevet sendt på skift og også her går det fremad, men det er nok ikke noget vi skal blære os med på jagt de første par år. Freja har selvfølgelig fået dobbeltmarkeringer, når vi træner dette.
Lørdag havde jeg Frida med en tur til Hald Sø, hvor jeg kunne konstatere at vi skal starte forfra med pæne afleveringer efter markeringer på vand, men mon ikke at vi finder ud af det også.

Svingende præstationer

2009-03-01T21:47:00.006+01:00

Overskriften handler mest om Frida's træning i den forgangne uge, for det har primært været hende, der har været "på".
I ugens løb har vi brugt en masse tid på lineføring og fri ved fod og det er såmænd ganske klassisk: Når vi kun er os selv går det helt fantastisk, men når vi eksempelvis går forbi en anden hund mener Frida at der lige skal hilses på. Vi har helt sikkert behov for træning med nogle der er med på problemet i stedet for tilfældigt forbipasserende, der syntes at hun er "åh så sød" (for det gør det ikke lettere at bevare kontakten).
Fredag var begge hundene med en tur ud af banestien og her mødte vi Hans, der var ude med Tinka. Vi kunne se på afstand at Tinka er blevet rigtig skrap til dirigering. Hans var så flink at kaste 3 dummier, en til hver hund, men Frida "knaldede" og gik i gang på eget initiativ. Hun fik dog ikke stor succes for den ene dummi var havnet oppe i et træ. Efter lidt træklatring var vi klar igen, men det blev aldrig rigtig godt for det sorte hold. På vejen tilbage forsøgte jeg en dirigering med Frida, men nu mente Freja åbentbart at det var hendes tur, så det endte med at hun hentede dummien og Frida tog den fra hende på vejen tilbage - Det kunne vist ikke blive meget værre.
Lørdag var Frida og afsted alene og her gik det rigtig fint med lineføring og fri ved fod. Vi trænede dirigering med stop og udover gentagelser fra tidligere, havde vi også succes med 2 gange stop på udturen og så valgte jeg at stoppe og gå hjem med en selvtilfreds mine.
Søndag var det så sidste gang for overgangsholdet og på trods af at vi har haft 19 tilmeldte på holdet kom der kun 5 kursister. I anledning af at det var sidste gang var træningen lavet som en lille prøve, hvor der var en enkeltmarkering, en lille dirigering og et frit søg - alt sammen på duer og ænder. Vi var så heldige at Leif og Kristian havde meldt sig frivilligt til at være hjælpere, så det var en rimelig realistisk prøve vi kunne afvikle. For at fylde ventetiden havde vi også planlagt en kort introduktion til sidedirigering. Pga. de få deltagere var vi meget tidligere færdige end forventet og efter en hård og uretfærdig tilbagemelding fra Lars, kunne vi gå om bord i lækre lagkager som Lis havde lavet. Lis havde selvfølgelig forventet flere deltagere, så der var rigeligt med kage (mums).
Da kursisterne var sendt hjem ville vi lige gennemgå prøven med vores egne hunde og her må jeg sige at Frida faldt igennem med et ordentligt brag. Under fri ved fod var hun over det hele (undtagen ved siden af mig), hun smed anden i markeringen lige før hun kom hjem, hun måtte sendes to gange i dirigeringen og lavede endnu en dårlig aflevering. I det frie søg byttede hun stort set alle fugle og da jeg sendte hende for sidste gang, i håbet om en bedre aflevering, kom hun med to duer på en gang.
Jeg har vist nævnt det før: Energien fejler absolut ingenting, men der er meget plads til forbedring.

Vinterferie

2009-02-15T19:05:00.019+01:00

Så er der mindsandten gået endnu en uge i det midtjyske, hvor der er sket et par småting som jeg mener at hele verden bør delagtiggøres i :o)
Sidste lørdag startede dagen med noget, der kan gøre de fleste labradorejere urolige: Freja spiste ikke sin mad. Jeg var derfor lidt bekymret, da jeg kørte til Houens Odde ved Kolding, for at deltage i erfaringsudveksling for DRK-trænere. Bekymringen blev ikke mindre da jeg fik melding om at hun heller ikke ville spise noget sidst på eftermiddagen, men jeg kunne heldigvis narre hende til at spise noget, da jeg kom hjem og selv om det ikke var i vanligt tempo, faldt uroligheden en smule.
Søndag morgen var Freja's madinterresse stadig ikke stor, men dog til stede. For at skåne den gamle og da Frida startede løbetid lørdag, tog jeg til træning uden hunde, hvilket var lidt underligt. Jeg fik dog styret mine lyster en smule, for Lars gav mig lov til at låne Dixie, mens vi afprøvede momenterne til overgangsholdet.
Mandag morgen var Freja's heldigvis appetit tilbage, så ugen er gået med lidt træning i området ved Gedhus, Ulbjerg, Ådalen og Haunstrup (Puha, det er hårdt at være hund, når far har ferie). Vejret har været meget flot for årstiden, så det kan der ikke klages over. I går trænede vi med duer og her var Frida lige pludselig ikke specielt god til at aflevere, så vi måtte rykke et par trin ned af stigen og tage nogle lettere øvelser, inden det virkede som jeg gerne ville have det. Planen var så at jeg ville tage et par billeder, hvor begge hunde sad med en due, men det endte med at Freja blev stresset, så det projekt måtte jeg opgive, så I må nøjes med et billede af Frida i fin stil.
I dag var Freja så alene med i Haunstrup, hvor vi startede med at kigge på et par rådyr inden de andre kom. Lis og Leif havde noget vildt med, som vi sluttede træningen med at bruge, så på den måde fik vi præsenteret vildt en gang før end forventet og da der både var duer, fasaner, edderfugl og en kanin, var det ikke så ringe endda. Da holdet var færdige forsøgte Freja og jeg os med en meget lang dirigering, som Leif var så flink at lægge ud og han havde oven i købet overskud til at tage billeder, hvilket ses her i højre side. Resultatet af dirigeringen var langt fra overbevisende, så der er noget at tage fat på for den gamle og mig.

Sidste udkald

2009-01-31T22:52:00.006+01:00

Så har det været sidste jagtdag i denne sæson. Planen var at dagen skulle udnyttes med en lille gåtur efter fasankokke og afsluttes med et duetræk. Første del af planen fik helt fint, måske lige bortset fra at vi ikke så nogen fasaner. Anden del gik indeldningsvis fint, da vi fik fordelt os, sat lokkeduer op i flotte formationer og lavet et par fine skjul til os selv og hundene. Efter ca. 20 minutter i skjulet, hvor der så småt var kommet ro på hundene, kom det der en arbejdsivrig skovarbejder, som gik løs på skoven vi sad op ad og så var der ligesom ingen grund til at blive siddende der længere. Vi besluttede i stedet at gå en tur i en anden del af området for at se om der skulle sidde en fasan der. Det gjorde der nu ikke, men til gengæld fik hundene 7 snepper på vingerne, hvilket er forholdsvis sjældent for årstiden, men da jagttiden på snepper stopper 15. januar, måtte vi nøjes med at kigge på de fabelagtige flyvere, hvilket nu heller ikke var så ringe.
Da vi var færdige med vores gåtur lavede vi lidt markeringtræning med en medbragt en måge, som min medjæger havde havde skudt dagen før. Frida har aldrig prøvet kræfter med sådan en krabat før, så det lidt spændende at se, hvordan hun reagerede. Opsamlingen var ikke noget problem, men det gik ikke så godt med at komme lige hjem. Om det skyldes tilstedeværelsen af de andre hunde eller noget helt andet, er jeg ikke klar over, men i tredie forsøg gik det nogenlunde fint og så valgte jeg at stoppe med det. Freja samlede også fint op, hun "pakkede" mågen rigtig flot, men hun lavdede et drop i første forsøg, så vi prøvede lige at par gange mere, hvor det gik som det skulle. Basco var ikke til at skyde igennem, da han lavede gode spontane opsamlinger og fine afleveringer.

Sidste jagt i 2008

2008-12-30T22:21:00.013+01:00

Selv om det egentlig ikke var meningen at Frida skulle mere på jagt i år, kom hun med på et afbud i dag , da Basco er blevet skadet og måtte blive hjemme (hvilket han vist ikke var helt tilfreds med, men det er en anden historie) Dagens drev bestod således af Freja, Frida og Billy, en sort lab-tæve, der vistnok var med på drivjagt for første gang. Til min glæde kunne jeg konstatere at træningen med at få Frida til at blive lidt tættere på når vi driver, tilsyneladende har hjulpet, for hun holdt sig inden for fornuftig afstand under hele jagten. Der blev set både snepper og rådyr, men bortset fra et par optimistiske forbiskud til en sneppe, nøjedes vi med at se vildtet. Endnu en gang kunne jeg konstatere, at det er ligesom om at der kommer friske batterier i Freja, når der bliver skudt. Ja, motivation er også vigtig for hunde.
For ikke at "tøserne" skulle glemme, hvad de var med for, kastede jeg et par enkeltmarkeringer med en dummy, da jagten var slut og bortset fra at Frida ville hente det hele, gik det det fint.
Du kan se billeder fra jagten her.

Lad mig slutte dette indlæg med at ønske godt nytår til alle der måtte læse det.

Glædelig jul

2008-12-21T10:55:00.006+01:00

Vores trofaste læsere ønskes en rigtig glædelig jul.

Julejagt i blæsende vind

2008-12-20T21:04:00.011+01:00

Så har Frida minsandten været med på jagt sammen med Freja igen. Denne gang var vi med på julejagt i Ulbjerg, hvor der blæste en vældig vind. Begge hunde arbejdede rigtig godt, men Frida har desværre en tendens til at løbe lidt for langt væk, når vi driver igennem. Dette resulterede da også i at jeg ligesom manglede en lille hund, da vi var kommet halvvejs igennem den sidste såt. Måske kunne hun ikke høre hvor vi var pga. den meget kraftige blæst. Problemet var dog ikke større end at jeg kunne gå tilbage til der, hvor jeg sidst havde set hende og fløjte, hvorefter hun straks kom løbende.
Dagen igennem fik vi set rigeligt med vildt, mest snepper, men da jagten var slut kunne vi konstatere, at den meget voldsomme blæst havde drillet de skytter, der forsøgte sig, så paraden var ganske tom.
På trods af at der ikke var vildt på paraden, var det endnu en herlig jagtdag, hvor de to sorte var godt brugte da vi kom hjem.

En herlig jagtweekend

2008-12-07T21:43:00.006+01:00

Denne weekend har stået i jagtens tegn. Lørdag havde jeg Freja med på flyvestationsjagt, hvor hun arbejdede rigtig godt hele dagen. Hun fandt bla. en sneppe, som jeg kunne aflevere til en glad skytte, fik flere snepper på vingerne og eftersøgte et par tvivlsomme fugle. På trods af det lidt fugtige vejr, var det alt i alt en god dag.
Søndag var både Frida og Freja på jagt hos Jens i et pragtfuldt vejr. Det var første gang at Frida var med på drivjagt og det gik nogenlunde som jeg havde forventet: Hun løb rimelig langt ude, men havde dog hele tiden kontakt med mig, snuden blev brugt meget flittigt og heldigvis løb hun ikke i enden af Freja og de andre hunde hele tiden. Freja og jeg afsluttede dagen med et andetræk, hvor vi måtte nøjes med at se nogle ænder, men sådan er der jo så meget.

Endnu en dag på "kontoret"

2008-11-23T16:41:00.006+01:00

I lighed med sidste indlæg er denne weekend gået med jagt lørdag og lidt træning søndag. I går var Freja og jeg på jagt i Ulbjerg, hvor vi havde en dejlig dag i det flotte vejr, selv om vi ikke oplevede det helt store.
I dag var begge hunde en tur med i Klostermarken i Viborg, hvor det gik bedre med fri ved fod for specielt Frida. Der er dog stadig plads til forbedring. Vi øvede nogle enkeltmarkeringer, hvor hundene blev sendt af sted enkeltvis. Her var der et lille tilbageskridt, for Frida var lidt for hurtig et par gange, hvor det ikke var hendes tur. Men det er nu ikke let og dette var første gang vi prøvede dette i et terræn, hvor der var andre hunde, så når vi fik det til at virke til sidst er jeg ikke utilfreds. Vi sluttede træningen med et frit søg, hvor det var min plan at hundene skulle søge på skift, men til min store overraskelse faldt Freja for fristelsen til at søge selv om hun havde fået besked på at blive. Vi fik dog hurtigt styr på tropperne og afsluttede øvelsen med et næsten tilfredsstillende resultat.

Vi er stadig i gang :o)

2008-11-02T19:59:00.005+01:00

Selv om det efterhånden er et stykke tid siden at jeg har skrevet, er det ikke fordi at hundelivet er gået helt i stå her i Karup.
Denne weekend har Freja og jeg f.eks. været på jagt i det pragtfulde, flotte og farverige efterårsvejr. Vi fik nu ikke andet med hjem end en enkelt forbier (til en sneppe) og en masse motion (mest Freja), men det er nu heller ikke så ringe, som man siger her i det mørke Jylland.
I dag har Frida og jeg været en tur i Haunstrup og træne lidt, i mere af det flotte vejr. Vi lavede et frit søg, nogle få enkeltmarkeringer og lidt almindelig lydighed. Der er stadig masser af plads til forbedring, men farten kan der ikke klages over :o)
Frida fik også hilst på Felix, Tango og Alba, så hun sov godt i bilen på turen hjem.

En flot debut

2008-09-02T23:09:00.007+02:00

Selv om det har været min hensigt at Frida ikke skulle med på jagt i denne sæson, så kom hun det i dag. Freja er nemlig på vej i løbetid og hun ville derfor distrahere de deltagende hanhunde. Min tanke var i første omgang, at tage af sted uden hund, men det skulle da være pokkers at have to hunde og så ikke have nogen af dem med på jagt. Da det yderligere var en trækjagt, hvor det plejer at være stille og roligt, var beslutningen ikke så så svær: Frida kom med på jagt.
Hvordan gik det så?
Frida var meget dygtig til ro på post indtil naboposten kom gående, da det næsten var helt mørkt - han fik et par bjæf med på vejen.
Da vi var færdige med selve jagten, satte vi alle tre hunde til at søge efter en krikand som naboen havde skudt. Frida fandt fuglen, hvorefter hun afleverede til hånd og her var det en ret selvtilfreds fører der tog imod. (Fars lille jagthund :o)
At hun sluttede af med "kun" at være vedholdende i en lille halv time i et frit søg i nogle mandshøje siv/rør, så vi desværre aldrig fandt en anden fugl vi ledte efter, kan der vist ikke klages over med det erfaringsniveau som Frida har.
Alt i alt tegner det lovende for den lille sorte pølsepanter.

Så er den gal igen.

2008-08-31T21:44:00.008+02:00

Frida har tilsyneladende stadig ikke lært, at det ikke er særlig smart at smage på alting:
På vej til klargøring af weekendens Labrador B-prøve, drejede jeg bilen ind på en grusvej og dette plejer at få de medbragte hunde ud af deres skønhedssøvn og rejse sig op. Denne gang var ingen undtagelse, men da jeg kiggede i bakspejlet kunne jeg se, at Frida ikke så ud som hun plejer. Det var lidt svært at se helt nøjagtig, hvad der var galt mens jeg kørte, så da jeg stoppede bilen sprang jeg ud, åbnede for bagsmækken (på bilen) og her kunne jeg konstatere at Frida havde forvandlet sig til Fedtmule på køreturen, for hendes snude/overlæber var hævet helt vildt. Ved nærmere eftersyn kunne jeg se, at hun havde noget, der lignede et insektstik lige bag fortænderne i overmunden. Da hun ikke havde ondt, trak vejret fint og i øvrigt drønede rundt som hun plejer, besluttede jeg mig for at se tiden an og allerede inden vi kørte hjem igen et par timer senere, havde det meste af hævelsen lagt sig og næste morgen var det helt væk.
Hjemme i bryggerset fandt jeg en død hveps på gulvet, så mon ikke at det var forklaringen?

En weekend i hundenes tegn

2008-08-25T22:12:00.020+02:00

Jeg ved ikke lige, hvad det er der er gået galt, men jeg er kommet til at sige ja til at hjælpe ved Labradors B-prøve næste lørdag (2008-08-30) i Søby. Den slags skal naturligvis forberedes, så lørdag morgen kørte vi sydpå for at kigge på terrænet sammen med flere af de andre hjælpere og prøvelederen.
Vi fik mulighed for at afprøve lidt fra alle tre klasser og vi må erkende at træerne ikke vokser ind i himmelen, for det gik ikke specielt godt for de to sorte tøser. På trods af den begrænsede succes, havde vi en hyggelig formiddag, hvor jeg er overbevist om, at vi fik gjort klar til at afvikle prøve på lørdag.Søndag afholdt regionens meget engagerede trænerudvalg inspirationsdag i Søby. Her var Charlotte Staun (Cha) inviteret til at give sit bud på overgangs- og markprøvetræning. Cha er en vældig dygtig underviser, så det var en meget lærerig dag, hvor mange ting blev vendt, både i teori og praktik.

Se et par billeder fra inspirationsdagen HER.

Et par små milepæle for Frida

2008-08-18T21:00:00.009+02:00

I lørdags blev Frida introduceret til en simpel ligeud dirigering. Ikke noget farligt, men bare én, hvor hun var med ude og droppe dummyen og én hvor hun blev sat af, hvorefter jeg gik ud med dummyen. Det gik helt som forventet, så nu skal vi bare lave 7-800 mere af den slags, så hun forstår hvad områdefløjtet betyder.
I dag fik hun et frit søg, hvor hun ikke så, at det blev lagt ud, hvilket var første gang vi prøvede det. Efter tre perfekt hentede dummyer valgte jeg at stoppe (og lade Freja om at hente resten).
Alt i alt et par rigtige gode oplevelser :o)

Hjælperarrangement i Søby

2008-08-09T17:44:00.013+02:00

Efter den uofficielle Workingtest (WT) i Søby inviterede den flinke prøveleder alle hjælperene til en hyggedag, som blev afholdt i dag. Så klokken 'alt for tidligt' i morges, kørte Frida, Freja og jeg til Søby, hvor vi startede dagen med at spise fælles morgenmad. (Hvis sandheden skal frem spiste Frida og Freja ikke morgenmad :o)
Herefter fik vi prøvet to af de fem poster fra WT.
På den første post fik Frida, som deltog i begynderklasse, en enkeltmarkering på vand, der gik rigtig fint og herefter en enkeltmarkering på land, som ikke gik ret godt. Frida kiggede meget intenst på skytten og så slet ikke dummyen og der måtte tre forsøg til før end det lykkedes. Da Frida aldrig før har prøvet markeringer med både skytte og kaster på én gang, var jeg nu ikke utilfreds med præstationen. Frida fik i øvrigt tilnavnet 'Festlige Frida' på denne post.
På samme post fik Freja, som deltog i åben klasse, de samme to markeringer, bare som en dobbeltmarkering. Hun hentede begge to uden problemer, så det var ikke så ringe.
Desværre var en del af denne post også en bedømmelse i fri ved fod og her fik begge hunde et par velfortjente bemærkninger med på vejen.
På den anden post skulle Frida have en enkeltmarkering på land og endnu en gang viste hendes manglende rutine sig, for heller ikke denne gang så hun dummyen før end i tredie forsøg. Til gengæld hentede hun den i fin stil, da hun endelig så den.
Freja fik en dobbeltmarkering på denne post og da vi ikke skulle vurderes i fri ved fod, fik vi fuldt hus for en fin præstation.
Efter disse 'kræftanstrengelser' var det blevet tid til noget frokost, som bestod af nogle rigtig gode grillpølser med let brændte brød. På trods af at vi fik tilbagemeldinger fra den hårde og 'uretfærdige' dommer var det en meget hyggelig frokost, som bød på både almindelig hundesnak, løgnhistorier og en enkelt lab på bordet.
Selv om DMI havde lavet en dyster vejrudsigt, har vi haft tørvejr hele dagen og det har været en dejlig hundedag, hvor jeg tager hatten af for prøvelederens måde at takke sine hjælpere på.

Se billeder fra dagen HER.

Morgenstund har guld i mund..

2008-07-28T15:52:00.014+02:00

som der står i nr. 752, men det er nu mere på grund af varmen, at vi (hundene og jeg) har valgt at stå tidligt op de sidste par dage.
Frida er ved at blive mere stabil i det frie søg og det er ikke så ringe, når jeg tænker på hvor store problemer vi har haft med dummy-bytning og almindelig tossen rundt, efter at hun havde fundet en dummy. Det bliver spændende at se hvordan det går, når vi begynder med vildt. Desværre laver hun stadig én knaldapportering, stort set hver gang vi starter med at træne markeringer, men det skal vi nu nok få styr på.
Konceptet med at Frida henter 2-3 dummyer i et frit søg, hvorefter Freja får lov til at rydde op, har givet lidt arbejde til den "gamle", men hun er for erfaren til at dvæle ved gammel fært og da søget samtidig ikke er alt for svært, pga. Frida's manglende erfaring, er det ikke den helt store udfordring for hende, så hun får selvfølgelig også nogle dobbelt markeringer, når vi nu er taget af sted for at træne.
Vi har også trænet en smule med at begge hunde er ved fri ved fod (uden snor), når jeg kaster en markering. De bliver som oftest siddende, men det er stadig nødvendigt at holde på den hund, der ikke skal hente markeringen når jeg giver "apport" kommandoen til den anden hund, men nu kan det klares med en hånd på brystet, så det går da stille og roligt fremad.
Her til morgen er jeg ret sikker på at vi så den store buk, som jeg filmede før bukkejagten, så der var ikke et øje tørt.

Træning i den forgangne uge

2008-07-17T22:39:00.009+02:00

Indtil nu har vi været ganske flittige med træningen inden for den sidste uges tid.
I søndags trænede jeg først med Frida og bortset fra en enkelt 'knaldapportering' gik det rigtig fint. Hun er blevet rimelig stabil med afleveringerne, så det er vist ikke så ringe. Planen var at slutte med 'Sit og bliv' mens jeg lagde en 'frit søg' ud til Freja. Da 'søget' var lagt ud, faldt jeg for fristelsen og sendte Frida ud i det og minsandten om hun ikke fandt en dummy, som hun kom lige tilbage med uden at bytte. Uha, hvor det var godt, så vi stoppede lige der :o) Freja kom efterfølgende på hårdt arbejde, for det var et STORT frit søg, så hun var godt træt da vi kom hjem.
Mandag aften blev det til en lille luftetur, med et par markeringer til begge hunde.
Tirsdag var vi Ådalen, hvor vi gentog proceduren fra søndag med Frida og det 'frie søg'. Denne gang fik hun lov til at hente to dummyer og selv det tog lang tid med nummer to, gik det igen fint uden bytning.
Onsdag var vi igen i Ådalen. Denne gang mødtes vi med et par andre hunde og deres fører og pga. Frida's løbetid måtte tage træningen i flere omgange. Freja gik overraskende pænt på plads i forhold til hvad hun plejer og hun lavede et fint 'frit søg' sammen med en anden hund. I anden omgang fik Frida et par markeinger, hvor hun igen lavede en enkelt 'knaldapportering, men ellers gik det fint. Frida sluttede af med lidt lydighedstræning, der jo altid er lidt sjovere, når der er fremmede hunde i nærheden.
I dag, torsdag, har Freja og jeg været til træner-træning i Søby, som bød på land- og vandmarkeringer og diverse dirigering. Bortset fra at Freja gentoptog den gamle 'dyder' med ikke at gå ordentligt på plads osv., var det en god og hyggelig træningsaften med et godt udbytte.

Frida i løbetid

2008-07-03T23:00:00.003+02:00

Selv om Frida tilsyneladende var i løbetid samtidig med Freja for lidt over tre måneder siden, er hun vist allerede kommet i løbetid igen. Jeg var mildest talt forbløffet, da jeg opdagede det og af frygt for den ugen 'dames' livmoder kontaktede jeg Center Dyreklinik, hvor jeg fik oplyst at den slags ikke er unormalt. Nu er der kun tilbage at være lidt ekstra opmærksom i de næste par uger :o)
På trods af Frida's 'tilstand', var vi i eftermiddags ude for at træne lidt. Line hjalp med at gå foran, mens vi gik 'fri ved fod', for at hæve sværhedsgraden. Line kastede også tre markeringer, der alle gik meget fint, og så valgte vi at stoppe, da varmen tog hårdt på den lille hund.

Uofficiel Workingtest i Søby

2008-06-22T16:44:00.005+02:00

Tradionen tro blev der afholdt uofficiel Workingtest i Søby og i modsætning til sidste år var jeg ikke med som deltager, men som hjælper. Dagen bød på fortrinligt prøvevejr, dvs. en passende mængde cumulusskyer, let til frisk vind og ingen regn. Jeg havde fornøjelsen af at være kaster og dummy-udlægger på en lille halvø. På trods af krav om vaders ved til- og afgang og at det var lidt ensom post, gik tiden hurtigt, for der var rig lejlighed til at se masse fantastisk hundearbejde. På workingtest kommer alle hunde nemlig til alle poster, hvor sværhedsgraden så tilpasses alt efter hvilken klasse hund og fører deltager i.
Selv om jeg ikke deltog med en hund til prøven, havde både Frida og Freja lejlighed til at prøve nogle af posterne sidste søndag, da vi var med ude for at planlægge og afprøve prøven. Desuden har den flinke prøveleder inviteret til et arrangement først i august, hvor jeg er sikker på, at alle hjælpere får lejlighed til, at få afprøvet egne hunde.

Badetur i varmen

2008-06-03T21:33:00.004+02:00

Her til aften kørte vi en tur til Inderøen i Dollerup Bakker, hvor der nu er hundeskov i stedet for den på toppen. Formålet med turen var at hundene skulle have lejlighed til at bevæge sig lidt i skyggen og få en svalende svømmetur i Hald Sø. Frida opdagede at de stejle skrænter og den lave frition i skovbunden ikke er en god kombination, for på et tidspunkt kom hun med høj fart ned ad skrænten og da hun ville bremse endte det med at hun, i bedste tegneseriestil, kørte 2-3 meter på enden og dumpede ud over en lille kant, lige ned i søen. Heldigvis var hun klar til narrestreger igen med det samme, så det der kunne være endt grueligt galt, blev til et morsomt indslag.
Selvfølgelig fik begge hunde et par markeringer på vand og land, men det er en helt anden historie :o)

Sikke en fredag

2008-05-30T23:21:00.005+02:00

Egentlig havde jeg planlagt, at dette indlæg skulle have handlet om Frida's 1 år's fødselsdag, hvor jeg fortalte om hvor langt vi er nået med træningen, men denne begivenhed er blevet overskygget af en knap så fornuftig hændelse. For Freja besluttede sig for at lave en mindre "Walkabout" omkring stedet, hvor de to sorte er blevet passet i denne uge, hvilket endte med en tur til et dyreinternat i Langbortistan (eller næsten da) og en seddel fra landbetjenten i postkassen.
For at gøre det hele perfekt, har jeg brugt det meste at dagen på at gå rundt i Bruxelles, mens jeg ventede på at kunne komme hjem.

Rågeregulering i pinsen

2008-05-13T09:54:00.006+02:00

Freja og jeg har været på rågeregulering i Krabbesholm skov i Skive, ikke én, ikke to, men hele tre gange i det pragtfulde pinsevejr. Det var nu ret svært at få øje på de små krabater i den tætte bøgeskov, så det samlede udbytte begrænsede sig til 10 stk. Freja arbejdede fint og der var ingen slinger i valsen med opsamling af anskudte genstridige rågeunger.
Hjemme i haven fik Frida lov til at hente en råge og hvis vi skal holde os til det positive, så var opsamlingen spontan. Afleveringen var derimod ikke værd at omtale, men når jeg kigger på Frida's samlede træning i pinsen, tror jeg ikke at problemet var rågen, men snarere et generelt problem som vi arbejder med for tiden.
Vi har også været en tur i Haunstrup, hvor Frida fik trænet markeringer på både land og vand.

BREAKING NEWS - Frida har fået brugsprøve

2008-05-04T15:33:00.008+02:00

Frida har i dag bestået brugsprøven ved tripple arrangementet i Ulfborg. Vi var rimelige gode til lineføring og fri ved fod, rigtige gode til afsitning og tilbagekald, knap så gode til apportering (Frida besluttede sig for at "holde fest") og suveræne til skudafprøvning. Alt i alt mente den flinke dommer, at vi lige akkurat kunne bestå og det skal vi vist slet ikke være utilfredse med :o)
Det har været perfekt vejr hele dagen, så det kan vi i hvert fald heller ikke klage over.

Se lidt billeder fra dagen HER.

Freja i vinderklasse

2008-04-22T18:26:00.012+02:00

Måske en smule er overskriften en smule overdrevet, da det der i virkeligehden skete var, at jeg var hjælper til en B-prøve i lørdags og her var der brug for en hund til at distrahere på første post i vinderklassen. (man må jo tage de få chancer man kan få). Opgaven var, at mens den deltagende hund var ved at hente en tripplemarkering, skulle en anden hund, i første omgang Freja, dirigeres ud til en fjerde fugl. Freja havde set tripplemarkeringen, så dirigeringen gik ikke så godt, men til gengæld fik vi på allerflotteste vis distraheret, så vores mission blev udført til et rent 12-tal (efter den nye karakter-skala). Resten af dagen var jeg "skytte" på begynderprøven og her fik jeg set en masse dygtige hunde.
Ellers er storebededagene er gået med lidt Basco-pasning og almindelig træning i det pragtfulde vejr.
Frida har fået et par små frie søg, som ikke er gået helt godt, men hun er blevet helt skrap til at hente duer.

Hundeoplevelser i weekenden

2008-04-06T21:31:00.009+02:00

Lørdag var vi, vanen tro, fristes jeg til at sige, en tur i Ådalen, hvor hundene, hver for sig fik trænet markeringer. Udover det fik Freja et par lette dirigeringer og Frida et lille let frit søg. Selv om begge hunde har utrolig stor glæde af hinanden, når de får lov at løbe frit, må jeg endnu engang erkende, at træningsudbyttet er noget mindre, når de begge to er med. Vi sluttede i øvrigt turen med at prøve et par forhindringer på Flyvevåbnets hundetræningsbane, hvilket var vældig sjovt. Jeg brugte alle mine godbidder på at lokke hundene gennem et rør :o)
Søndag har Frida og jeg været et tur hos Lise og Lars, hvor vi var så heldige at få lidt specialundervisning af Lise. Selv om det både var et nyt sted og der var en anden hund (Alba), gik det bedre med lydigheden end jeg havde regnet med, men der er stadig plads til forbedring og vi fik en håndfuld tips og tricks med hjem, som forhåbentlig kan hjælpe.
Frida sluttede træningen med at lave to markeringer på en due, hvor første gik OK og den anden var "lige i skabet".
Heldigvis var der også tid til lidt vild hundeleg med Dixie og Berta, samt en kop tår kaffe osv., så det var en meget lærerig og hyggelig eftermiddag, som vi forhåbentlig får lejlighed til at gentage en anden gang.

God påske

2008-03-19T20:38:00.011+01:00

Selv om der har været lidt stille her på bloggen, er der skam sket noget i den virkelige verden alligevel.
I lørdags var Frida og jeg til det, der skulle have været træner-træning i Skive. Ud over at Frida mødte en kuld-bror, bød dagen på flere nye discipliner for den unge 'dame'. Vi prøvede bla. rigtig enkeltmarkering med skud osv. og et lille frit søg. Ved de første enkeltmarkeringer gik det ikke så godt med at blive siddende, men takket være et par gode og meget tålmodige trænere, fik vi det til at virke til sidst. En rigtig god træningsdag.
Turen til Skive viste, at selv det går godt med at gå fri ved fod, når vi kun er os selv, så er der stadig langt igen, når der er andre hunde, aktivitet i området osv. Derfor har vi strammet op på hverdagstræningen og indlagt nogle længere ture, bla. ned i 'centrum', hvor vi kører hårdt på med at gå pænt, selv om der er mange mennesker.
Tirsdag var vejret for godt til at være inde, så begge hunde var med en tur i Ådalen, hvor de fik trænet lidt markering.
I dag har vejret ligeledes været alt for godt til bare at gå en tur i nabolaget, så vi har været en tur i Dollerup bakker, hvor der hundeskov uden træer. Selv om det bare var en gåtur, fik begge hunde lejlighed til at hente et par dummyer, som faldt i det høje lyng. På billedet til venstre har Freja 'Lock' på en buk, der gik ca. 150 meter nede af bakken. Som det måske også fremgår er Frida ikke så god til, at spare på kræftene endnu.

Vores trofaste læser ønskes god påske.

Afslutning på overgangstræning

2008-03-02T15:34:00.005+01:00

Så har det været sidste gang for det overganshold, som jeg har været træner for og træningen var derfor planlagt som en meget tillempet prøve, hvor Lars var så venlig at være tillempet dommer. Det er jo altid rart at få en dygtig træner til at evaluere træningstilstanden ;o)
Selv om jeg nok ikke er den rigitge til at vurdere det, er det mit indtryk at kurset er forløbet ganske godt, specielt når man tænker på, at det er første gang, at jeg har stået alene med sådan et hold.
Se flere billeder fra dagen HER.

Frida's første due

2008-02-10T13:11:00.001+01:00

Jeg havde ellers lovet mig selv, at Frida ikke skulle starte med at hente vildt, før end vi havde 100% styr på at apportere dummyer, men nu var der jo lige en due til overs efter formiddagens overgangstræning og det gik rigtig fint med at hente både canvas- og skindummy hjemme i haven, så jeg faldt for fristelsen.
Om det så var et held, at det gik rigtig godt, skal jeg ikke vurdere. Frida behøvede kun en smule opmuntring inden hun samlede duen op og kom lige hjem til sin selvtilfredse fører. Efter et par vellykkede opsamlinger havde vi oven i købet så meget overskud, at der blev tid til et billede.

Inden denne oplevelse hjemme i haven, havde Frida endnu en gang bevist at hun ikke er det den skarpeste kniv i skuffen. For da jeg var færdig med overgangstræningen, ville hun nemlig lige sige hej til en hund, der var sat op i en bil og selv hun indledningsvis blev hilst med et knapt så venligt "vov", besluttede hun sig for lige at forsøge en gang til og resultatet udeblev heller ikke - Endnu et hak i snuden.

Ådalen igen igen....

2008-01-28T22:14:00.001+01:00

"Hun kan ellers godt derhjemme...." En sætning der ofte siges på træningpladsen og jeg er da heller ingen undtagelse :o) I lørdags, hvor det i øvrigt var det værste vejr i ands minde, gik det dog helt galt (igen) med vores markering, så Frida og jeg er gået er par skridt tilbage med sværhedsgraden i vores træning.

Billedet ligner noget vi har set før, men det var svært at få dem til at sidde stille, så nu skal billedet godt nok vises. Desuden kan den opmærksomme læser se, at Frida er vokset siden sidst.

Dummy træning

2008-01-12T20:47:00.001+01:00

I dag har Frida og jeg været til lydighedtræning for anden gang og selv om det gik bedre med at hente dummyen i forhold til sidste gang, er der stadig et stykke vej inden vi er gode nok. Vi træner flittigt med dummyer hjemme i haven og i stuen og her går det støt og roligt fremad. Her til aften vurderede jeg, at vi var gode nok til at få taget et billede og her er det så. (Bare der var lige så meget ro på træningspladsen med alle de andre hunde :o)

Godt nytår

2007-12-30T23:51:00.001+01:00

Glædelig jul

2007-12-23T16:53:00.000+01:00

Vores trofaste læser ønskes en rigtig glædelig jul.

Så er ferien forbi...

2007-12-16T22:06:00.000+01:00

...og træningen er genoptaget. Det er utroligt hvad et par godbidder kan gøre, når det gælder om at genopfriske hukommelsen :o)

Trænings/lufte-tur

2007-11-09T21:34:00.000+01:00

Midt i al den blæsende vind, var der lige lidt solskin, der blev brugt til en lille træningstur i Ådalen. Som det fremgår af billederne var der også tid til en omgang 'almindelig fjollen rundt'.

Retrieverdag i Skjern

2007-10-21T19:01:00.000+02:00

Freja, Frida og jeg har været til Retrieverdag på Skjern træningsplads. Et meget hyggeligt arrangement, der i al sin enkelthed er en venskabelig, meget uofficiel, prøvelignende ting. Der var 4 poster, som man kunne prøve lige så mange gange man ville og efterfølgende var der præmier til de mest ulydige, de hurtigste, de dygtigste osv.
Freja deltog i klassen for øvede hunde og med et resultat på 53 point ud af 80 mulige, vil jeg beskrive det som en jævn præstation, der på ingen måde var prangende. Alle opgaver blev dog løst, så jeg er rimelig tilfreds :o)
Frida var kun med på en 'kigger' og det var vist rigeligt, for hun var meget træt da vi kom hjem.
Vejret var perfekt og der var rigtig god og hyggelig stemning hele dagen, så det var slet ikke så ringe endda.

Jeg fik 'narret' Lise til at hjælpe med at få Frida til at stille op til fotografering.
Se flere billeder fra dagen her.